XVI. 📌Alexandrien.
✂
Vinket op ved 📌Middel-Hav,
Med den store Konges Finger,
Over 👤Alexanders Grav
Breder ►end jeg Marmor-Vinger,
Og ei fattes Roes paa Blad
►Ptolomæers Hoved-Stad!
✂
Her man saae, i fordum Tid,
Graven for den Græske Tunge,
►Hvor som Pennen med stor Flid
Vilde lært sig til at sjunge,
Hvad dog lykkedes kun slet,
Er ►end Fjer af Fugle-Æt!
✂
Intet hændes dog omsonst,
Mindre da det ►sære Møde,
Da hos mig i ►Skrive-Konst
Græker kappedes med Jøde,
Bøgerne, som til en Fest,
Flokkedes fra Øst og Vest!
✂
Her de gamle Skjalde fandt
►Aaben Grav og Marmor-Kiste,
Hvor de Døden halv forvandt►,
►Der de maatte Livet miste;
Kvidre ►end paa visne Blad
Om hvad de for ►Maien kvad!
✂
Her ►og Mesteren i Løn
Skabde sig en ►Blandings-Tunge,
26Til at tale om Hans Søn,
Dybere end Skjalde sjunge,
Før i 📌Hellas-Stemmens Klang
Smelter 📌Zions Morgen-Sang!
✂
Dog, skiøndt ogsaa paa mit Bord
Pennene laae immer skaarne,
Ei jeg veed, ►naar ►Livets Ord
Kom til mig om ►den Eenbaarne,
Veed kun, ►naar med Pral og Pragt
Det hos mig blev ►kistelagt!
✂
Prøve ►Konster nu igjen
►Vilde Fjer af Fugle-Vinge,
Som en Hexemester-Pen
Over Ordet sig opsvinge,
Præked nu, som før den sang,
Hvæsende med ►Hades-Klang!
✂
Pennen i en Mester-Haand,
Som for Livets Feil sig hytted,
Dødt og magtesløst om Aand,
Prækede, ►som Stene lytted:
Penne-Fjer af mange Gjæs
Prise ►end 👤Origines!
✂
►Af Nødvendighed en Dyd
Alle Dage giør► de Døde,
Naar hos dem faaer Øren-Lyd
Christen, Hedning, Tyrk, og Jøde;
Thi giør ►end paa Dyden Krav
Drotten i min Tunge-Grav!
✂
👤Moham-Ali som en Tyrk
Troløs slagted ►Mamelukker,
27For de støied i hans ►Ørk;
Men han slaaer kun hvem der mukker,
Undte gierne al Forstand
Marmor-Grave i sit Land!
✂
Saa hos mig ►fra Heden-Høs
Aanden sig et Grav-Sted søger;
Immer død og magtesløs
Stod jeg mellem Kraftens Bøger,
Selv at ligne ved en Bog
Paa et uforstaaet Sprog!
✂
Skal maaskee nu brat igjen,
Naar ►Storherrens Throne falder,
►Frankernes ►omskaarne Pen
Skabe mig en Gravskrift-Alder,
Giøre snildt, som Gaase-Fjer,
Fugl af ►Frankernes 👤Homer!