Herrens Bord.
✂
Herren god, som uden Grændser
Elsker dem, Han haver kiær,
►Ingen Forskiel hos dem ændser,
Ønsker sig dem lige nær;
Lige dristig Frie og Trælle
►Tør sig blandt Hans Venner tælle►!
✂
Han alene regner efter
►Tro og Haab og Kiærlighed,
Gyldne Raad i Guddoms-Kræfter
Han for al vor Afmagt veed,
►Viljen god, hvor den Han finder,
Med sin Gierning Han forbinder!
✂
Derfor i de sidste Dage,
Mageløse paa vor Jord,
Til Han kommer selv tilbage,
Slog Han op sit ►Naade-Bord,
258Bød til Giæst paa Himmel-Retter
Hvem der troer, at Guds Ord mætter!
✂
►👤Jesus Christus over Bordet,
I den Nat, Han blev forraadt,
Brødet ►brak og deelde Ordet,►
Hvori evigt Liv er saaet,
Tause lytted' til Hans Tale
Chor af Himlens Nattergale!
✂
Thi hvad Engle selv undvære,
►Gav Han i sit Ord til ►Støv,
113
(VU)
Vied' ind til Guddoms-Ære
Hvad henvisne skal som Løv,►
201
(GSV)
Men udspringe med det Samme
Som en Green paa ►Livets Stamme!
✂
“►►Æder, ►drikker og ►tilegner
Eder frit mit Kiød og Blod!►
Hvad det Synlige ►betegner
►Derfor Jeg er eder god;
259Hvo ei paa mit Ord tør ►lide,
Hvad det er, faaer ei at vide”!
✂
Lad os paa Hans Ord da bygge,
►I hvis Mund ei fandtes Svig!
Ingen ærlig Mand sin ►Skygge
Mener, naar han nævner sig,
Almagt kan umuelig prale,
►Ordet selv sig ei fortale!
✂
Det er Stort hvad Herren byder:
►Deel i Alt hvad der er Hans,
I Hans ►Byrd og i Hans ►Dyder►,
I Hans Død og i Hans Glands;
Men det ►saa Ham bedst behager,
“►Heller giver Han end tager”!
✂
Det er noget ganske Andet,
End en Synder har fortjent,
Loven haver ham forbandet,
Dermed er ►alt ►Baalet tændt;
Dømt ►til Deel med ►Løgnens Fader
Er Enhver som ►Gud forlader!
✂
Derfor tusindfold velkommen,
Du, som med din egen Haand
►Naglede til Korset Dommen,
Og ►opgav for os din Aand,
114
(VU)
Bar vort Kiød og Blod til Graven,
Medens dit blev ►Nytaars-Gaven!
✂
202
(GSV)
Det var ►Naade over Naade,
At Du med os bytted' ►saa,
Det er Kiærlighedens Gaade,
At det ►Tusk sig lod opnaae,
Derfor Øiet ►kun ►oplader
Kiærlighed for Søn og Fader!
✂
Derfor Du Dig aabenbarer
Kun for hvem der har Dig kiær,
260Og kun Kiærlighed ►forklarer
Din Forsonings Kraft og Værd;
Som for ►Tyrker og for ►Trolde,
Tom er den for Hjerter kolde!
✂
Men ►hvor kan vi sært det finde,
At kun Hjertet Dig forstaaer?
Med hver Mand og med hver Kvinde
Det jo ►saa os daglig gaaer,
At kun det hos dem vi fatte,
Som vi elske selv og skatte!
✂
Ingen ►sige: Guddoms-Ære
Har ei Mennesket behov!
►Guder vil vi Alle være,
(Kun, desværre, helst ved Rov►)
Intet Mindre af Guds Naade
Løse kan vort Hjertes Gaade!
✂
Tak for Evig da, Eenbaarne!
Som nedsteg fra Gude-Rang,
Og for ►Laget af Udkaarne
Dig igien til den opsvang!
Sammenknyt os i den Kiæde,
Du beredte Konge-Sæde!
✂
115
(VU)
Kiærlighed os sammensmelte
Til din Ære, paa dit Ord!
203
(GSV)
Skab med Det et Folk af Helte
Paa vort ►Knæ-Fald om dit Bord,
►Saa om Dig, mens Stjerner tindre,
Bordet kan med ►Fynd erindre►!
✂ N. F. S. Grundtvig.