XXVIII. 👤Karl den Store.
✂
👤Carolus Magnus, Franke-Drot!
I tusind Aar tillige
En Hytte liden var dit Slot,
En Grav dit Keiser-Rige,
Men under Gylden-Krone dog
►End gaaer dit Navn fra Bog til Bog,
Fra Mund til Mund paa Jorden!
✂
Hvad har du gjort i gammel Tid,
Som freder om dit Minde!
Hvad ►togst du vel med Storm og Strid,
Som vare kan og vinde!
Hvi gløder ►end ved 📌Ronceval
Med ►Holger Danske hver en Skjald
For Keiser 👤Karl den Store?
✂
Med Foden ►flink du stødte om
►Lombardens Røver-Throne;
Med Haanden let du tog i 📌Rom
Den gamle Keiser-Krone,
Betalde Kroningen saa godt,
At Bispen blev en ►Kirke-Drot,
Og du hans ►Kirke-Værger!
✂
57Araberen, saa stolt og stor,
Dit ►Glavind stak af Hesten,
Den vilde Kraft i Syd og Nord,
I Østen og i Vesten,
Du tæmmed med din ►Keiser-Vaand,
Og sønderbrød med ►Kæmpe-Haand
Den stive ►Irmin-Sule!
✂
Med Sværd-Slag ingen Ridder-Stand
Der skabes i Guds Rige,
Og Blod er daarligt Vie-Vand,
Det maae vel Christne sige;
Men ►Ære med den Herre bold,
Som ►førde Lyset i sit Skjold,
Med Korset i sit Banner!
✂
Ja, 👤Eginhard og 👤Alkuin!
I løfte høit med Føie
👤Carolus over 👤Constantin,
Langt bedre var hans Øie,
Han saae, det er kun Aandens Glands,
Der skabe kan en Straale-Krands
Om Korset under ►Bue!
✂
Langt heller end til ►Lurens Klang,
I sine gyldne Sale,
Han lyttede til Skjaldens Sang,
Og til de Vises Tale!
Med Sværdet skar han 📌Tydsklands Pen,
Saa Dens og 👤Morten Luthers Ven,
►Maa vel hans Daad ophøie!