✂ 1De ældste Riger i Verden, som vi kiende Noget til, var 📌det Assyriske i 📌Asien, (med Hovedstaden 📌Ninive ved 📌Tigris) og 📌det Ægyptiske i 📌Afrika, (med Hovedstæderne 📌Thebe, 📌Memphis, og 📌Sais ved 📌Nilen) men siden blev der tre temmelig store Riger i 📌Asien: 📌det Mediske (omtrent det nuværende 📌Persien) 📌det Babyloniske (fra 📌Middelhavet til 📌Tigris) og 📌det Lydiske (som indbefattede næsten hele 📌Lille-Asien ►ͻ: 📌Natolien).
✂ Alle disse tre Riger blev indtaget af et lille ►Bjerg-Folk, som kaldtes Perser, og boede i det nuværende 📌Farsistan. Deres Konge, 👤Cyrus, kom da til at raade over alle Landene mellem 📌Indus og 📌Middelhavet, og hans Søn, 👤Kambyses, gik endnu videre og indtog 📌Ægypten, men derimod vilde det slet ikke lykkes Perserne, at indtage det lille 📌Grækenland, (hvis ►fornemste Stæder var 📌Sparta og 📌Athenen) og Kong 👤Serxes, som kom derover med en forfærdelig stor 2Flaade og Krigs-Hær, maatte være glad ved at slippe tilbage i en lille Baad.
✂ Siden kom der en Konge i 📌Macedonien (tæt nordenfor 📌Grækenland) som hedd 👤Alexander den Store, og han fik alle Grækere med sig over til 📌Asien, og sloges der med Perserne, saalænge til han indtog Alt, hvad de havde eiet, saa han blev endnu mægtigere end 👤Cyrus! Det varede imidlertid ikke længe, førend 👤Alexander den Store døde, og saa blev Riget efterhaanden splittet ad i mange Dele, men der blev dog strax tre temmelig store Riger: et i hver Verdens-Deel, nemlig 📌det Macedoniske i 📌Europa, 📌det Syriske i 📌Asien, (med Hovedstaden 📌Antiochien ved 📌Orontes) og 📌det Ægyptiske i 📌Afrika (med Hovedstaden 📌Alexandrien ved 📌Middelhavet) og dertil kom siden endnu et Fjerde, nemlig 📌det Parthiske Østen for 📌Euphrat (med Hovedstaden 📌Ctesiphon ved 📌Tigris).
✂ Alle disse Riger, (►saanær som 📌det Parthiske) og desuden mange andre Lande, blev indtaget af Romerne, som havde hjemme i Staden 📌Rom, som ligger i den mellemste Deel af 📌Italien, og var ►bygt længe før 👤Cyri Tid, (af ►Romulus omt. 3750 f. Ch.) men Romerne blev ikke mægtige paa eengang, som Perser og Græker, ►de krøb, til de lærde at gaae, og sprang ikke, før de bleve store.
✂ I 📌Roms Barndom var Etruskerne ►Hoved-Folket i den mellemste Deel af 📌Italien, Samniterne i den nederste Deel, og Gallerne i den Øverste; men allerede i 👤Alexander den Stores Tid var baade Etrusker og Samniter nær ved ►reent at bukke under for Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter begyndte allerede Romerne at tænke paa Indtagelsen af 📌Sicilien.
