👤Jesu Födsel
►No. 10.
✂ Mel. ►Kommer til mig sagde Guds Søn.
✂
142
(GSV4)
►►Op, ►glædes Alle, ►glædes nu,
Med Fryd ►opfylder Sind og ►Hu,
I Herren, Eders Glæde►!
Thi ►👤Jesus Han er nu saa nær►
Og vil, fordi Han har os kjær,
►Udi vort Kjød Sig klæde!
✂
►Bort Sorg og ►krænk ei meer vort Sind!
Guds Glæde lukke vi nu ind,
At vi kan 👤Jesum favne
Med Bøn og Hjertens Tak og Tro►,
I ►Hannem skal vort Haab og Ro
Sin Glæde aldrig savne!
✂
47►Din Fred, o Gud, som overgaaer
Alt det, som Sind og ►Sands formaaer,
Vort Sind og Hjerte ►vaere
I 👤Christo Jesu►, at vi maae
En hellig Jule-Glæde faae,
Som ►vinde kan og vare!
►No. 11.
✂ Mel. Fryd dig, du 👤Christi Brud.
✂
Fryd dig ►i Guds ►Behag►,
Paa denne Jule-Dag,
►Al Verdens Folk og Skare!
Gud vilde aabenbare
Sin Søn, vor Jule-Glæde,
Af Glæde maae vi græde!
✂
►I ►Spaadom taled' Gud,
Ved mange Sende-Bud►,
Om Trøsteren i Nøden,
Om Frelseren fra Døden,
Nu er Han her tilstede,
O hellig' Jule-Glæde!
✂
48Kun ►billedlig bekjendt,
I ►gamle Testament,
►Nu er Han født og ►baaret►,
►Nu kommer ►Gylden-Aaret►,
Guds Søn i Barne-Klæde,
O hellig' Jule-Glæde!
✂
O min ►Immanuel,
Oplys mit Sind og Sjæl,
►Jeg kan ►til Krybben ►gange,
Med Nyn paa Engle-Sange,
Din ►Lov med Lyst ►udkvæde
For denne Jule-Glæde!
►No. 12.
✂ Egen Melodie.
✂
Et Barn er født i ⓘ
Bethlehem,
Bethlehem;
Thi glæde sig Jerusalem!
Halleluja, Halleluja!
✂
En fattig Jomfru sad i Løn,
Sad i Løn,
49Og fødte Himlens Konge-Søn!
Halleluja, Halleluja!
✂
Han lagdes i et Krybbe-Rum,
Krybbe-Rum,
Guds Engle sang med Fryd derom!
Halleluja, Halleluja!
✂
Og Østens Vise offred' der,
Offred' der
Guld, Røgelse og Myrrha skjær!
Halleluja, Halleluja!
✂
Forvunden er nu al vor Nød,
Al vor Nød,
Os er idag en Frelser fød!
Halleluja, Halleluja!
✂
Guds kjære Børn vi blev paa Ny,
Blev paa Ny,
Skal holde Juul i Himmel-By!
Halleluja, Halleluja!
✂
Paa Stjerne-Tæpper lyse-blaae,
Lyse-blaae,
50Skal glade vi til Kirke gaae!
Halleluja, Halleluja!
✂
Guds Engle der os lære brat,
Lære brat,
At synge, som de sang i Nat!
Halleluja, Halleluja!
✂
Da vorde Engle vi som de,
Vi som de,
Gud-Faders Ansigt skal vi see!
Halleluja, Halleluja!
✂
Lovsynge Ham til evig Tid,
Evig Tid,
For Frelser bold og Broder blid!
Halleluja, Halleluja!
►No. 13.
✂ Mel. 👤Jesu søde Ihukommelse.
✂
181
(GSV3)
Her komme Dine arme Smaae,
O ►👤Jesu! i Din Stald at gaae►;
Oplys Enhver i Sjæl og Sind,
At finde Veien til Dig ind!
✂
50Vi løbe Dig med Sang imod,
►Og ►kysse Støvet for Din Fod►,
►O salig' Stund, o klare Nat,
Da Du blev født►, vor Sjæle-Skat!
✂
182
(GSV3)
Velkommen fra Din Himmel-Sal
Til denne Verdens ►Græde-Dal,
Hvor man Dig intet Andet bød,
End ►Stald og Krybbe, ►Kors og Død!
✂
Ak, 👤Jesus, ak! hvor gaaer det til,
At dog saa Faa ►betænke vil
Den ►synderlige Kjærlighed,
Der drog Dig til vor Jammer ned!
✂
O, drag os Smaae dog til Dig hen,
Vor søde, fromme Sjæle-Ven!
At Hver af os saa inderlig
I Troen maa omfavne Dig!
✂
Lad Verden ei med al sin Magt
Os rokke fra vor ►Daabes Pagt,
Men giv, at al vor Længsel maa
Til Dig, til Dig alene staae!
✂
52►Saa skal det skee, at vi engang
Med Helgen-Sind og Fryde-Sang,
I Himlens søde 📌Paradiis,
Skal prise Dig paa Engle-Viis►!
✂
►Her staae vi nu i Flok og Rad,
Som Blomster smaae, med Knop og Blad;
O hjælp, at Kreds og Ring vi maae
I Himlen om Din Throne slaae►!
►No. 14.
✂ Mel. Mit Barn, frygt den sande Gud.
✂
Søde Jesu, Davids Rod!
Kæmpestærk og barnegod!
Høvding stor i Engle-Hjem,
Barnefødt i Bethlehem!
Du, som giver Nyaar bedst,
Kom herind og vær vor Gjæst,
Gjør en liflig Jule-Fest!
►No. 15.
✂ Mel. Et lidet Barn saa lysteligt.
✂
380
(GSV1)
I denne ►søde Jule-Tid
►Tør man ►sig ret fornøie,
Og bruge al sin ►Kunst og Flid,
Guds Naade at ►ophøie;
381
(GSV1)
►Ved Ham, som er i Krybben lagt,
Vi hjertelig, af al vor Magt,
Os glæde vil og fryde:
►Din Lov skal høres, Frelsermand,
Saa vidt og bredt i Verdens Land,
At Bjerg og Dal gjenlyde!
✂
►Du liden Søn af ►Guddoms-Rod►,
►Fuld-underligt at ►sige,
For Dine Fjenders Skyld forlod
Dit ►søde Himmerige;
Det var Dig svart at tænke paa,
At Verden skulde ►undergaae,
Det skar Dig i Dit Hjerte,
Af saadan Hjertens-Kjærlighed
Du kom til os paa Jorden ned,
At lindre al vor Smerte!
