👤Christian den Förste.
✂
Jeg var vel kun en Greve-Søn
Men dog af Konge-Stamme,
Som, høi og lav, blev frisk og grøn,
Og Resten er det Samme.
Jeg vidste godt, der skrevet stod,
Skiøndt ei Latin jeg kunde,
►At ►uden Drot er mild og god
86
(PS)
Han trives ingenlunde,►
Thi eftertragted jeg den Roes
Paa Konge-Stol og Stade,
At ei paa Ære, Liv og Gods
Jeg vilde Nogen skade,
Ei agte, om det faldt mig let,
Til Strænghed Grund at finde,
Men ►lade Naade gaae for Ret
Og Kiærligheden vinde!
Det samme raader jeg min Æt
I femten Ledd og flere,
Da skal som Bøg i Skoven net
Vort Stamme-Træ ►florere.
Der staaer ►og skrevet, som jeg veed,
Skiøndt tit ►forgiæt, desværre,
►At ikkun den som stifter Fred
Er Broder til vor Herre,►
Thi lagde jeg paa Fred ►og ►Vinn
I alle mine Dage,
Og mens min Æt har samme Sind,
Den Gud skal velbehage!
Dog, ►Man den Fred kun har paa Jord,
Som Naboer vil unde►,
Saa den for Dannemænd i 📌Nord
Kun bliver nogenlunde,
Thi Svensken er paa Krig opsat,
Og snild er han tillige,
Det fik at mærke jeg ►fuldbrat,
581Jeg skal ei Andet sige!
Det gamle ►Brev fra 📌Kalmar-By
►Ham gjaldt ei for en Hægte,
Men sine Feide-Breve nye
Han lærde mig var ægte!
Kong 👤Erik sad i 📌Visby ►end,
Der fik han Svenske Gjæste,
Og skiøndt han ikke var min Ven,
Var dog min Hjelp den ►næste.
Han skrev mig til i al sin Nød,
87
(PS)
Jeg skulde ham undsætte,
Thi skikked jeg ham Øl og Brød
Og ►jævnede den Trætte,
Jeg lagde til med ►Orlogs-Mænd,
Med Bøsse og med Bue,
Og 📌Gulland tog jeg smukt igjen,
Mens 📌Visby stod i Lue!
Saa ægted jeg i 📌Kiøbenhavn
En ►faur og fiin Fyrstinde,
Hun Dronning blev til 📌Danmarks Gavn
Som hun var før ►herinde.
👤Dorthea hedd den Konge-Brud,
For vore ældste Sønner
Jeg ►meen, Sanct 👤Olav og Sanct 👤Knud
Vor Afkom ►vist belønner:
Vi kaldte op det Helgen-Par,
Som vogter 📌Nørre-Leden,
Og Første-Grøden offret har
Vi ►saa til Evigheden,
Thi 👤Knud og 👤Olav heden gik
Med deres Helgen-Navne,
Gud lade 👤Hans og 👤Frederik
Med deres Æt det gavne!
Vor ►Daatter gav vi Navn ►fuldgodt,
For hun blev kaldt 👤Margrethe,
Og hende fik den Skotske Drot,
Skiøn Medgift vi udredte,
Saa Skotten derved ►Silke spandt,
Vi var ei pengestærke,
Men satte 📌Ørkenøer i Pant
Og 📌Hetland, vel at mærke.
Med Svensken kom jeg i ►Labeet,
582Det skulde jeg ladt være,
Den Iis er falsk, som Man har seet
Ei briste kan, ei bære!
Jeg hyldet blev paa 📌Møra-Steen,
Og ►kront i 📌Upsals-Choret,
Men Eed, som vorder kun til Meen,
88
(PS)
►Fuldbedre var usvoret!
Engang det kom saa vel i Lag,
Da vi paa 📌Herlyng ►fundes,
At det blev til et Hoved-Slag,
De ►deilig ►overvundes,
Men da jeg foer afsted, paa Ny
At tage dem til Naade,
Paa 📌Brunkebjerg ved 📌Stokholms By
De mødte paa en Maade,
Med Snak de holdt mig op en Stund
Og sanked Folk saalænge,
Men slog saa til af Hjertens Grund,
►For Retten Sværd fik Giænge.
De tog mig paa det ømme Sted,
Der styrted mange Døde
Af mine Folk og Deres med,
Saa Hjerter maatte bløde,
De skiød mig selv ⓘ
foruden ►Fals
To Tænder ind i Munden,
👤Steen Sture var ►fuldhaard en Hals,
Og jeg var blød i Grunden!
Da de nu gik saa avet om,
Og glemde Dyd og Ære,
Jeg hjemme blev og did ei kom,
Lod hvad de var dem være!
En Valfart gjorde jeg til 📌Rom,
Til Bod for Svenske Reiser,
Og Stads de gjorde, hvor jeg kom,
Ad mig som ad en Keiser,
Og da jeg kom til Pavens Gaard,
Med Gaver som var ►gilde,
Med Sild og ►Bergefisk og Maar,
Jeg saae Ansigter milde.
Jeg Herberg fik i Pavens Slot,
Mig roste alle Munde,
Og lærde Mænd beklaged blot
583At ei Latin jeg kunde;
Men Mester 👤Henrik var min Tolk,
Beskeed gav han med Ære,
89
(PS)
Og hvortil har Man lærde Folk,
►Naar Man det selv skal være!
Dog lære kan nu ►og min Søn,
Om han har Lyst, hver Glose,
For Paven mig, med Aflad skiøn,
Og med ►den gyldne Rose,
Gav Lov, i Sancte 👤Peders Navn,
At grunde flux herhjemme
En ►Studigaard i 📌Kiøbenhavn,
Til ►Boglig Konst at fremme;
Det er nu skeet til 📌Danmarks Priis,
Og jeg tør nok formode,
At Dannemand skal vorde viis
Med Tiden til det Gode!
For Resten saae Man ►alt i Fjor
Paa Dansk et Mester-Stykke
I ►Krøniken, som 👤Niels fra 📌Soer
Med Vers til mig lod trykke:
Der rimes net om hver en Drot,
Fra ►Dan til mig og 👤Dorthe,
Min ►Studigaard det klæ’er ei godt,
Om Resten bliver borte!
✂
At halv tilkiøbs og halv til Arv
Jeg 📌Holsten fik alene,
Det blive skal til 📌Danmarks Tarv
Jeg ►meen, i Tider sene,
Det, som jeg bad ham, Keiseren
Til Hertugdom ophøied,
Og, ►for han var min gode Ven,
Han 📌Ditmarsken tilføied,
Det Sidste er vel ei saa ►redt,
►Fuldkrye er Marskens ►Burer,
Saameget Man dog før har seet,
Paa Leilighed Man lurer,
Det giør vel 👤Hans og 👤Frederik,
For, efter ►Keiser-Retten,
90
(PS)
Jeg ►skifted blandt dem hvad jeg fik,
Med Brevet følger Trætten!