✂ Paa 📌Sicilien stødte imidlertid Romerne sammen med et mægtigt ►Sø-Folk, som var kommet fra 📌Phoenicien, men boede nu i 📌Nord-Afrika, i Staden 📌Carthago (omtrent hvor 📌Tunis nu ligger) og kaldtes derfor Carthagenienser, og med dem førde Romerne tre ►mærkværdige Krige, som man kalder de Puniske. Den første puniske Krig opkom da paa 📌Sicilien, og allerede ved den mistede Carthagenienserne hvad de havde paa 📌Sicilien, og i det Hele deres Herredømme paa 📌Middelhavet. Nu skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge Gallerne i 📌Øvre-Italien, og i den anden puniske Krig fik de aldeles Bugt med 📌Car4thago. Denne Krig opkom i 📌Spanien, hvor Romerne ikke ►kunde lide, Carthagenienserne gjorde Erobringer, og i den saae det en Tidlang meget farligt ud for 📌Rom; thi Carthageniensernes Anfører, 👤Hannibal, gjorde sig saa dristig at gaae baade over 📌Pyrenæerne (Bjergene imellem 📌Spanien og 📌Frankerig) og over 📌Alperne (mellem 📌Frankerig, 📌Schweits og 📌Italien) og trængde ned forbi 📌Rom, men 📌Rom fik han dog ikke, og mens han var i 📌Italien, tog Romerne ikke alene 📌Spanien, men gik over til 📌Afrika, og satte Skræk i 📌Carthago. 👤Hannibal maatte nu skynde sig hjem ►at forsvare 📌Carthago, men blev slaaet (af Romeren 👤Scipio) og fik ikke engang Lov til at døe i sit Fædreneland. Den tredie puniske Krig opkom i 📌Afrika selv, fordi Romerne var ikke rolige, førend de fik 📌Carthago ►reent lagt i Gruus, og det lykkedes dem.
✂ Samme Aar (146 f. Ch.), som Romerne ødelagde 📌Carthago, indtog de ogsaa 📌Corinth (i 📌Grækenland) og fuldendte dermed Erobringen af 📌Macedonien og 📌Grækenland, og nu gik det rask med 📌Lille-Asien, 📌Syrien og 📌Ægypten, Alt maatte ►bukke, 📌Gallien (som nu hedder 📌Frankrig) indtog Romerne under 👤Julius Cæsar, og da 👤Augu5stus blev deres første Keiser, eiede de alle Landene omkring det store 📌Middel-Hav.
✂ ►Rige Folk faaer sjelden Nok, og saaledes gik det med Romerne, de vilde ogsaa undertvinge Partherne i 📌Asien, og Germanerne i 📌Europa, men det kunde de ikke, saa deres Grændse mod Østen blev 📌Euphrat i 📌Asien, og 📌Rhinen i 📌Europa. De vilde ogsaa undertvinge ►den store Øe i 📌Vesterhavet, men fik kun den sydlige Deel, ikke den nordlige, som hedd 📌Albanien (nu 📌Skotland).
✂ Det var under Keiser 👤August, at 👤Christus blev født i 📌Jødeland; de som troede paa ham kaldtes Christne, og Christendommen udbredte sig stærkt i hele 📌det Romerske Rige; men 👤Nero, det Afskum, og mange af de følgende Keisere, som vilde ►holdes for Guder, forfulgte de Christne gruelig med Ild og Sværd, og førde derved Krig med deres bedste Undersaatter, indtil Keiser 👤Constantin den Store selv blev Christen, og bygde sig en ny Hovedstad oppe ved 📌det sorte Hav, som efter ham blev kaldt 📌Konstantinopel. Dette skedte trehundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, og da havde allerede enstund Folk oppe fra 📌det sorte Hav og fra Landene omkring 📌Øster-Søen begyndt at giøre 6Indfald i 📌det Romerske Rige, men det blev dog først ret Alvor hundrede Aar derefter, da Keiser 👤Theodos den Store havde deelt Riget imellem sine to Sønner: 👤Arcadius og 👤Honorius. 👤Arcadius ⓘ fik den østlige Deel (📌Donau-Landene, 📌Thracien, 📌Macedonien og 📌Grækenland i 📌Europa, 📌Lille-Asien og 📌Syrien i 📌Asien, og 📌Ægypten i 📌Afrika) med 📌Konstantinopel til Hovedstad, og 👤Honorius fik den vestlige Deel (📌Italien, 📌Gallien, 📌Britannien, 📌Spanien, og 📌Nord-Afrika) med 📌Rom til Hovedstad. I 📌Rom talde man Latin, men i 📌Konstantinopel talde man Græsk, derfor kalder man 📌det øst-romerske Rige 📌det Græske Keiserdom, men man kalder det ogsaa 📌det Byzantiske, fordi 📌Konstantinopel hedd i gamle Dage 📌Byzants.