✂
54Vor Tak vi vil frembære da,
Endskjøndt den er kun ringe,
Hosjanna og ►Halleluja
Skal allevegne klinge;
►Guds Ark er kommen i vor ►Leir,
►Thi sjunge vi med Fryd om Seir►,
Mens Hjertet sig kan røre,
Vi sjunge om den dybe Fred,
Saa ►Helvede skal ryste ved
Vor Jule-Sang at høre!
✂
►Gud er nu ikke længer vred,
Det kan vi deraf vide,
At Han har sendt sin Søn herned,
For Verdens Synd at lide;
►Det vorde vidt og bredt bekjendt,
►At Gud for os sin Søn har sendt
Til Jammer, ►Vee og ►Vaade;
382
(GSV1)
Hvo vilde nu ei være fro,
Og lade al sin Sorg beroe
Paa 👤Jesu ►søde Naade!
✂
55Som Natten aldrig er saa sort,
►Den jo for Solen svinder,
►Saa farer al min Kummer bort,
Naar jeg mig ret besinder,
►At Gud saa hjertens-inderlig
Af Evighed har elsket mig,
Og er min Broder ►vorden►;
Jeg aldrig glemmer disse Ord,
Som klingede i Engle-Chor:
►Nu er der Fred paa Jorden!
✂
Og blandes ►end min Fryde-Sang
Med Graad og dybe Sukke,
Saa skal dog ►Korsets haarde Tvang
Mig aldrig Munden lukke!
Naar Hjertet sidder mest beklemt,
Da bliver Frydens ►Harpe stemt,
At den kan bedre klinge,
Og ►knuste Hjerter føle bedst,
At Julens store Fryde-Fest
Har Lægedom at bringe!
✂
56►Halleluja, vor Strid er endt,
Hvo vilde mere klage!
Hvo vilde mere gaae ►bespændt
I disse Fryde-Dage!
Syng høit i Sky, Guds Kirke-Flok:
►Halleluja, nu har jeg nok,
Den Lyst er uden Lige!
►Halleluja, ►Halleluja!
Guds Søn er min, jeg gaaer herfra
Med Ham til Himmerige!
►No. 16.
✂ Mel. Med Sorgen og Klagen, hold Maade.
✂
384
(GSV1)
135
(GSV4)
►Den yndigste Rose er funden,
Blandt stiveste Torne ►oprunden►,
Vor 👤Jesus, den deiligste ►Pode,
Blandt syndige Mennesker gro'de.
✂
►►Alt siden vi tabte den Ære
►Guds Billedes Frugter at bære►,
Var Verden forvildet og øde,
►I Synd var vi aandelig døde.
✂
385
(GSV1)
57Da lod Gud ►en Rose opskyde,
Og ►Sæden omsider frembryde,
At rense og liflig ►forsøde
►Vor Væxtes fordærvede Grøde.
✂
Saa blomstrer Guds Kirke med Ære,
Og yndige Frugter kan bære,
Thi 👤Jesus dens Grøde opliver,
Og Sødme i Safterne giver.
✂
Al Verden nu burde sig fryde,
Med Psalmer mangfoldig udbryde,
Men Mangen har aldrig ►fornummen,
At Rosen i Verden er kommen!
✂
►Forhærdede Tidsel-Gemytter,
Saa stive som Torne og ►Støtter►!
Hvi holde I Eder saa ranke
I Stoltheds fordærvede Tanke!
✂
►O, ►søger de ►lavlændte Steder,
Der smile de barnlige Glæder!
Der faae I Guds-Barnet i Tale,►
►Thi Roserne voxe i Dale!
✂
58Nu 👤Jesu! Du ►immer skal være
Mit Smykke, min Rose, min Ære,
Du ganske mit Hjerte indtager,
Din ►Sødhed jeg finder og smager!
✂
Min Rose mig smykker og pryder,
Min Rose mig glæder og fryder,
De giftige Lyster den døder,
Og ►Korset saa liflig ►forsøder!
✂
386
(GSV1)
136
(GSV4)
Lad ►Verden mig alting ►betage,
Lad Tornene rive og nage,
Lad Hjertet kun ►bugne og briste,
Min Rose jeg aldrig vil miste!
►No. 17.
✂ Mel. Den signede Dag med Fryd vi seer.
✂
Velkommen igjen Guds Engle smaae,
Fra høie Himmel-Sale,
Med deilige Solskins-Klæder paa,
I Jordens Skygge-Dale:
Trods klingrende Frost, godt Aar I spaae
For Fugl og Sæd i Dvale!
✂
59Vel mødt, under Sky, paa Kirke-Sti,
Paa Snee, ved Midnats-Tide,
Udbære vor Juul ei nænder I,
Derpaa tør vi vel lide,
O, ganger dog ei vor Dør forbi,
Os volder ei den Kvide!
✂
Vor Hytte er lav, og saa vor Dør,
Kun Armod er derinde,
Men gjæstet I har en Hytte før,
Det drages vi til Minde;
Er Kruset af Leer og Kagen tør,
Deri sig Engle finde!
✂
Med venlige Øine himmelblaae,
I Vugger og i Senge,
Vi Puslinger har i hver en Vraa,
Som Blomster groe i Enge;
O, synger for dem som Lærker slaae,
Som hørt de har ei længe!
✂
Saa drømme de sødt om Bethlehem,
Og er det end forblummet,
De drømme dog Sandt om Barnets Hjem,
Som laae i Krybbe-Rummet,
60De drømme: de lege Juul med dem,
Hvis Sang de har fornummet!
✂
Da vaagne de mildt i Morgen-Gry,
Og tælle meer ei Timer,
Da høre vi Psalmen, som paa Ny
Sig ret med Hjertet rimer,
Da klinger det sødt i høien Sky,
Naar Jule-Klokken kimer!
✂
Da vandre Guds Engle op og ned,
Paa Psalmens Tone-Stige,
Da byder vor Herre selv Guds Fred
Til dem den efterhige;
Da aabner sig Himlens Borge-Led,
Da kommer ret Guds Rige!
✂
O, maatte vi kun den Glæde see,
Før vore Øine lukkes,
Da skal, som en Barne-Moders Vee,
Vor Smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen, lad det skee!
Lad Jule-Sorgen slukkes!
De hellige tre Konger.
►No. 18.
