Grundtvig, N. F. S. Den Danske Rim-Krönike

👤Christian den Syvende.

1

Jeg bekiende maa, desværre,
I hvor høit jeg sad paa Straa,
Sygdom er dog hver Mands Herre,
Kryber af men flyver paa,
Bleger Haarene med Sorgen,
Som i Hytten, saa paa Borgen!

2

Lægen, som var flux tilrede,
Loved vel, med store Ord,
Mig og Riget at helbrede,
Og sin Doctor let man troer,
Værre, fandt dog Patrioten,
Lægedommen var, end Soten!

3

588Jeg og Riget kom paa Randen
Af den rene Undergang,
Lykken bedre end Forstanden
Over Svælg dog lagde Spang,
Ja, til Lykke, selv trods Kuren,
Sig hos Begge hjalp Naturen!

4

Med sit Hoved sat paa Stage,
Stats-Kvaksalvere til Skræk,
Og for alle Drotter svage
Til et stort Advarsels-Træk,
👤Struense, som han var pælet,
Staaer i Folke-Eftermælet!

5

Tidlig traadte jeg tilbage
Fra den store Skue-Plads,
Dermed dog udrandt ei fage
Sandet i mit Time-Glas,
Og det Navn har ingen Fare,
Som paa Jord kan mit udvare!

6

Var de sunde, var de stærke,
Kongerne i 📌Syd og 📌Nord,
Faa dog vandt et Mindes-Mærke,
Hvoraf bedre der gik Ord,
End af Mit der gaaer i Vangen,
Lukt i Sky med Folke-Sangen!

7

For sin Fader aldrig satte
Søn en bedre Minde-Steen,
Hvortil Bønder kan forfatte
Indskrift med den Tale reen:
Hun skal hedde “📌Friheds-Støtte
Skam faae de, som hende flytte!

8

Derfor jeg, som 👤Fredriks Fader,
Siger med den gamle Skjald:
Vel den Mand, sig efterlader
Slig en Søn i Konge-Hald,
Broder fiin til 📌Norges Balder:
👤Adelsteen i Ungdoms Alder!

9

589Ja, den Prindse-Tid skal mindes
Efter mangen kronet Dag,
Med Dens Trøst og kan forvindes
Mangt et Tab og Torden-Slag;
Folk og Konger deraf lære,
Fælles Magt kan meget bære!

10

Fra min Borg jeg maatte flytte,
Da den røde Hane goel,
Lige fast i hver en Hytte
Jeg dog sad paa Konge-Stol,
Mens Kong 👤Ludvig maatte bløde,
Og hans Slot stod tomt og øde!

11

Næste Aar gik op i Luer
Snart min halve Hoved-Stad,
Og for mine Konge-Stuer
Sælsomt da sig vendte Blad,
Brandlidt selv jeg hused Mange,
Hytte-Børn fik Bue-Gange!

12

Det var som i 📌Frankerige:
Kongen ud og Folket ind,
Hvilken Forskiel dog tillige,
Som paa Maade saa paa Sind!
Her det saaes ved Ildebranden:
Huus vi laande godt hinanden!

13

Høit det lød i Slottets Porte:
Adel ned og Borger op,
Mellem Hvide, mellem Sorte,
Intet Kiøb paa Sjæl og Krop,
Som i 📌Syden, saa i 📌Norden,
Frihed over hele Jorden!

14

Dog som Chor om Konge-Mordet
Sligt ei lød i Vaaben-Gny,
Med det lød fra Drikke-Bordet:
“Kongens Skaal” i høien Sky,
“Fyrste-Parret længe leve,
Som til Lov giør Friheds-Breve!

15

590Rundt det løb om 📌Øster-Søen,
Spurgt det blev til “📌Chinas Kyst,”
At i 📌Nord paa Bøge-Øen
Kongens Liv var Folkets Lyst,
Nyt og Godt hvert Aar i Giære,
Folkelighed Kongens Ære!

16

Der, saa lød det trindt om Lande,
Er hver Havn en Maste-Skov,
Der paa Ager, som i Strande,
Godt i Fred gaaer Alles Plov,
Som for Gud, for Retten lige
Der er Fattige og Rige!

17

Liflig der er Aften-Stunden,
Efter Travlhed fri og stor,
Hvor med Fuglene i Lunden
Kappes Skjaldene i Chor;
Digt, som i den gyldne Alder,
Der med Daaden sammenfalder!

18

Saa det lød, til Vaaben-Braget
Skrækked op af Fredens Skiød,
Da kun om Skiærthorsdags-Slaget
Sangen vildt i Skyen lød,
Stort var Tabet, Seiren liden,
Troen tabt paa Gylden-Tiden!

19

Fra den Stund kun lidt jeg sandsed
Hvad om mig der foregik,
Smilende ei meer omdandsed
Folket Thronen for mit Blik,
Lade-Fristen til Man skyder
Savner alle Fredens Dyder.

20

Jeg kun vaagnede i Smerte
Ved det høie Vaaben-Gny,
Sønderknust mit Konge-Hjerte
Blev af Graadens Røst i Sky:
Byen brændt og Flaaden taget,
📌Sundet lukt for Konge-Flaget!

21

591 Kræver saa, 👤Mathildes Broder!
Hendes Medgift du igien?
Hun var jo dog 👤Fredriks Moder!
Gaae til Kaps nu Orlogs-Mænd!
Kald det Bytte, kald det Aager,
Lige galt dog af vor Svoger!

N. F. S. Grundtvig.