✂ 📌Det vest-romerske Rige blev lige fra Begyndelsen plaget af raae og krigerske Folkefærd, som Romerne med eet Navn kaldte Barbarer, (især af de asiatiske Hunner under 👤Attila) og førend det endnu havde staaet i hundrede Aar, deelte Folk fra Landene omkring 📌Øster-Søen det imellem sig.
✂ Angler, Sachser og Jyder (Angel-Sachser) indtog 📌Britannien under ►Hengst 7og ►Hors og kaldte det 📌Engeland; Vandaler (under 👤Genserik) tog 📌Nord-Afrika, Frankerne (under 👤Klodovig ►ͻ: 👤Ludvig) tog 📌Gallien, og kaldte det 📌Frankerig, og af Gotherne, som var deelt i to Stammer, tog Vest-Gotherne (under 👤Alrik) 📌Spanien, og Øst-Gotherne (under 👤Theodorik ►ͻ: 👤Didrik af 📌Bern) 📌Italien.
✂ 📌Det Øst-Romerske Rige havde bedre Lykke, thi det blev gammelt, og der var en Keiser, som hedd 👤Justinian den Første, som havde det Held, at en af hans Generaler (👤Belisar) tog 📌Nord-Afrika fra Vandalerne, og en Anden (👤Narses) tog 📌Italien fra Øst-Gotherne, men det varede dog ikke længe, før ogsaa dette Rige fik sin store Plage og snævre Grændser, især ved et nyt erobrende Folk, som opstod i 📌Asien, og kaldes Araberne.
✂ Halv-Øen 📌Arabien (►sydost for 📌Middelhavet og østenfor 📌det røde Hav) var fra Arilds-Tid beboet af ►omvankende og indbyrdes splidagtige Stammer, men sexhundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, opstod der en stor Mand iblandt dem, ved Navn 👤Mahomed (født i 📌Mekka) som indtog 8hele 📌Arabien, og lovede alle dem Himmerig, der vilde troe paa ham, og føre Sværdet ►kiækt til hans Riges Udbredelse. Under hans ►Eftermænd (Chaliferne) indtog Araberne ►i mindre end tohundrede Aar hele 📌Syrien og 📌Persien, 📌Ægypten, 📌Nord-Afrika og 📌Spanien, (siden ogsaa 📌Sicilien, 📌Sardinien og 📌Corsika) men da de saa fra 📌Spanien brød ind i 📌Frankerig, blev de slaaede af Frankerne under 👤Carl Hammer (Martel) og det store Araber-Rige (📌Chalifatet, først med 📌Damask i 📌Syrien, og siden med 📌Bagdad ved 📌Euphrat og 📌Tigris til Hovedstad) sank efterhaanden, saa Tyrkerne blev det ►mærkværdigste Folk i 📌Asien, og Frankerne i 📌Europa.
✂ Den franske General 👤Carl Hammer, som slog Araberne (ved 📌Tours) havde nemlig en Søn, som hedd 👤Pipin den Lille, der stødte 👤Klodovigs Slægt (Merovingerne) fra Thronen, saa han blev selv Konge i 📌Frankerig, og hans Søn, 👤Carl, blev berømt over hele Verden under Navn af Keiser 👤Carl den Store (👤Carl Magnus). Det Rige, han stiftede, var vel kun lille imod 📌det Romerske, men det var stærke og modige Folk, han overvandt, først Araberne, som han tog et Stykke 9af 📌Spanien fra, (lige til 📌Ebro) dernæst Longobarderne, et nordisk Folk, som (under 👤Alboin ►ͻ: 👤Ælfvin) havde taget 📌Øvre-Italien fra de ►Græske Keisere, og truede Resten, og endelig var det Sachserne (et nordtydsk Folk), som han maatte drages med i hele tredive Aar. Efter disse Seire, da 👤Carl var Herre over 📌Frankerig, 📌Tydskland og den største Deel af 📌Italien, lod han sig (►lige ottehundrede Aar efter 👤Christi Fødsel) krone til Keiser i 📌Rom. Dette Keiser-Rige varede imidlertid kun stakket, thi 📌Frankerig og 📌Tydskland fik snart hver sin Konge, og Carolingerne duede ikke stort, saa de kunde for det meste ikke engang forsvare sig imod de Nordiske Vikinger (Normannerne), som nu (under 👤Rolf) ►nedsatte sig i det vestlige 📌Frankrig (📌Normandiet) og indtog siden 📌Engeland, (under 👤Vilhelm Erobrer) samt 📌Neapel (den nederste Deel af 📌Italien) og 📌Sicilien (ⓘ under 👤Robert Guiskard).