✂
Deilig er den Himmel blaa,
Lyst det er at see derpaa,
Hvor de gyldne Stjerner blinke,
Hvor de smile, hvor de vinke,
Os fra Jorden op til sig!
✂
Kommer Smaae, og hører til!
Jeg for Eder sjunge vil
Om saa lys og mild en Stjerne,
Jeg det veed, I høre gjerne:
Himlen hører Eder til!
✂
Det var midt i Jule-Nat,
Hver en Stjerne glimted' mat,
Men med Eet der blev at skue
En saa klar paa Himlens Bue,
Som en liden Stjerne-Soel.
✂
62Langt herfra i Østerland
Stod en gammel Stjerne-Mand,
Saae fra Taarnet vist paa Himlen,
Saae det Lys i Stjerne-Vrimlen,
Blev i Sind saa barneglad.
✂
Naar den Stjerne, lys og blid,
Sig lod see ved Midnats-Tid,
Var det Sagn fra gamle Dage,
At en Konge uden Mage
Skulde fødes paa vor Jord.
✂
Derfor blev i Østerland
Nu saa glad den gamle Mand;
Thi han vilde dog saa gjerne
See den lyse Konge-Stjerne,
Før han lagdes i sin Grav.
✂
Han gik til sin Konges Slot,
Kongen kjendte ham saa godt,
Hørte og med Hjertens-Glæde,
At det Lys var nu tilstede,
Hvorom gamle Spaadom lød.
✂
63Han med Søn og Stjernemand
Flux uddrog af Østerland,
For den Konge at oplede,
For den Konge at tilbede,
Som var født i samme Stund.
✂
Klare Stjerne ledte dem
Lige til Jerusalem;
Kongens Slot de gik at finde,
Der var vel en Konge inde,
Men ei den de ledte om.
✂
Klare Stjerne hasted' frem,
Ledte dem til Bethlehem,
Over Hytten lav og lille
Stod saa pludselig den stille,
Straalede saa lyst og mildt.
✂
Glade udi Sjæl og Sind
Ginge de i Hytten ind,
Der var ingen Konge-Throne,
Der kun sad en fattig Kone,
Vugged' Barnet i sit Skjød.
✂
64Østerlands de vise Mænd
Fandt dog Stjernen der igjen,
Som de skued' i det Høie,
Thi i Barnets milde Øie
Funklende og klar den sad!
✂
Den var dem et Tegn saa vist,
At de saae den sande Christ,
Derfor neied' de sig glade,
Offrede paa gyldne Fade
Røgelse med søden Lugt!
✂
Vil I Smaae ei ogsaa gjerne
See den lyse, milde Stjerne!
For den Konge dybt Jer neie,
Som Guds Rige har i Eie,
Og vil lukke Jer derind!
✂
Seer Jer til den Himmel blaa,
Med de gyldne Stjerner paa!
Der den Stjerne ei I finde,
Men den er dog vist derinde:
Over Jesu Konge-Stoel!
✂
65Thi det Barn, som var paa Jord,
Blevet er en Konge stor,
Og Han sidder nu deroppe,
Over alle Stjerne-Toppe,
Ved Gud-Faders høire Haand!
✂
Neier Eder kun, I Smaae,
Han fra Himlen seer derpaa!
Sender Ham med Hjertens-Glæde
Lov og Priis til høie Sæde,
Det er Røgelse for Ham!
✂
Stjernen ledte vise Mænd
Til nyfødte Konge hen,
I har og en saadan Stjerne,
Og naar I den følge gjerne,
Komme I til Jesum vist!
✂
Denne Stjerne lys og mild,
Som kan aldrig lede vild,
Er Hans Guddoms-Ord det klare,
Som Han lod os aabenbare
Til at lyse for vor Fod!
👤Simeon.
►No. 19.
✂ Mel. ►Af Dybsens Nød vil jeg til Gud.
✂
131
(GSV4)
Et helligt Liv, en salig Død
Hinanden kjærligt møde,
Som Fugle-Sangen ►sagte sød
En liflig Aften-Røde!
►Saa svæver blidt, paa Gravens Rand,
Med 👤Simeon hver hellig Mand
Guds Herlighed imøde!
✂
►At have stridt den gode Strid,
Og vandret ufortrøden,
Paa Livets Vei, til Endens Tid,
Hvor er det sødt i Døden!
Vel den, som Herren tro har tjent,
Sin Gjerning gjort, sit Løb fuldendt►,
►I Fred han skal ►henfare ►!
✂
►O 👤Simeon, Du ►Hjertens-Mand,
O, tusindfold til Lykke!
Du prydet har din Tid og Stand
Med Hellighedens Smykke!
67Du lod en ►Himmel-Vandring ►see
132
(GSV4)
Til Alderdommens sidste ►Snee,
Og tjente Gud paa Jorden►!
✂
►Al Verdens Frelser var din Skat,
Du brugte dine Kræfter,
►At tjene Herren Dag og Nat,
Det stræbte Du kun efter!
Du gik ►al Verdens Lyst forbi,
Og naa'de ►paa den trange Sti
En sød og salig Ende!
✂
184
(GSV3)
Hvad Under da, at Gravens Bo
Dig ei forfærde kunde,
Du gik til Dødens Port saa fro,
Som Fugl i Frydens Lunde!
►►For 👤Jesus smiled' i din Favn,
Du reiste glad i Herrens Navn
Til ►søde Himmerige►!
✂
►O, Herrens Fred er ►end at faae,
Men den vil ►favnetages►,
At Faa kun skjønne ret derpaa,
Det høilig maa beklages;
68Thi Sjælen faaer dog ingen Ro,
Før Hjertet i den sande Tro
Sin 👤Jesus kjærlig favner!
👤Jesus som Barn i Templet.
►No. 20.
✂ Mel. Jeg raaber ►fast o Herre, eller: Jeg vil mig Herren love.
✂
Hvor stor er dog den Glæde,
At man med Jesus maa
I Herrens Tempel træde,
Og for Hans Aasyn staae!
Ja, Lykke over Lykke,
Som ei kan siges ud,
At Støvet sig tør smykke,
Som Jesu Kirke-Brud!
✂
Op Sjæl, og agt heel nøie
Paa Jesu Kirke-Færd,
Opgangen*Morgen-Røden, see Luc. 1, 78. fra det Høie
Gaaer i det Lave her,
69Ja, ved Forældres Hænder
Gaaer her i Lede-Baand,
Han, som al Jordens Ender
Og Himlen har i Haand!
