↩ Saa sørgelig endtes da det Tids-Rum, hvori 📌Israel havde betragtet ►Jehovah med Hedning-Øine, som deres Skyts-Gud, der, ligesom alle andre Guder, maatte finde sig i til 148dagligt Brug at have ►Side-Mænd, nøies med Offere, som ►de kunde falde, og see igiennem Fingre, som 👤Eli, hans Præst, med Lovens Overtrædelse, hvor Lysten var stærk. Havde nu Philisterne beholdt Arken, da var der i det Mindste ikke blevet Noget af den ►Kirke-Stat, der ►svævede for 👤Moses, og traadte universal-historisk i Kraft med Christendommen, men da havde Forsynet ikke heller havt sin Haand deri, og det er derfor i sin Orden, at Philisternes Afgud ►Dagon brækkede Halsen, da ►Jehovahs Ark blev sat i hans Tempel, og at der fulgde en Plage med, hvor Afguds-Dyrkerne stillede den op, som et Beviis paa deres Seier ei blot over 📌Israels Folk men over 📌Israels Gud, som udførde dem af 📌Ægypten og indførde dem i 📌Canaan. Efter Spaamands-Raad prøvede nu Philisterne ►Konster med Arken, ved at sætte den paa en Vogn, forspændt med Kiør, som aldrig havde trukket men havde deres Kalve hjemme, og blev nu overladt til deres egen Drift, paa Veien op til 📌Bethsemes i 📌Juda-Stamme. Kiørene fulgde Veien op over Grændsen og Philisternes Høvdinger fulgde efter Vognen, til den standsede ved den store Steen, 📌Abel, paa 👤Josva den Bethsemiters Ager, 131 (US) og saaledes kom Arken tilbage med gyldent Sone-Offer, til glad Forbauselse for hele 📌Israel, men først og fremmerst for Mændene i 📌Bethsemes, som gik paa Marken og høstede Hvede, da Arken, efter syv Maaneders Fangenskab, vendte triumpherende tilbage og beviste, at ►Jehovah kunde hjelpe sig selv*►Kongeb. I. 5. 6..