✂ I 📌Asien blev Tyrkerne, (som havde hjemme nordenfor 📌det Caspiske Hav,) først ►bekiendte som Leietropper (Soldater) hos de Arabiske Chalifer i 📌Bagdad, som de efterhaanden ►reent tog Magten fra, og den Tyrkiske Stamme, som først 10blev navnkundig, hedd ►Seldschukerne. Disse ►seldschukiske Tyrker tog næsten hele 📌Natolien (📌Lille-Asien) fra de ►Græske Keisere, og truede med snart at tage 📌Konstantinopel ogsaa, men paa dem blev Vingerne dog stækkede ved Kors-Togene. Saaledes kalder vi nemlig ►en underlig Herrefærd fra 📌Europa til 📌Asien (omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive 📌Jerusalem, 📌Jødeland, og i det Hele den gamle Christenhed, af de vantroe og grumme ►Mahomedaneres Hænder, og det var Noget man længe havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Franskmand, ved Navn 👤Peter Eremit, kom hjem fra 📌Jødeland, reed paa et Asen igiennem 📌Italien, 📌Frankerig og 📌Tydskland, jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen maatte lide af Tyrkerne, og fortalte en Drøm, han havde havt i Kirken ved 📌den hellige Grav (👤Christi Grav ved 📌Jerusalem), hvor 👤Jomfru Marie var kommen til ham, og havde sagt, han skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu Korsets Tegn var det gamle ►Kiende-Tegn paa de Christne (som den Korsfæstedes Tilbedere) saa havde alle de Krigs-Folk, der ►gik til 📌Asien, for at befrie 📌den 11hellige Grav, Kors paa Klæderne, og derfor kalder man disse Krige Kors-Tog. Det første Korstog er det ►mærkværdigste, og Hoved-Manden for det var Hertug 👤Gotfred af 📌Bouillon, (i 📌Nederlandene), som indtog 📌Jerusalem, (1099) og paa dette ►Tog udmærkede ellers især Normannerne sig, under 👤Robert Curthos (👤Vilhelm Erobrers Søn) 👤Boemund (👤Robert Guiskards Søn) og hans Frænde 👤Tancred.
✂ Paa samme Tid som Kors-Riget i 📌Jerusalem gik under, ►opstod der et hedensk Folk i det nordlige 📌Asien, som kaldtes ►Mogolerne, under deres Høvding (eller ►Dsingis-Khan) 👤Temudschin (omt. 1200), som truede med at indtage hele Verden, undertvang Tyrkerne, indtog 📌Rusland, og trængde frem lige til Grændserne af 📌Tydskland, men deres Over-Magt varede ikke længe, og saa ►kom en ny Tyrke-Stamme for Orde, som efter sin første navnkundige Høvding (👤Othman omt. 1300) kalder sit ►Herredom 📌den Ottomanniske Port. Disse ottomanniske Tyrker indtog (under deres Sultan 👤Mahomed den Anden) 📌Konstantinopel (Aar 1453) og bemestrede sig hele 📌det Græske Keiserdom, som de omtrent 12har endnu; men det øvrige 📌Europa, som de ogsaa truede med at indtage, fik de dog ikke, for de fandt stridbare Naboer (ved 📌Donau og 📌Dnister) i Russer, Polakker, Ungarer, og fik en mægtig Modstander i det ►Østerrigske Huus, som nu med mange andre Lande ogsaa fik 📌Ungern under sig.