✂
O Tempel, hvor din Lykke
Paa denne Dag er stor!
Gud vil din Forgaard smykke,
Alt som dit Alter-Chor,
O, lad dig dog forgylde
Af Herlighedens Glands,
Annam den Guddoms-Fylde,
Som overgaaer al Sands!
✂
Men ak! Guds Tempels Ære
Er lagt i Støvet ned,
Nu Hver sig selv vil lære,
Af Jesus Faa kun veed,
Hans Ord, Hans Himmel-Tale,
Hans Pine og Hans Død,
Mod dem tør hver Mand gale
I Synde-Søvnens Skjød!
✂
70Iblandt de Lærdes Skare
Sig Jesus sætter ned,
At høre og forfare,
Hvad de om Hannem veed;
De speide Skriften nøie,
Men Jesus kjendes ei,
Han staaer for hver Mands Øie,
Men Stolthed siger: Nei! –
✂
O, hør os, Jesu milde!
O, dan vort Hjerte saa,
At aarle det og silde
Dit Tempel være maa!
Du selv vor Hjerne vende
Fra Verdens kloge Flok,
Og lær os Dig at kjende,
Saa har vi Viisdom Nok!
👤Jesu Daab.
►No. 21.
✂ Mel. Jeg vil Din ►Priis udsjunge.
✂
►Mig lyster nu at træde
Hen ned ►til 📌Jordans Flod,
Og bade mig med Glæde,
Hvor Herrens Fødder stod►,
At see det store Haab,
Den Naade, Gud har ►skiftet,
►Den Pagt, Han haver stiftet
Med mig udi min Daab►!
✂
►Der Himmelen staaer aaben,
Der Faderen i Løn
Forkynder over Daaben:
Du er Min kjære Søn!
Der, i den dybe Dal,
►Alt under Due-Vinger►,
►Sig ►hvælver brat Guds Finger
En herlig ►Bølge-Sal►!
✂
72►👤Johannes vel med Føie
Maa høilig ►undres paa,
At sig for ham vil bøie
Den Største Øiet saae,
At Du, af hvem han selv,
►Enddog han er en Døber,
At tvættes ►høit behøver,
Kom ►saa til 📌Jordans Elv►! –
✂
187
(GSV3)
Hvad skal da ►Støv og Aske,
Hvad skal da 📌Jordans Vand!
Vil Reenhed selv sig vaske,
Som Hav i ringe Spand!
Saae ►vel 👤Johannes ►feil,
Da han i Dig opdaged',
►Hvad Faderen behaged':
Det rette Dydens ►Speil!
✂
Nei, Du vil Dig kun bade
I 📌Jordans blanke Flod,
For der at efterlade
Den Kraft, os giver Bod,
73Ja, ►for af Vand med Ord
Et ►Sjæle-Bad at blande,
Som renser ►trindt om Lande►,
Til Gjæster ved Guds Bord!
✂
►Saa er vi da ►Guds Poder,
Som Piil ved Bækkens Rand!
►Guds Kirke er vor Moder,
►Hans Aand vor ►Trøster-Mand►!
Paa Herrens Bøn ►vor Daab
Os Himlen skal oplukke►,
►Til Fryde-Sang for Sukke:
Det er vor Tro og Haab!
👤Jesus paa Havet.
►No. 22.
✂ Mel. Jeg vil din ►Priis udsjunge.
✂
95
(VU9)
►Hvad er det for en Snekke,
Og liden Færge-Baad,
Som har kun ►Bølge-Dække,
Til Redning intet ►Raad,
74
188
(GSV3)
Som løftes høit i Sky,
Kun for saa dybt at bunde,
At den vel gaaer til Grunde,
Og aldrig sees paa Ny►!
✂
►O, 👤Jesus, den Eenbaarne,
Han er jo dog ombord►,
Kan disse Bølge-Taarne
Sig holde mod Hans Ord:
Mod Ordet af Guds Søn,
Som lærte Hjerter mange
►►For Hulken Takke-Sange►,
►Og Djævle ydmyg Bøn!
✂
►I ►Løftingen Han sover,
Mens Stormen tuder vild,
At vække dog vel vover
En ►Svend den Herre mild,
Ja, vaagne brat Han maa,
Thi Hans Disciplers Skare
Nu raaber: frels af Fare!
Ak, Herre, vi forgaae!►
✂
►O, hvi er I saa bange?
Hvor er nu Eders Tro?
75Hvad er det, I forlange?
For Storm og Bølger Ro? –
Velan! vær stille Hav!
►Ti kvær, Du Storm! jeg byder.
O see, Ham Bølgen lyder,
For Ordet Stormen tav►! –
✂
►Saa gaaer det alle Dage
Med Kirke-Snekken fiin,
Hvor høit end Bølger brage
Ved hule Stormes Hviin,
189
(GSV3)
Det immer synes kun,
Som Herren ►hardt ►mon sove,
La'r gaae for Vind og Vove
Sin Ark til Havsens Bund!
✂
Det er kun List, Han øver
Mod Helved' og dets Hær,
Det er kun Tro, Han ►prøver
Hos dem, Han haver kjær;
Det koster kun et Ord,
Da Storm og Bølger stærke
Det ►faae tilgavns at mærke:
Vi Herren har ombord!
✂
96
(VU9)
76Da maae sig ►Kæmper bøie,
Om end de knurre ►smaat,
Da maae sig Konger føie,
Alt efter ►📌Zions Drot,
Da raabe Mark og Fjeld:
Kom, lad os Herren ►love,
Som over Vind og Vove
Har Magt i Gry og Kveld!
👤Jesu Indtog i 📌Jerusalem.
►No. 23.
✂ Egen Melodie.
✂
195
(GSV1)
Fryd Dig, Du ►👤Christi Brud,
►Imod Din Herre og Gud!
►Forhaanden er Hans Naade,
►Som Dig Propheten spaa'de!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
77►Stat op, i 👤Jesu Navn,
Nu ►gaaer der Syn for Savn:
Her ►rider Ærens ►Konning►,
►Glæd Dig, Du ►📌Zions Dronning►!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
►Et ►Asen ►Hannem ►bær►,
Dog er det ►Herre-Færd!
Hans Rustning synes ringe,
Dog kan Han Døden tvinge!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
►Sagtmodig Han og god,
I Sind og saa i ►Mod,
Har Dyrt og Godt at ►føre,
Det Bruden skal tilhøre►!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
196
(GSV1)
►►Lad op nu Port og Dør►
Saa høit, som aldrig før!
