Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den Danske Rim-Krönike

Denne Bog, som har Førstefødsels-Retten i det Danske Trykkeri, er vel, siden 👤Molbechs Kiærligheds-Gierning, ei længer en saadan Sjeldenhed paa Marken, som før, men fra den første Dag jeg lærde at kiende denne mageløse Rim-Krønike, var det dog min faste Tro, at den burde paa Ny komme i alle Danske Læseres Hænder, hvad ei kan skee, med mindre det forældede Bog-Sprog læmpes efter nuværende Skik og Brug, og Krøniken, ved mere Indhold, bliver et temmelig godt Udtog af Fæderne-Landets Historie. En saadan Fornyelse var og er derfor en Kiærligheds Gierning, hvortil jeg immer troede mig forbundet, da jeg er den eneste Rim-Smed nuomstunder, som har forelsket sig i det gamle Billede, og Hoved-Grunden, hvi det ei skedte for længe siden, var den Kulde, hvormed hardtad alle andre Læsere betragtede denne min Liv-Bog, som jeg, ærlig talt, har læst meget tiere og kan meget bedre end min Bibel. Nu er det vel saa, at Læse-Verdenens Kulde, forskyldt eller uforskyldt, er nok til at kvæle mine literære Fostre i Fødselen, da jeg ikke har Evne til at undvære Hjælp, men hvad Rim-Krøniken angaaer, har jeg den Tanke, at Kulden i det Hele kun udsprang af en Fordom mod det Ubekiendte, som de tørre Old-Granskere i deres Uskyldighed havde vakt og næret, fordi Bogen naturligviis ikke tiltalte dem, og hos Endeel maa det Molbechske Optryk sikkert have udryddet Fordommen, skiøndt min og al Danskheds gode Ven prutter lidt med mig om den høie Pris, jeg sætter paa de gamle trohjertige Rim om Dane-550Kongerne. Deels er jeg nemlig vis paa, at, saavidt det er en Bog mueligt, kan Rim-Krøniken tale for sig selv til Dannemænd, deels indseer man let, at den godt kan fortjene at læses ti Gange af Alle og Enhver, fordi jeg, ved at læse den vel tohundrede Gange, kan have overdrevet Tingen, og endelig maa Rim-Krøniken dog udentvivl ogsaa have tiltalt 👤Molbech mere end han selv beregnede, før han satte saa høi Pris paa den, som den hos os mageløs omhyggelige og pyntelige Udgave meer end mange Ord beviser.