XLIV. 📌Frankerig.
✂
Jeg er Liliernes Land,
Som i Skjold jeg fører,
Og paa Alt jeg sætte kan
Deilige ►Coleurer!
✂
Rart det er at findes smuk,
Morsomt at behage,
102Koster dog ►og mangt et Suk,
Det maa jeg beklage!
✂
►Alt ved 👤Julius saa prud,
Keiser paa en Maade,
Blev jeg Romer-Ørnens Brud,
Mig til liden ►Baade;
Maatte taale megen Tort
Af de grove Hunner,
Klappe, skiøndt det faldt mig haardt,
Gother og Burgunder!
✂
Frankerne, som kom tilsidst,
Derfor lod jeg raade,
Lærde dem ►i Dage-Frist
Bedre Leve-Maade!
Snart de blev for Tydsken frie,
Efter 👤Carl den Store,
👤Chlodovig i mit 👤Louis
Neppe er at spore!
Det blev Folk, som gjorde Spas,
Selv med Spanske ►Grander,
Det blev Folk, som gjorde Stads,
Selv med ►braadne Pander!
✂
Om end tit i Knæ jeg sank,
Som med Karolinger,
Immer steeg igien jeg frank,
Som paa Ørne-Vinger!
Dog mig var en Lehnsmand dyr
👤Rolf med hans Normanner,
Deres værste ►Æventyr
Var, de blev ►Brittanner!
103Sagtens steeg min Roes derved,
Norden for 📌Canalen,
Men før jeg den fik med Fred,
Maatte jeg ►betal'en!
Ihvorvel 👤den sorte Prinds
Skammelig mig klemde,
Tigang værre dog tilsinds
👤Henrik var, 👤den Femte:
Da mig ►Bullen ►bange Kaar
Gjorde med sin Stangen,
Til min ►Glut, som vogted Faar,
Kyste ham af Vangen!
✂
Oprør altid mig en Pest
Været har, og bliver,
►Den som Skoen trykker, bedst
Veed, hvordan den kniber►,
Men skiøndt jeg var ►gammel vant
Dengang til Complotter,
De balstyrigste jeg fandt,
Var dog ►Hugonotter!
►Vistnok blev til stort Uheld
►Bærtelsmæsse-Natten,
Hoved-Manden, seer man vel,
►Var ei Karl for Hatten,
Men dens Hensigt var dog Fred,
►Fred som kunde vare,
Og for den, som Alle veed,
Blod er ei at spare►!
✂
Siden ►af Bourbon sig skrev
Mine Capetinger►,
Baaret om min Ære blev
104Vidt paa ►Fjere-Vinger!
👤Fjerde Henrik er min Helt,
Skiøndt han ►faldt paa Gaden,
Grunden smukt udførlig meldt
Er i ►Henriaden!
Men dog ret ►mig egen Sø
Lærde mig at seile►
Cardinal 👤Richelieu,
Det kan aldrig feile!
Og først under 👤Grand Louis
Kaldtes jeg med Rette
Dronningen i Poesi,
Og i alt det Nette!
Regne-Mestre tælle maae
Mine ►Kvægsølv-Vætter,
Som i Fade, store, smaa,
Lutter fine Retter
Satte paa min Skive rund,
Krandserig i Midten,
Gjorde dermed Smagen sund,
Skiærped Appetiten!
Hvad jeg ei fortie kan
Er dog, at 👤Racine
Blev 👤Corneilles Over-Mand,
I det Super-Fine,
At 👤Terents sig bukke maa
Smukt for 👤Moliere,
Og at Verden aldrig saae
Mage til 👤Voltaire!
✂
Lærde Mænd ►i Skokke-Tal
Nemt det var at nævne,
Thi til Alt har Franskmænd Kald,
105►Overflødig Evne;
Men, ►som Eet er snarest talt,
►Encyklopedien
Under Eet omfatter Alt,
Med Philosophien!
Der paa Eet gaaer Alting ud,
Viser, det er ►Tingen:
Man blir nemmest til en Gud,
Naar man troer paa Ingen!
Hele Verden, efter den,
Nu, som for Poeter,
►Saa for mine vise Mænd,
►Blæste i Trompeter!
Det var en ►piqvant Musik,
Kostelig at høre,
►Som den kom, dog og den gik,
Glat igiennem Øre►!
Hvad var Livs-Philosophi,
Tænkde jeg med Rette,
Naar man ei dens Theori
Skulde iværksætte!
Hvortil Kirke vel og Præst,
Naar, ►som uden ►Tiende,
Uden Gud man lever bedst,
Kan sig selv forblinde!
Naar de Store, hvor de staae,
Kun er til Ulykke,
Hvorfor skal da ei de Smaa
Blæse dem et Stykke!
Alt det Fine i en Hast
Derfor lod jeg fare,
Handled kun med ►Tømmer-Last,
106Og med ►grove Vahre,
Gjorde Frihed til min Gud,
Tog min Drot af Dage,
Slagted, eller drev dog ud,
Præst og Ridder ►fage!
Af sig selv ►Bul-Øxen gik,
Efter mine Tanker,
Til min Harm jeg styret fik
Paa de fine Franker!
✂
Havde Franker spillet Giæk,
Vidt og bredt ►til Hove,
Satte nu i Konger Skræk
Mine Galler grove!
Grovere i Grunden dog
Var min Corsikaner,
Som i Tyrken selv indjog
Skræk med franske Faner!
Atter ved den Herre prud,
Keiser paa en Maade,
Blev jeg Romer-Ørnens Brud,
Mig til liden ►Baade!
►Sagtens var jeg i mit Es,
Alle for mig bukked,
Penge havde jeg som Græs,
Skam fik hvem der mukked,
Skiønt sig ►og den ►skarpe Konst
Skabde Mindes-Mærker,
Prise maatte den omsonst
Andres Mester-Værker!
Men det vared kun saa kort,
Tydskerne var drøie,
107Guldet fløi med ►Konsten bort,
Det var haardt at døie,
Og ►Skamflikkerne, jeg fik,
Baade for min Herre,
Og for hvad jeg selv begik,
Det var hardtad værre!
Fik jeg nys paa ►Gylden-Skrin
►Hylding fra hvert Hjørne,
Nu jeg maa, selv vesten 📌Rhin,
See de ►flakde Ørne,
Høre, det er ret tilpas
Til 👤Voltaires Kvinde,
Som, paa Farcens Skueplads,
Spilled Keiserinde!