78Nu agter, med de Bedste,
Din ►Konning Dig at gjæste!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
►Strø Blomster paa Hans Vei,
Og spar Din Silke ei►!
►Lad bæres for Ham Palmer!
Lad sjunges for Ham Psalmer►!
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
✂
►Umyndige og Smaae
►Istemme ligesaa►!
Den ganske Engle-Skare
Fra høien Himmel ►svare:
►Hosjanna! Hæder og Ære
Skal denne vor ►Konning være!►
Den hellige Nadveres Indstiftelse.
(Efter ►1 Cor. 11.)
►No. 24.
✂ Mel. 👤Jesu søde Ihukommelse.
✂
“►Fra Herrens egen Mund og Ord,
Og fra Hans Naades rige Bord
Har jeg annammet det, jeg her
Leverer Eder, En og Hver►.
✂
Det er Hans Nadvers Sakrament,
Hvori Hans Kjærlighed blev kjendt,
At Han sig hen i Døden gav,
Og vandt os Liv udi Sin Grav.
✂
►Udi den Nat, Han blev forraadt,
Af Vold og Uret ►undertraadt,
Da stifted' Han Sin Nadver' ind,
►Oplod Sit Guddoms-Hjert' og Sind.
✂
►Da tog Han Brødet i Sin Haand,
►Velsignede det med Sin Aand,
Brød det og sagde: ►Tager det►,
Og ►æder nu en ►Himmel-Ret!
✂
80►Det Brød Mit sande Legem' er,
Som bliver offret for Enhver,
I derved mindes skal min Død,
Saatidt I ►æder dette Brød►!
✂
►Han tog ►og Kalken ligesaa,
Velsignelse den ►lagde paa,
Og sagde: ►Drikker her Mit Blod►
I Viin, som er en Naade-Flod!
✂
►O ►drikker Alle, ►lædskes nu,
Og ►kommer Mig derved ihu►,
At Jeg drak ud med bredfuldt Maal
For Eder ►Dødens bittre ⓘ
Skaal!”
✂
O 👤Jesu, gjør det ved Din Aand,
At dog Guds egen Kraft og Haand
Berede kan mit Hjerte ►saa,
►Jeg ►værdig kan til Alters gaae►!
✂
Bestyrk Du selv min svage Tro!
Ryd Vantro af mit Hjertes Bo,
Saa jeg, til evig Salighed,
►Slet Intet ►uden 👤Jesum veed►!
✂
81Du med Dig selv mig ►saa foreen,
At Synd og Nød og Dødsens Meen
Os aldrig mere skiller ad,
Saa døer i Dig jeg fro og glad!
👤Jesu Lovsang.
►No. 25.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
508
(GSV1)
147
(GSV4)
►►Hører til, I høie Himle,
►Hører til, I Engle-Chor!
►Hører til, I Folk, som vrimle,
Slægt, som Jorderig' beboer►!
63
(GSV3)
►Hører, hver som høre kan,
Hver, som ►Sands har og Forstand!
Alt det, som har Aand og Øre,
►Lave sig nu til at høre!
✂
►👤Jesus, o vor 👤Jesus sjunger►!
O, ►en meer end Engle-Sang!
►Tier alle Engle-Tunger!
👤Jesu Røst lad ►have Gang!
82Himlens hele Harmonie
Sættes nu i Melodie
509
(GSV1)
Ved vor 👤Jesu Mund og Hjerte,
Før Ham Døden skulde smerte!
✂
►O, Du Guds Apostel-Skare!
O, hvor Eders Hjerte-Grund
Maatte ►sig med Fryd opklare,
►Der I ►tog af 👤Jesu Mund
►Isra-els Halleluja,
Priste Gud for ►Frelse fra
Det ægyptisk' Aag og Plage►,
Og for ►Canans Fryde-Dage►!
✂
Ja, o ►søde ►Himmel-Sanger!
Du har ►vel opladt Din Røst
For al Verdens Folk og Fanger,
Takket Gud for denne Trøst:
At de skulle Frihed faae,
Og udi Guds Rige gaae,
Ved Dit Fængsel, Død og Smerte,
Og ved Sukket fra Dit Hjerte!
✂
148
(GSV4)
O, hvor ►søde Himmel-Toner
Der dog paa Din Tunge laae!
83Du, ►som Verdens Synd forsoner,
Sang, ►ret som Du Døden saae!
64
(GSV3)
►👤Adam ►gik af 📌Paradiis►,
Græd for Herrens Vredes ►Riis,
Du igjen med Sang oplukker
Himlens Dør, – og ►Slangen sukker!
✂
►Stem Du nu mit svage Hjerte,
►Stem min Tunge, Sjæl og Aand,
Saa jeg sjunger om Din Smerte!
►Drei mig med Din Guddoms-Haand,
Saa Din Lov-Sang blive maa
Alt, hvad Sjælen nynner paa,
Saa jeg ►drive kan og dræbe
Døden, med Din Død paa Læbe!
✂
Syng min Sjæl, og ►lad det høre,
Der er Glæde i din Graad,
For det klang dig sødt i Øre:
►Slangen mistet har sin ►Braad►
Syng om Ham, som for dig leed,
Meer end nogen Engel veed!
510
(GSV1)
Tro og syng, saa skal du stige
Syngende til Himmerige!
👤Jesus i Urte-Gaarden.
►No. 26.
✂ Mel. Som en Hjort ►ⓘ med Tørst befangen.
✂
►Over 📌Kedron 👤Jesus træder►,
Med ►frivillig Aand og ►Mod,
►Græder, alle Øine, ►græder,
►Græder, om I kunde, Blod!
See, hvor ►Bladet sig har vendt,
►Alle Buer er nu spændt,
Og paa 👤Jesum ene sigter►:
►►Isra-el sin Konge svigter!►
✂
325
(GSV3)
►👤David engang, tung om Hjerte,
Gik hen over 📌Kedrons Vand,
Fuld af ►Harm, af Graad og Smerte,
►Flygtig i sit eget Land►,
Men, o 👤Jesu, maatte Du,
Ikke ængstes mere nu?
Du, som Dig til Døden skynder,
►Bær' al Verdens Sorg og ⓘ
Synder!
✂
85Vil Du, i Din Nød og Møie,
Hen til 📌Olje-Bjerget gaae,
Der er intet Træ for Øie,
Som ►Freds-Frugter voxe paa;
Krig og Strid og Mord og Død,
►Pine, Plage, Spot og Nød
Synes af hver Knop at ►sprude:
Freden er for 👤Jesus ude!