✂ 📌Østerrig i sig selv er kun et lille ►Hertugdom (ikke engang saa stort som 📌Nørre-Jylland) paa begge Sider af 📌Donau i 📌Syd-Tydskland, men Hertugerne der, havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt 📌Europa med Tyrkerne, og været Keisere i hele 📌det vestlige Romerske Rige, ligesom de Tyrkiske Sultaner i 📌det Østlige. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som 👤Carl den Store havde antaget, thi den havde Kongerne i 📌Tydskland tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige ►Huse, især Sachsiske, (👤Henrik Fuglefænger og 👤Otto den Store) Frankiske (👤Henrik den Fjerde) og ►Schwabiske (👤Frederik Rødskiæg, og 👤Frederik den Anden) kom Kronen til ►det Østerrigske Huus, og af det var 👤Frederik den Tredie, som regierede i 📌Tydskland, da Tyrkerne indtog 📌Konstantino13📌pel. Hans Søn, Keiser 👤Maximilian den Første, blev Herre over alle 📌Nederlandene (Landene ved 📌Nordsøen, 📌Rhin, 📌Maas og 📌Schelde) og 👤Maximilians Sønnesøn, 👤Carl den Femte, blev tillige Herre over hele 📌det Spanske Rige, som da var det mægtigste i hele Christenheden.
✂ Med 📌Spanien var det nemlig gaaet saaledes til, at Vest-Gotherne, som, da Araberne indtog Landet, var flygtet op imellem 📌Asturiens Bjerge, oprettede snart to Smaa-Riger (📌Navarra og 📌Leon) som Araberne ikke kunde undertvinge, og disse Riger udvidede sig efterhaanden til to store (📌Arragonien og 📌Castilien) som næsten indbefattede hele 📌Spanien, og blev, kort efter 📌Konstantinopels Indtagelse af Tyrkerne, forenede ved Giftermaal mellem 👤Ferdinand i 📌Arragon og 👤Isabella i 📌Castilien. Araberne mistede nu ogsaa 📌Granada, som var det Sidste, de eiede i 📌Spanien, og 👤Ferdinand, med Tilnavn den Catholske, blev tillige Herre over 📌Neapel og 📌Sicilien; men hvad der især gjorde den Spanske Magt frygtelig, var 📌Amerikas Opdagelse, som ogsaa skedte under 👤Ferdinand med Spanske Skibe, af den berømte Genueser, 👤Christoffer 14Columbus. I 📌Amerika indtog Spanierne de store Riger, 📌Mexico og 📌Peru, hvor Bjergene vare fulde af Guld og Sølv, og da 👤Ferdinand var sønneløs, tilfaldt det store Herredømme hans Daatter-Søn, 👤Carl den Femte, der, efter sin Farfader 👤Maximilian, tillige blev Keiser i 📌Tydskland, og Herre over 📌Nederlandene. Havde der ikke paa samme Tid været en tapper Konge i 📌Frankerige (👤Frands den Første) og havde 👤Carl ikke, ved at sætte sig imod 👤Morten Luther (som 1517 stod op imod Paven) gjort sig mægtige Fiender i 📌Tydskland selv, kunde det seet galt nok ud for 📌Europa, thi 👤Carl havde Lyst nok til at raade ene, var ►kiæk og klog, og havde Ryggen fri for Tyrkerne, da hans Broder 👤Ferdinand var blevet Konge i 📌Ungern og 📌Bøhmen. Nu kom han imidlertid ikke videre end han var, og ►det Østerrigske Huses Magt deeldes derpaa imellem hans Broder 👤Ferdinand, som fik 📌Østerrig og Keiser-Værdigheden, og hans Søn, 👤Philip den Anden, som fik 📌Nederlandene, og 📌det Spanske Rige, med Alt hvad dertil hørde. Vel var man endnu i hele hundrede Aar bange for ►det Østerrigske Huus, og 📌Frankerig fik megen Roes for sin bestandige 15Strid med det, men den Westphalske Fred havde neppe endt Trediveaars-Krigen og ►slukket Sorgen, før man maatte grue for 📌Frankerig, der ogsaa virkelig overvældede 📌Europa og vandt (for et Øieblik) en Enevolds-Magt, der ikke havde havt sin Lige siden det gamle 📌Roms Dage.
