↩
Saa bredtes ud fra Øst til Vest
Det store Navn paa Jorden,
Hvis Glands er som en Jule-Fest,
24►Indskudt med Advents-Torden!
Men da fra Vesten Navnet kom
Igien til mine Mure,
Det kom fra 📌Grækenland og 📌Rom,
Med andre Sværd og ►Lure,
Som Aanden var af Kiød og Been,
Og Korset var af Klude,
Og Kirken var af ►Kalk og Steen,
Og Glandsen var en Rude!
Dog, sagtens var den Synet værd,
Den stolte ►Kæmpe-Skare
Af alle 📌Vestens Folke-Færd,
Som trodsed Fald og Fare,
For i den underfulde Egn,
Hvor Navnet var oprundet,
At ►frede ►kiækt om Korsets Tegn,
Som tykdes overvundet!
De Tyrker slog i Tusind-Tal,
Men Ingen de omvendte,
Saa æret mest ved deres Fald
Blev Navnet, de bekiendte!
Ja, at ei 👤Tankred, 👤Boemund,
Med ►Jævninger ►fuldmange,
Et Rige vandt paa tyrkisk Grund,
Som kunde staae og prange,
Forherliger det store Navn,
Der ►vrager Staal til Værge,
Kun ►for det bærer i sin Favn
►Den Tro, Som flytter Bjerge!
Thi priser høit jeg ►👤Pauli Sværd;
Ei Trang har hvo det svinger,
25For Christendom i ►Herrefærd,
Til ►Damascener-Klinger!