✂
Gaaer Du ind udi en Have,
Som er Folkets Fryde-Sted,
Angest vil sig strax ►tillave,
►Følger Dig i Hælen med!
►Kom, o 👤Adam, kom og see
Ind udi 📌Gethsemane!
See, hvor ►dine søde Lyster
Helved-Angest af Ham kryster►!
✂
326
(GSV3)
See, hvor skjælve 👤Jesu Lemmer,
See, hvor ryster ►Gud og Mand!
Tænk, hvor Syndens Byrde ►klemmer,
Døden stormer Livsens Land,
86Trænger sig ►i 👤Jesu Blod,
►Kniber ved Hans ►Hjerte-Rod,
Slider, saver, skjær' og ►stinger,
Som ti tusind' giftig' Klinger!
✂
►See, hvor ►vaandefuld Han falder
Ned, med Bøn udi Sin Nød,
Trende Gange Gud paakalder,
Beder, at den bittre Død
Og ►den Kalk maa ►vige hen,
Er dog strax ►tilfreds igjen!
Hvad Hans Fader kun behager,
Derimod han gjerne tager►!
✂
►See, hvor Han med Døden strider,
Ængstet i Sin Hjerte-Rod►!
►See, hvor ►Otter-Slangen bider,
Og ►ophidser alt Hans Blod►!
See, o see, hvor ængstes Han!
See, hvor giftig var den Tand,
Som med Dødens kolde Smerte
Brød Guds Søns det rene Hjerte!
✂
►87See, hvordan at Blodet ►dryber
Udaf hvert Hans ►Svede-Hul►!
Døden i hver Aare kryber,
Gjør Hans Ansigt sort som Kul;
Græsset, hvor min 👤Jesus laae,
Fik en ►blodig Dugg ►oppaa
Af Hans Aarers Purpur-Kilde:
Ak, hvor led da 👤Jesus ilde!
✂
Men, o Blomster! I, som kunde
Vædes af den ►Dugg saa reen,
I lyksalig Stund ►oprunde
I dog under Palme-Green!
Blomsterne i 📌Paradiis
►Bær' mod Eder ingen Priis;
Thi ►det Blod, som Eder farved',
Gjør, at ►jeg har Himlen arvet!
✂
327
(GSV3)
►Naar jeg som ►et Blomster visner,
Naar jeg tørres skal som Hø►,
Naar selv Blodet i mig isner,
Naar jeg ►daane skal og døe,
88Lad den kolde Sved kun staae
Paa min Kind og Læbe blaa:
►►Lydt ►min 👤Jesu Blode-Draaber►
For min Sjæles Frelse raaber►!
👤Jesus for 👤Annas og 👤Caiphas.
►No. 27.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
Længe haver Satan spundet
►Snære-Garn til 👤Jesu Haand,
Synden ►kraftelig har tvundet
Paa de stærke ►Helved-Baand,
Himlen er i ►Baand og Bast,
►Ja, Guds egen Søn er ►fast,
Han en Fange nu er bleven►,
Og omkring i Skjændsel ►dreven.
✂
89See, hvordan de ►Hannem slæber,
(Om Han end frivillig gaaer)
Grumme Hænder, slemme Læber
Driver, ►drager, skjænder, slaaer!
Hver er fuld af Hævn og Harm,
Frygter dog for stor Allarm;
Han maa følge, hvor de render,
Som et Lam i Ulve-Tænder!
✂
👤Annas er ►end ei i Senge,
Vaagen er den gamle ►Skalk,
►I hans Huus de 👤Jesum ►trænge►,
Som en Due til en Falk,
►Og derfra til 👤Caipham►,
Hvor Ham møder Spot og Skam,
Vold og Uret ►paa Ham falde,
►Oprørt af al Ondskabs Galde!
✂
Solen er ►alt ►under Lide,
Men ►Retfærdighedens Soel,
👤Jesus, staaer ved deres Side
Og ►for deres ►Spotter-Stoel;
90Lyset kom til ►dennem ind,
Dog er Hver i Sindet blind,
►►Klerke spørge om Hans Lære,
Dog de troe den ►Tant at være►!
✂
►Vil Han for Sin ►Lærdom tale
Med en ►sær Sagtmodighed,
Løgn tør strax ►mod Sandhed ►prale,
Knytte Næven, blive vred,
Og en Kindhest give Ham,
Uden Blussel, uden Skam,
Gud maa tage ►Munde-Daske
Af en ►Skalk, der er kun ►Aske►!
✂
►Falske Vidner nu opsøges,
Og hvo Løgn kan digte bedst,
Onde ►Folkes Tal forøges►,
►Ræv skal sidde Retten ►næst;
►👤Jesu Ansigt spyttes paa,
►Skjult med Skam, Han høre maa,
At Han sige skal og gjætte,
Hvo Ham ►saa tør forurette►!
✂
91►►Sluttet er det ►Raad og Rænke,
At Han dræbes skal og døe►,
Han paa Skaansel tør ei tænke,
►Hører, hvor de Hunde gjøe:
►At Han skal faae Dødens Løn,
For Han kalder Sig Guds Søn!
Det Han er, maa Han ei være,
Alle Mand tør Gud vanære►!
✂
Skal ►og jeg for Sandhed lide,
Skal jeg haanlig spyttes paa,
Vil man mig ►paa Tunger slide,
Skal jeg ►Munde-Daske faae,
Lad mig da i Troen see
Al den ►Haanhed, Spot og Spee,
Som Du vilde for mig bære,
Til min Fryd og evig' Ære!
✂
Vil man ►og med Døden true,
Lægge mig al Skjændsel paa,
Gid min Sjæl maa da beskue,
Hvor taalmodig man Dig saae,
92►Der Du vidste ►Dødens Dom
Kunde ei ►gaaes udenom;
►Saa skal al Din Meen og ►Møde
Dødens Tanker mig ►forsøde!
👤Peders Fald.
►No. 28.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
►Ingen ►Høihed, ingen Ære,
Ingen slig Fuldkommenhed
Kan der under Solen være,
At den sig forsikkret veed
►For at gjøre Synde-Fald►;
Intet ►Embed', intet Kald
Selv den ►Troeste betrygger
Imod Gru for ►Dødens Skygger!
✂
93Ingen ►gjøre sig de Tanker,
At han ikke snuble kan!