✂ Fra det 11te Aarhundrede af, (da Carolingerne uddøde), har 📌Frankerig kun havt een ►Konge-Stamme, nemlig den Capetingiske (efter 👤Hugo Capet); men den sidste Green deraf kaldes den Bourbonske, som arvede Thronen i Slutningen af det 16de Aarhundrede, og En af disse Bourboner, 👤Ludvig den Fjortende, var allerede Naboerne saa overlegen, at de kun ved et ►almindeligt Forbund, som 📌Engeland stod i Spidsen for, kunde holde ham Stangen. Dette var i Slutningen af det Syttende Aarhundrede, men dog var det først i Slutningen af det Attende, og i Begyndelsen af det Nittende, 📌Frankerig med Rette blev en Skræk for hele 📌Europa. Der skedte nemlig (fra 1789) en Grund-Omvæltning, som vi kalde Revolutionen: Konge-Magt og Christendom blev afskaffet i et ►almindeligt Oprør, Kongen (👤Ludvig den Sextende) blev henrettet, alle fra 16Fortiden berømte og mægtige ►Slægter blev udryddede eller fordrevne, og ►Ny-Frankerne, som de kaldte sig, opmuntrede alle Folk til at giøre ligesom de, og lovede at hjelpe dem. Det var en farlig Sag, især fordi man længe havde anseet Franskmændene for de klogeste Folk i hele 📌Europa, og hardtad alle Fyrster forenede sig derfor om at undertrykke den franske Revolution. Det blev en lang og blodig Krig, og, skiøndt ►Frankerne paa alle Sider giorde stor Fremgang, havde man dog kanskee ►faaet Magt med dem, dersom der ikke var opstaaet en stor Mand, som giorde Ende paa den umaadelige Forvirring, ►hvor Alle vilde byde, og Ingen vilde lyde, og denne Mand hedd 👤Napoleon Bonaparte.
✂ 👤Bonaparte var egenlig en Italiener, født paa 📌Korsika, men 📌Korsika hørte nu til 📌Frankerig, og 👤Bonaparte var en ung fransk Officeer, da Revolutionen begyndte. Han blev imidlertid for sin Tapperhed snart General, indtog til Alles Forundring hele 📌Italien paa een Sommer (1796), og nødte Keiseren i 📌Østerrig, som var 📌Frankerigs haardeste Modstander, til at slutte Fred. Siden seilede han over til 📌Ægypten, og indtog det, 17men da 📌Østerrig imidlertid brød løs paa ny, og, ved Hjelp af Russerne, indtog 📌Italien, skyndte 👤Bonaparte sig hjem, bemægtigede sig Regjeringen (under Navn af ►Første-Consul) gik over 📌Alperne, hvor man troede det var umuligt, og vandt den berømte Seier ved 📌Marengo (Aar 1800), som ►gjorde Sagen klar. Nu sluttede Alle Fred med ham; han gjorde sig (under Navn af 👤Napoleon den Første) til Keiser i 📌Frankerig og Konge i 📌Italien, gjorde siden En af sine Brødre til Konge i 📌Holland, en Anden i 📌Spanien, og en Tredie i 📌Westphalen (som var et nyt Kongerige, han oprettede i 📌Nord-Tydskland) og skiøndt især 📌Engeland og 📌Østerrig var utrættelige Modstandere, gjorde dog længe hver ny Krig ham kun mægtigere, saa tilsidst kom han i Forbund med 📌Østerrig og 📌Rusland og kunde giøre paa ►Fast-Landet Alt hvad han vilde.
