Grundtvig, N. F. S. Historiske Psalmer og Riim til Børne-Lærdom

👤Peders Fald.

No. 28.

Mel. Som en Hjort med Tørst befangen.

1

Ingen Høihed, ingen Ære,
Ingen slig Fuldkommenhed
Kan der under Solen være,
At den sig forsikkret veed
For at gjøre Synde-Fald;
Intet Embed', intet Kald
Selv den Troeste betrygger
Imod Gru for Dødens Skygger!

2

93Ingen gjøre sig de Tanker,
At han ikke snuble kan!
Af vor egen Styrkes Anker
Skuffes vi paa vilden Strand;
Ingen sig formaste maa,
Om han end idag kan staae,
Thi han kan i Morgen falde,
Og sig ulyksalig kalde!

3

Store Helgen' ogsaa haver
👤Adams Kjød og Klæder paa,
Deres høie Himmel-Gaver
De i Leer-Kar bære maae;
Kom og see, hvor 👤Peder faldt,
Der det om hans Troskab gjaldt!
👤Jesus da hans Løfter savner,
De fløi bort som Røg og Avner!

4

Han ved Ilden, naar han gyser,
Veed sig vel at gjøre varm;
Men Guds Kjærlighed dog fryser
I hans Hjerte, Bryst og Barm;
94Naar en Pige spørger ham
Om han kjender det Guds Lam?
Han tre Gange 👤Jesum nægter,
Og med Synd mod Døden fægter.

5

Hanen galer og forkynder
Nattens Gang; men 👤Peder ei
Kjender Gang i sine Synder,
Han er paa den brede Vei;
Han forbander sig og svær,
At ham 👤Jesus fremmed er,
Og, midt i hans Synd og Laster
👤Jesus Øie paa ham kaster.–

6

👤Peder! est Du da en Klippe,
Som Guds Kirke bygges paa?
Hvor kan Du da saadan glippe,
Og i Storm ei bedre staae?
Nei, vor 👤Jesus Klippen er,
Og Hans Ord, som alting bær',
Det staaer fast og aldrig rygges,
Paa Hans Ord Guds Kirke bygges!

7

95Ingen Sorrig og Elende
Dig, o 👤Jesu, hindre kan,
Fra Dit Øie at henvende
Paa den usle, faldne Mand;
Han og mærked', at Du saae
Alt, hvad i hans Hjerte laae,
Og hvad Skyld der i ham findes,
Saa med Graad Dit Ord han mindes!

8

👤Peder faldt, og blev oprettet
Ved Din Naades store Arm,
O min 👤Jesu, det har lettet
Synde-Stenen i min Barm!
Naade Du hos mig ogsaa
Lade vil for Retten gaae,
Være med Din Trøst tilstede,
Naar, som 👤Peder, jeg vil græde!