Til Christne Venner.
✂
Ved ►Mid-Aften Dagen hælder,
Og ved Jevndøgns-Tid i ►Høst
Livets Efteraar sig melder
Vissest med vor egen Røst,
Nævner kun i Klage-Tone
Markens Guld og Skovens Krone!
✂
540
(PS)
6
(US)
Dog paa mig ei Straaler blanke
Spillet har med Sommer-Glands,
Født i ►Høst til ►Ax at sanke,
Meer end Blomster til en Krands,
Skabt til lønlig kun at gløde
I en sildig Aften-Røde!
✂
Derfor ei som Skjald jeg skiælver
For den kolde, dunkle Tid:
Deiligst blaa sig ►Buen hvælver
Over Bøge-Toppen hvid,
594Høiest løfter da sin Stemme
Fuglen, hvor min Sang har hjemme!
✂
Ja, hvor ►Kjæmpe-Aanden ►bygger,
Under Bjerg og Bøg i Skjul,
Der har Natten meer end Skygger,
Vinter en høirøstet Fugl,
I hvis Toner sammensmelte
Fortids Aar med deres Helte!
✂
Vel som Dødelig jeg sukker:
►Kun en Blomst er Manddoms-Aar,
Kold er Haanden, som den plukker
Selv i Skjaldens Urtegaard,
Barsk er, naar dens Aars-Tid skifter,
Stormen som dens Støv ►henvifter!
✂
50
(VU)
Men, o Venner! I, som lytted
Ikke blot til Skjaldens Sang,
Men til hvad langt bedre nytted:
►Ordets Røst og Efter-Klang;
541
(PS)
I det veed, for mig er Trøsten
Tungen lidt kun er mod Røsten!”
✂
595Han hvis ►Røst er over Vandet,
►Aander Liv i os paa Ny,
►Han, hvis Haand har Kalken blandet,
►Som os løfter over Sky,
Han, vor ►fuldtro Ven i Nøden,
►Han vor Udvei er fra Døden!
✂
7
(US)
Vi har godt paa gamle Dage,
Netop naar vor Kraft forgaaer,
►Mægtigst Han er i de Svage,
Kroner helst de hvide Haar:
Over dem med Viisdoms-Taler
Helst “►den Gamles” Aand neddaler!
✂
Derfor lad med Fryd os sande:
►Store Ting for os har gjort
Han, der skjænked alle Lande
“►Herrens Huus og Himlens Port,”
Da os ►faldt som Skjæl fra Øie
Mellem ►Fædres ►Kæmpe-Høie!
✂
Ikke blot vi see, hvad Hænder
Nu hardtad kan føle paa,
►At med Hast til Jordens Ender
Navnet seierrigt skal gaae,
Som af Ham paa Gylden-Stolen
Kaar tilfælles fik med Solen!
✂
542
(PS)
►Alle Kroner vi tillige
See sig taarne paa vor Drot►,
Hans er hele Aandens Rige,
Fiendens er kun Skam og Spot:
51
(VU)
Med det Hellige, det ►Søgne
►“Sandheds” Alt, undtagen Løgne!
✂
Det tilgavns ►og fryder Øiet:
►Skole-Støv ei skiller ad
►Hvad vor Konge sammenføied
Til sin prude ►Klippe-Stad;
Aldrig et ►Lukaf i Skolen
Gjør til Kirke Præd’ke-Stolen!
✂
596Endelig vi saae og ►kjendte,
Hvad med Penne-Fier var dulgt,
►At den Aand, som Han udsendte,
Trolig ►og Hans Ord har fulgt►;
►Troens Ord, som Tunger tale,
Ei dets Tegn, som Fingre male!
✂
8
(US)
►Ei for Bogstav meer vi knæle,
Kun for Aanden i Guds Ord►,
Som gienføder vore Sjæle,
Bænker os ved Herrens Bord,
►Ordet, som skal ingenlunde
Med al Verden gaae tilgrunde►!
✂
Det kan røre som Guds Finger,
Det kan lyde som Hans Røst,
Det kan gaae paa ►►Veirets Vinger►,
543
(PS)
Det kan boe i Mande-Bryst,
►Det kan staae, naar Klipper vælte,
Trodser Ild, naar Kloder smelte►!
✂
Det er Kirkens Lys og ►Stytte,
Det er Kirkens Skjold og Værn,
Tryk-Papir kun har sin Nytte,
►Alt som Træ og Steen og Jern,
Ordet tidlig er og silde
Livets Kalk og Livets Kilde!
✂
52
(VU)
►I Begyndelsen var Ordet,
Det var Gud og Liv og Aand►,
Hvo har kunnet, hvo har turdet
Gjøre det til Streg af Haand!
Hvo vil Herrens Ord formene
Uden ►Stav at gaae alene!
✂
Hvo har vel fra Guddoms-Ordet
Taget Liv og Skaber-Magt,
Hvem har vundet dem ved Mordet,
Hvem har dem i Pressen lagt,
Hvem har kløgtig, trods Fornuften,
Skabt en Sandheds-Aand af Luften!
✂
597Ingen har, hvad Ingen kunde,
Ordet med en Finger rørt,
Hexe-Mestre ingenlunde
Liv og Aand i Pennen ført,
Ingen Gud det Ord har skrevet,
►Hvorved Alt er skabt, og blevet!
✂
544
(PS)
9
(US)
Derfor lad kun Dagen skride!
Lad kun ►Høsten Vinter spaae!
Lad kun Tungen sig opslide!
Lad kun Læben vorde blaa,
Muldet paa ►de fire Fjæle
Give fattigt Efter-Mæle!
✂
►Som i Himlen, ►saa paa Jorden►,
Ordet lever uden ►Baand,
Som i 📌Østen, ►saa i 📌Norden,
Altid Lys og Liv og Aand,
Skaber Troen, naar Det klinger,
Haab og Trøst med Engle-Vinger!
✂
Leg kun, Vind, med Blomster-Blade!
Større Syn opleved vi,
53
(VU)
Rokkes ikke fra vort Stade,
Hvad end ruller os forbi,
Skal herefter ►og ►tilvisse
►Skue større Ting end disse!
✂
Derfor, ►mens vor Lampe brænder,
Vente vi paa Morgen-Gry!
Sanddrue Tunger, rene Hænder,
Gammel Tro i Hjerter nye,
“►Glæde som den er ►om Høsten►”
Glæde over Guddoms-Røsten!
✂ N. F. S. Grundtvig.