Den udödelige ►Danne-Konge.
✂
►Frey er den bedste
Af Fyrsterne alle,
Som ►Purpur mon axle
I ►Asgaards Sal;
Han giør ingen Mø
Eller Moder Fortræd,
Hans Lyst er at løse
De Lænke-Bundne!
✂
Der sidder en Konge i 📌Kjøbenhavn,
Hans Rige er ei ►med de Store,
Dog ►vide om ►Land under Faders Navn
Den Konge ►er kommet for Or’e,
Og det er vor Tro paa de Danske Øer,
At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,
Hans Titel kun ►stædes til Jor’e!
✂
Han haver nu levet trehundred Aar,
Mens Titlerne ni sank i Graven,
Kong ►Fredegod kaldtes han før i Gaar,
Var ►immer vor Fader, trods Paven,
34Og det er vor Tro paa de Danske Øer,
At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,
Hvortit ►saa han ►lægger Guld-Staven!
✂
527
(PS)
Han slumrer kun hen i hver Aften-Stund,
Saa sødt som Kong 👤Christjan den Rette,
Og vaagner derefter som Fugl af Blund,
Saa aarle som 👤Fredrik den Sjette!
Og det er vor Tro paa de Danske Øer,
At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,
Før vi er af ►Gylden-Aar mætte!
✂
Det Værste Man ellers om Kongen veed,
Og dermed om Folket i Grunden,
Er, at noget længe de Begge leed,
At bundet var Kongen og Bonden;
Men ►love det maa baade Fod og Haand,
At ►Maade der er dog med ►Bast og Baand,
Hvor Laas man har ikke for Munden!
✂
Ja, Munden ►saa brugde den Danske Præst,
Som Texten med Fynd kunde læse,
35At alle kan see, han forstod det bedst,
Paa Laas og paa Lænker at blæse;
Ja, ►love det maa baade Fod og Haand,
At Munden han brugde paa ►Bast og Baand,
Med ►Frisprog ►for Herremænds Næse!
✂
Det først kom tilsyne paa Kongens Slot,
Haand-Fæstningen maatte da springe,
Saa fri blev nu Kongen, og det var godt
For ham og for alle de Ringe;
Ja, det er hvad Børnene glædes til,
At Fader kan gjøre hvad Godt han vil,
Til Ondt ham slet Ingen kan tvinge!
✂
528
(PS)
Det fik man at finde ►fuldmangen Gang,
Og fyndigst, jeg mener, forleden,
Da ►Stabelen dandsed og ►Bøilen sprang,
I Skoven saavelsom paa Heden;
Ja, fri er til Lykke den Konge-Haand,
Som løste de Sortes, de Hvides ►Baand,
Og slog kun for Retten og Freden!
✂
Man siger, nu graaner Kong ►Fredegod,
Lad sølvgraa kun vorde Hans Isse!
Des kiønnere klæder den gyldne ►Bod,
Som Kronen Ham yder ►tilvisse;
Thi det er vor Tro paa de Danske Øer,
At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,
Før større Ting dages end disse!
✂
Det føler den frieste Fader-Haand:
Med Læmpe det Bedste kun lykkes,
►Og løses med Eet kan hvert ►Tyngsels-Baand
Saalidet som 📌Rom kunde bygges►;
Thi er det vor Trøst paa de Danske Øer,
At Kongen, vor Fader, Han aldrig døer,
Og ►mager det bedst, som Han tykkes!
✂
Saa takke vi Herren for Konge-Held,
Han skiænke os det af sin Naade,
At ►svare ►saa Renter af al vor Giæld,
At 📌Danmark det bliver til ►Baade!
36Da føler det paa sig vor Faders Haand,
At frit den kan løse hvert ►Tyngsels-Baand,
Som Alt løser Kiærligheds Gaade!
✂
529
(PS)
►Stærk-Odder han ►talte trehundred Aar,
Og fleer kunde han ikke bære,
Det hvilede tungt paa hans sølvgraa Haar,
Han fik dem ei alle med Ære;
Men ►Phønix han lever femhundred Aar,
Og saa af sin Ælde han ung opstaaer,
►Saa skal med vor Konge det være!
✂
Og Fader, som holder i Aar saa blid
Sølv-Bryllup med ►Konninge-Navnet,
Og haver ►ad Aare Guldbryllups-Tid,
For Alle som skiønne paa Gavnet,
Han ►holde saamangen en Fødsels-Fest,
Som Gud dem giver, Han under bedst,
Han meer ►vorde ►lignet end savnet!
✂
I 📌Danmark det kjendes fra Heden-Old:
Der døe ikke Drotterne gode,
I Mindet de leve med ►Rolf og ►Skjold,
Paa Tungen de bæres med ►Frode,
►Saa det er vor Tro paa de Danske Øer,
At selv naar Han ►daaner, Han dog ei døer,
Som ►randt med de Bedste af Rode!
✂
Ja, det er vor Tro paa de Danske Øer,
Som ikke til Tro er for lærde,
At Kiærlighed er hvad der aldrig døer,
Naar ei den er ►Skrømt og ►Gebærde,
Og det er vort Haab om de Danske Øer,
At Kiærlighed aldrig paa dem uddøer,
Saalænge som Folk er paa Færde!
✂ N. F. S. Grundtvig.