Af ►vor egen Styrkes Anker
Skuffes vi paa ►vilden Strand;
►Ingen sig formaste maa,
►Om han end idag kan staae,
Thi han kan i Morgen falde►,
Og sig ulyksalig kalde!
✂
Store ►Helgen' ogsaa haver
►👤Adams Kjød og Klæder paa,
►Deres høie ►Himmel-Gaver
De i ►Leer-Kar bære maae►;
Kom og see, hvor 👤Peder faldt,
►Der det om hans Troskab gjaldt!
►👤Jesus da ►hans Løfter savner►,
►De fløi bort som Røg og Avner!
✂
►Han ved Ilden, naar han gyser,
►Veed sig vel at gjøre varm;
Men Guds Kjærlighed dog fryser
I hans Hjerte, Bryst og ►Barm;
94Naar en ►Pige spørger ham
Om han kjender ►det Guds Lam?
Han tre Gange 👤Jesum ►nægter►,
Og ►med Synd mod Døden fægter.
✂
►Hanen galer og forkynder
Nattens Gang;► men 👤Peder ei
Kjender Gang i sine Synder,
Han er ►paa den brede Vei;
►Han ►forbander sig og ►svær,
At ham 👤Jesus fremmed er,
Og, midt i hans Synd og Laster
👤Jesus Øie paa ham kaster.–►
✂
►►👤Peder! ►est Du da en Klippe,►
Som Guds Kirke bygges paa►?
►Hvor kan Du da saadan ►glippe,
Og ►i Storm ei bedre staae?
►Nei, vor 👤Jesus Klippen er,
Og ►Hans Ord, som alting bær',
Det staaer fast og aldrig ►rygges,
Paa Hans Ord Guds Kirke ⓘ
bygges!►
✂
95►Ingen ►Sorrig og Elende
Dig, o 👤Jesu, hindre kan,
Fra Dit Øie at henvende
Paa den usle, faldne Mand;
Han ►og mærked', at Du saae
Alt, hvad i hans Hjerte laae,
Og hvad Skyld der i ham findes,
Saa med Graad Dit Ord han mindes►!
✂
👤Peder faldt, og blev ►oprettet
Ved Din Naades store Arm,
O min 👤Jesu, ►det har lettet
Synde-Stenen i min Barm►!
Naade Du hos mig ogsaa
Lade vil for Retten gaae,
Være med Din Trøst tilstede,
Naar, som 👤Peder, jeg vil græde!
Pottemagerens Ager.
►No. 29.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
►Pengene, som 👤Judas slængte
I de onde Præsters Skjød,
Og den Løn, hvorfor han ►hængte,
►Som hans fule Indvold' ►brød►,
Vil ei deres Hykler-Sind
I Guds ►Kiste lægge ind,
►Kirke-Blokken vil de spare►,
Men ei Hjerterne forvare!
✂
►Derfor det dem ►saa behager,
At de Penge gives skal
For en Pottemagers Ager,
Som for denne Priis er ►fal,
At ►og Pillegrime kan
Faae et ringe ►Hvile-Land;
►Dennem der de vil begrave,
Som blandt Guds Folk Lodd ei have►!
✂
97O min 👤Jesu! o, mig fattes
►Sands i disse dybe Ting!
Himlen kan mod Dig ei ►skattes,
Og ei hele ►Verdens Ring,
Fuld af Perler, Sølv og Guld; –
Dog kan nogle ►Fødder Muld
Mod Dit Værd, o 👤Jesu! sættes:
Aldrig det af mig ►forgjættes!
✂
►Udaf Verdens Jord og Ager
Jeg med 👤Adam tagen blev,
Gud, Du ►est min Pottemager►,
Og Dit Forsyn ►Hjulet drev!
Dine Fingre danned' mig
Allevegne ►underlig:
►Gid mit ►Leer-Kar ikkun ►bære
►Almagts-Præget, Dig til Ære►!
✂
Jeg var fremmed, (►Gud det bedre!)
Som jeg daglig mindes vel,
Jeg, saavel som mine ►Fædre,
Fremmed var ►fra 📌Isra-el;
98Men nu Deel vi har og Part
I Dit Folk, ►med Guddoms-Art,
►Nu har vi et Gravsted fundet,
Som ved 👤Jesu Blod er vundet►!
✂
Fremmed' er vi alle Dage,
►Pillegrime i vor Færd;
Naar engang vi skal ►afdrage
►Vandre-Klædet, som vi bær',
Og i Jorden lægge ned
Al vor Pragt og Herlighed:
Tak, o 👤Jesu, ►vi mon eie
I Din Grav et roligt Leie!
✂
Det er nu mit Hjertes Glæde,
►Mens jeg boer i dette ►Leer►,
Ved hvert Fjed, som jeg ►mon' træde,
At jeg ►stunder meer og meer
Til det Sted, hvor jeg en Vraa
Skal udi Guds Ager faae,
►Hvor jeg voxer op med Hveden,
Herliggjort for Evigheden!
👤Jesus for 👤Pilatus.
►No. 30.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
►👤Jesus, som skal Verden dømme►,
►Til 👤Pilati Dom-Huus maa►,
190
(GSV3)
Under ►Jøde-Baand og ►Tømme,
Fuld af Spot og Skjændsel gaae;
►For en Hedning, som ei veed
Om Guds Ord og Lov Beskeed,
Han Sig lade maa anklage,
Ja, mod Vold og Uret tage!
✂
►I, som ►Kul mon overkridte►,
►Skye det Thing-Huus som en Pest,
For ei Eder at besmitte
Til den store Paaske-Fest►,
►Gjerne dog i Lasters ►Dynd,
Løgn og Mord og blodig Synd,
Sjæl og Hjerte ►slet nedsænke,
Og alt Ondt mod Gud optænke►!
✂
100►Du, for Hvem al Verden ryster,
►Fra Hvis Ansigt Lynet gaaer,
►Jordens Fyrster slaaer og ►kryster,
Som et ringe Potte-Skaar►;
Dig den usle Trælle-Æt
Truer nu med Lov og Ret:
►Lammets Ret ►i Støvet træder
►Ulve nu i Faare-Klæder!
✂
►►End vil ei 👤Pilatus være
Saa forhærdet i sin Sjæl,
►Han jo, til sin Dom-Stoels Ære,
►Spørger ►smaat om Ret og Skjel,
Om hvad Lys i dunkel ►Sag
De kan bringe for en Dag►,
Da ei dømmer uden ►Brøde
Romer-Retten selv en Jøde!
