↩ 📌Østerrig i sig selv er kun et lille ►Hertugdom (ikke engang saa stort som 📌Nørre-Jylland) paa begge Sider af 📌Donau i 📌Syd-Tydskland, men Hertugerne der, havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt 📌Europa med Tyrkerne, og været Keisere i hele 📌det vestlige Romerske Rige, ligesom de Tyrkiske Sultaner i 📌det Østlige. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som 👤Carl den Store havde antaget, thi den havde Kongerne i 📌Tydskland tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige ►Huse, især Sachsiske, (👤Henrik Fuglefænger og 👤Otto den Store) Frankiske (👤Henrik den Fjerde) og ►Schwabiske (👤Frederik Rødskiæg, og 👤Frederik den Anden) kom Kronen til ►det Østerrigske Huus, og af det var 👤Frederik den Tredie, som XIVregierede i 📌Tydskland, da Tyrkerne indtog 📌Konstantinopel. Hans Søn, Keiser 👤Maximilian den Første, blev Herre over alle 📌Nederlandene (Landene ved 📌Nordsøen, 📌Rhin, 📌Maas og 📌Schelde) og 👤Maximilians Sønnesøn, 👤Carl den Femte , blev tillige Herre over hele 📌det Spanske Rige, som da var det mægtigste i hele Christenheden.