XVII. 📌Rom.
✂
Ene jeg blandt alle Stæder,
Som det gierne være gad,
Blev, mit Navn til evig Hæder,
Hele Verdens Hoved-Stad,
Det ►og ►kiendes end paa Haanden:
Mig troloved Verdens-Aanden!
✂
Mellem mange Fiender gramme,
Fulgde jeg det gode Raad,
►Romulus fik af sin Amme,
►Der han pattede med Graad:
►For det Lave maa man lude,
►Mellem Ulve skal man tude!
✂
28Derved har jeg ►Livet fristet
Femogtyve Hundred-Aar,
Og beholdt, hvad end jeg misted,
Immer taalelige Kaar,
Saa, kan Verden stedse vare,
Har med mig det ingen Fare!
✂
Avind siger, jeg mig nærer
Kun af Lig som Ulv og Ørn,
Og i Trang ►paa Stene tærer,
Eller ►og paa mine Børn;
Undes bedst mig burde Føden,
Hvis jeg spiser kun fra Døden!
✂
Sandt det er, men til min Ære,
At ►af Steen jeg lever nu,
Maatte Verdens Skiændsel bære,
Hvis man ei det kom ihu,
Hvilke prude Bauta-Stene
Kraft og ►Konst i mig forene!
✂
Er det Kiærlighed, som stræber
At forbinde Alt i Glands,
For mit 📌Pantheon jeg kræver
Rettelig en ►Rosen-Krands,
Thi det Unge med det Gamle
Bedre kan ei Haand forsamle!
✂
I 👤Augusti gyldne Dage
Ingen søgde her omsonst
Sine Guder, som neddrage
Lode sig fra Sky med ►Konst,
Saa der mangled kun den Ene,
For ►han vraged hugne Stene!
✂
29►Siden, da med Ræve-Bælgen
Øgedes min Løve-Hud,►
►Lettelig fandt hver sin Helgen,
Og en Moder til sin Gud,
Kunde hvad ham lysted tænke
Paa de gamle Gude-Bænke!
✂
Naar alt Himmelsk gaaer af Mode,
Haandens Kraft og Haandens ►Konst,
Komme de ►end ei paa Fode,
Vise sig dog ei ►omsonst,
Men forgudes, tør jeg mene,
Helst i deres Bauta-Stene!
✂
Derfor 📌Peters-Kirken vrimler,
Skiøndt man leer ad ►👤Peders Stol,
Og i Kuppelen ►man himler,
Hævet over 📌Capitol,
Vidt paa Jord man veed at sige
Af det ►Konstens Himmerige!
✂
Faa vel kun i 📌Vatikanet
Spørge om den gamle Tro,
Mange troe dog, de har ahnet
👤Rafael og 👤Angelo,
Søge til Madonna Magen,
Finde deilig Domme-Dagen!
✂
Mellem stolte Mindes-Mærker
Af den gamle Verdens-Aand,
►End i Greb paa Mester-Værker
Øver sig den snilde Haand;
Øger Fjer, naar det ►gelinger,
Til mit Rygtes Ørne-Vinger!
✂
30Dog, hvo Andet hos mig søger,
Finder ►og sin gode Deel,
Thi med 📌Vatikanets Bøger
Kirken jeg afbilder heel,
Som en ►steentrykt ►Kirke-Sage,
Lige fra 👤Sanct Peders Dage!
✂
Ingen ►end mig ret har giæstet,
For at ►kiende, det var her,
👤Sancte Peder blev korsfæstet,
Og 👤Sanct Povel sank for Sværd,
Saa ►tilvisse er min Pave
Ormen i Apostel-Grave►;
✂
Her, hvor 👤Neros Fakler brændte,
I en Strøm af Martyr-Blod,
Hedning-Templerne, omvendte
►Under Kors til ►Kirke-Bod,
Tale høiere end Torden
Om det Stærkeste paa Jorden!
✂
Det er derfor kun i Blinde,
►Galilæerne i Nord
Ønske deres ►Troes Veninde
Femten Mile under Jord;
Heller skulde de mig giæste,
Giøre Bøn til fælles Bedste!
✂
Naar sig vilde saa forene
Troens Bøn med ►Verdens Lyst,
►Taalde sagtens, tør jeg mene,
►End med Tiden jeg en Dyst,
Naaed, ►som man kan herneden,
Hvad jeg kalder Evigheden!