✂
See, nu svulmed' Edder-Lunger,
Gift nu spyed' Slange-Mund,
191
(GSV3)
Aldrig værre ►Orme-Tunger
Spotted' Gud og Sandheds ►Grund;
101Hvad de lyve, det skal staae
Som en Muur at bygge paa;
Nok det være skal at sige:
Han i Ondskab har ei Lige!
✂
Dog, for Løgnen kort at fatte,
►Lyder det: endog til 📌Rom
Han forbyder Folk at ►skatte,
Oprør er ►sin egen Dom,
Over ganske 📌Jøde-Land
Efter Kronen griber Han;
Hvo sig selv en Konge kalder,
Klart fra Keiseren ►affalder►!
✂
►Om Sit Rige og Sin Krone
👤Jesus da et Spørgsmaal faaer,
Og bekjender, at Hans Throne
Vel paa faste Fødder staaer,
Skinner dog ei over Muld,
Som af Elfenbeen og Guld;
Thi Han throner, sandt at sige,
Kun med Gud i Sandheds Rige►!
✂
102Saadant ei 👤Pilatus ændser,
Spør' ei til det Rige ►Vei,
►Inden 📌Romer-Rigets Grændser,
Godt han veed, det findes ei;
►Hvad er Sandhed! siger han,
Som en oplyst Verdens-Mand,
Vender Rygg, hvor ham er givet
Syn af ►Sandheden og Livet!
✂
Dog 👤Pilatus maa bekjende,
Noget veed han, som er sandt,
192
(GSV3)
►Da Forhøret var til Ende:
👤Jesus han uskyldig fandt►;
►Men om ►Præste-Loven kan
Finde Feil hos ►sagløs Mand,
Han ei Jøder vil formene,
Den Uskyldige at stene►!
👤Jesus dømmes.
►No. 31.
✂ Mel. Som en Hjort ►med Tørst befangen.
✂
►Rettens Spiir det er nu brækket,
►Kjærlighed er bleven kold,
Hykleren har kastet ►Dækket,
Uskyld møder ►Trods og Vold,
Løgn er ►ført i Konge-Dragt,
Sandhed afviist med Foragt,
Uret ►klæder Dommer-Sæde:
Stene maae derover græde!
✂
Aldrig under ►Himlens Bue,
Og det ►hvalvte Stjerne-Tag,
Var der slig en Dom at skue
I saa klar en ►retviis Sag!
Uden Skyld og alt Beviis
Dømmes her til ►Livs Forliis
►Han, som Sandhed er og Naade:
Det er Urets mørke Gaade!
✂
►104►Vel 👤Pilatus sine Hænder
Tvætter smukt i Kilde-Vand,
Og sin Uskyld ►forevender,
For han er en plaget Mand,
193
(GSV3)
Men Uskyldighedens Blod
Ei aftvætter nogen Flod►,
Vaske Hænder ►end hinanden,
►Hjertesort er Gjernings-Manden!
✂
►Folk der findes dog i Skare,
Som til Ondt har ►bedre Mod,
Og med Raab i Sky tør svare:
►Paa vort Hoved 👤Jesu Blod!
►Hævnes maa, om Han har Ret,
Det paa os og al vor Æt►!
►Saa gjør Falskheds Brænde-Mærke
Folk til Ondskab djævle-stærke!
👤Jesu syv Ord paa Korset.
►No. 32.
✂ Mel. 👤Jesu søde Ihukommelse.
✂
511
(GSV1)
148
(GSV4)
Gak under 👤Jesu Kors at staae,
O kjære Sjæl! og med ►Attraa
►Kys 👤Jesu Fødder►, og giv Agt
Paa hvad Han har til Afskeed sagt!
✂
149
(GSV4)
►Han først for Sine Fjender bad:
“O, kjære Fader dem ►forlad;
Thi hvad de gjøre, veed de ei,►
►Gaae blinde paa den brede Vei!”
✂
O 👤Jesu! bed Du ►og for mig,
Du seer, hvor blind og skrøbelig
Jeg er i al min Vei og Værk,
Men ved Din Bøn jeg bliver stærk!
✂
►Du ►dermed til Din Moder saae►,
Hvor jammer-fuld hun monne staae,
►Som stødt igjennem Sjæl og ►Liv
Med ►Morder-Sværd og Dræbe-Kniv►!
✂
106►En anden Søn Du hende gav
Til Lindring, Trøst og Støtte-Stav:
512
(GSV1)
“👤Johannes, tag Dig hendes Sag
►Som Moders ►an, fra denne Dag!”►
✂
Om jeg, o 👤Jesu! ►og skal staae
Forladt, forhadt, ►med Korset paa,
Ja, venne-løs blandt ►Rov og Ran:
Send ►et Guds Barn, som ►ta'er mig an!
✂
►Den Røver, som i Dødens Strid
►Slog troende til Dig sin Lid,
Din Miskundhed til evig ►Priis,
Du ►fast ►tilsagde 📌Paradiis►!
✂
Lad mig ►og i min sidste Stund
Det høre af Din egen Mund:
150
(GSV4)
►“Du være skal idag med Mig
I 📌Paradiis, i Himmerig!”►
✂
Det fjerde Ord var græsseligt,
Og aldrig hørte Himlen Sligt:
►“Min Gud, min Gud! hvi haver Du
I denne Nød forladt Mig nu!”►
✂
107For min Skyld blev Du saa forladt,
Og af Guds Vrede tagen fat,
►At aldrig jeg forlades skal
I Dødens grumme, dybe Dal►!
✂
At Vredens Lyn er ►og en Ild,
Det følte Du, o Frelser mild!
►“Mig tørster,” sagde Du, og fik
►Af Æddike saa suur en Drik!
✂
►►Saa tømte ►i den bittre Skaal
Du Kalken ud med bredfuldt Maal►!
513
(GSV1)
►►Den søde Gift drak 👤Adam først►,
►Men Du fik ►Galden i Din Tørst►!
✂
O Trøstens Ord: ►“Det er fuldbragt!”
Et bedre Ord blev aldrig sagt,
Opfyldt er ►Lov og Propheti,
Afskaffet Dødens Tyranni!
✂
Det sidste Suk, min 👤Jesus gav,
►Det ►stiller Storm paa Verdens Hav►,
►Han sagde: “Fader, i Din Haand
►Befaler jeg Min Sjæl og Aand!”►
✂
108Det Ord, det Ord sig ►trænge ind
Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind,
Og ►blive ►saa det sidste Ord,
Jeg tale skal paa denne Jord!