✂ Dog, da den Russiske Keiser, 👤Alexander den Første, ikke vilde lade sig beherske, brød 👤Napoleon med en uhyre Krigshær ind i 📌Rusland, lige til 📌Moskau, (1812) og der ►fik hans Magt sin Hælsot. Russerne brændte selv 📌Moskau, saa 👤Napoleon, som allerede havde mistet den 18halve Krigshær, maatte midt om Vinteren trække sig tilbage til 📌Polen, og mistede paa denne Flugt i ►Ørken hardtad alle sine Folk. ►Endda var han ►kiæk, skyndte sig hjem til 📌Frankerig, fik sig en ny Krigshær, og sloges drabelig, men da nu alle de underkuede Folk gjorde Opstand, maatte han dog give tabt, blev slaaet ved 📌Leipzig (1813) og forfulgt til 📌Paris, saa at sige, af hele 📌Europa. Han afstod nu Alt, (►saa nær som Keiser-Titelen, og den lille Øe 📌Elba, (vestenfor 📌Italien) og 👤Ludvig den Sextendes Broder blev Konge i 📌Frankerig; men næste Aar (1815) kom 👤Napoleon igien med en Haandfuld Tilhængere, og da Kongen sendte en Krigs-Hær ud imod ham, gik denne over til sin gamle Keiser, saa 👤Napoleon, uden en Draabe Blods Udgydelse, holdt sit Indtog i 📌Paris, og satte sig igien paa Keiser-Thronen. Det varede imidlertid kun hundrede Dage, thi da hele 📌Europa rustede sig, hastede 👤Napoleon til 📌Nederlandene, for at slaae Engelskmændene og Preuserne, som var først kommet paa Benene, og Preuserne (under 👤Blücher) fik han vel slaaet, men dog ikke anderledes, end at de, næste Dag, da han havde arbeidet sig træt paa Engelænderne (under 19👤Wellington) kom bag paa ham, og ødelagde hans Krigshær. Efter dette Slag (ved 📌Waterloo) var det forbi med 👤Napoleon, hans egne ►Redskaber nødte ham til at nedlægge Regieringen, og da han derpaa overgav sig til Engelænderne, satte de ham i Fængsel paa Øen 📌St. Helena (ved 📌Afrika) hvor han (kun lidt over 50 Aar gammel) endte sit æventyrlige Levnets-Løb 1821.
✂ Ved 👤Napoleons Fald fik 📌Europa nogenlunde sin forrige Skikkelse igien, med fire saakaldte store Magter: 📌Engeland og 📌Frankerig i Vesten, 📌Østerrig i Syden, og 📌Rusland i Østen og Norden. 📌Preusen, der under 👤Napoleon var saa godt som opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men er dog ikke at regne mod de Andre.
✂ 📌Engelands Magt er den ►mærkværdigste, thi det er en Sø-Magt, der beroer paa en mageløs Søfart, Handel og Rigdom, som især i det sidste Aarhundrede er saaledes tiltaget, at 📌Engeland nu agtes for at være omtrent enevældig til Søes, og kalder sig gierne selv ►Havets Dronning. Med dette ►Dronningskab er det ellers i Tidens Løb gaaet ►underlig til; thi i Oldtiden havde 20først 📌Tyrus det, (til 👤Alexander den Stores Tid) og siden dens Aflægger 📌Carthago (indtil de Puniske Krige) og i Middel-Alderen var Havet ►en Viking-Fælled for Araber og Normanner, indtil, under Kors-Togene, Sømagt og Kiøbmandskab igien blev forenet i de Italienske Sø-Stæder, især 📌Genua, 📌Pisa, og Dronningen ►for dem Alle, 📌Venedig. Dette varede til Slutningen af det femtende Aarhundrede, men da fandt Portugiserne Sø-Veien (sydenom 📌Afrika) til 📌Ost-Indien, og bemægtigede sig Handelen dermed, (som før var gaaet over 📌det røde Hav, 📌Alexandrien og 📌Venedig) og, skiøndt Spanierne blev de Mægtigste i 📌Amerika, ►bar dog Portugiserne Prisen paa Havet, indtil Spanierne indtog 📌Portugal, (under 👤Philip den Anden); men saa kom Hollænderne, som paa samme Tid rev sig løs fra 📌Spanien, fortrængde Portugiserne i 📌Ost-Indien, og i det Syttende Aarhundrede var 📌Holland Dronning paa Havet. Endelig kom 📌Engeland, i det Attende, og medens Revolutions-Krigen ►forstyrrede hele ►Fast-Landet, blev 📌Engeland enevældig saavel i 📌Ost-Indien, som paa Havet.