✂ II

✂ Maa trykkes.

✂ I 📌Kjøbenhavns Politieret, den 24de Febr. 1829.

✂ 👤H. J. Holm.

✂ III 229 (US)

Fortale og Indledning.

✂ Ingenlunde siger jeg mig fri for den Egenkiærlighed, som tilhvisker os, at hvad vi skrive, kunde i Grunden hele Verden have godt af at læse, men jeg smigrer mig dog kun med det Haab, at hvem der ellers læser mine Bøger, ei vil forsmaae disse Riim-Blade; og i Grunden har jeg kun skrevet dem for mine egne Børn, og for Deres, der troe som jeg: at Historien giver den sande Menneske-Kundskab, og at man desaarsag bør gjøre Alt hvad man kan, for at lokke de Smaa til Dens saakaldte Labyrinth, lette dem Veien, og hindre Forvirringen.

✂ Hvorvidt nu denne lille Bog kan svare til sit Øiemed, det kommer ►vistnok (som alt Saadant) paa en Prøve an, der først kan giøres, naar man har den; men dog maatte jeg tage meget feil, om den ikke, i en betænksom Lærers Haand, skulde yde Bekvemmeligheder, han i andre Bøger forgiæves vilde søge!

✂ Maaskee var det bedst hermed at slutte Fortalen, men da Bogen dog er beregnet paa en ►Lære-Maade, der ikke er den sædvanlige, vil jeg heller være Nogle for vidtløftig, end maaskee netop dem for kort, der helst vilde følge mit Raad.

✂ Det er da min Maneer, uden ►alle Bøger, at begynde med Land-Kortet og det historiske Kort (►Tidens Strøm) IVog mundtlig, paa det Korteste og Enfoldigste, at sige ►Lærlingen, hvilke store Omskiftelser Verden har ►lidt i de Dage og Dele, vi have fortløbende Kundskab om; thi dette er den historiske Grund-Kundskab, som Ingen, der skal giøre ordenlige Fremskridt, eller ogsaa kun forstaae en Historie-Bog, kan undvære, og som dog i vore Dage er hos de Fleste meget dunkel og forvirret.

✂ Før man kan indføre Nogen i den historiske Verden, maa man vide, hvor den er, og, skiøndt den er nem at finde, har jeg dog bemærket, at de Fleste kun have en meget taaget Forestilling derom, og vil derfor anmærke, at Den bedst over 230 (US) skues fra to kiendelige ►Middel-Punkter, som er 📌Middel-Havet og 📌Øster-Søen, og ►Hint, hvis Kyster udgiøre ►den gamle Verdens historiske Skue-Plads, er derfor det Første man skal lære at kiende. Veed man nemlig blot, hvorledes 📌Middel-Havet ligger ►for de tre gamle Verdens-Dele, og hvad man kalder saavel de største Øer deri, som Landene deromkring, da veed man ogsaa, hvad det var, de gamle ►Stor-Folk: Perser, Græker og Romere, beilede til, og naar man derhos lægger Mærke til de asiatiske Lande fra 📌Middel-Havet til 📌Indus, da har man den geographiske For-Kundskab, som nødvendig behøves, for at følge Begivenhederne, til 📌det Vestlige Riges Undergang. Man bør imidlertid, da det ingen Sag er, strax giøres bekiendt med Landene omkring 📌Øster-Søen og 📌Kattegat, samt ►den store Øe i 📌Vester-Havet, for at man kan have det Hele i Sigte, og undgaae Afbrydelse. Da man kan lære Børn dette, omtrent saa tidlig som man vil, fristes man ikke til at gaae videre, før de er ►sadelfaste, men længere bør man heller ingenlunde bie; thi Geographi uden Historie er, historisk og menneskelig talt, ►en Ørk, hvori man ikke maa lade de Smaa omvanke længer end Vnødvendig, og det er derfor en dobbelt Synd, man sædvanlig begaaer, ved at trække om med dem i alle fire eller fem Verdens-Dele fra By til By, at læse ►Told-Ruller over ind- og udgaaende ►Vahre, og Mand-Tal over alle anonyme ►Ædere i hele Verden! Det er dobbelt Synd, thi man trætter Børnene ved at lade dem ►løbe efter Næsen, og lære hundrede Dele, hvoraf de ni og halvfemtsindstyve nødvendig glemmes, og man giør dem historisk talt ►folkesky, eller indprænter dem dog den umenneskelige Fordom, at Hoved-Sagen ved et Land er ikke hvad Folk det ►føder, og for hvilket Menneske-Liv det har været Skue-Pladsen, men kun hvad Byerne hedder, hvordan Jords-Monnet falder og stiger, hvilke ►ædendes Vahre man finder, hvad man tjener Føden med, og hvormeget vel omtrent ►Mandskabet og Skatterne kan beløbe sig til. At en 👤Napoleon, der ikke ændsede nogen Historie, uden sin egen, og søgde derfor kun at giøre den saa ►mærkværdig og daadfuld som mueligt, at han drev paa en saadan geographisk Underviisning, som baade han selv og hans Soldater kunde have godt af, det var naturligt; men at den drives ligesaa livløst, hvor den skal tjene til at udvikle dannede Mennesker og høilærde Mænd, det er saa urimeligt, at man har Ondt ved at troe, og maa nødvendig have ondt af at see det!

✂ Dog, kun i Forbigaaende vilde jeg berøre en Uskik, der falder 231 (US) bort af sig selv, naar man seer Frugterne af en fornuftig ►Lære-Maade, ►og tvivler Ingen om, det var Daarskab, ►naar man vilde bebygge et øde Land med to Hænder, da at ►stikke Grunde af paa tusinde Steder, og lægge et Par Steen til Rette paa dem hver, da skulde man heller ikke tvivle om, det er bagvendt, naar man vil lære Nogen Geographi og Historie, da at ►adsprede hans Opmærksomhed over hele Jord-Kloden, og saa enVIten forvirre ham med Snak om Alt paa een Gang, eller sætte ham i ►Bolt og Jern, ved at indskrænke sig til et enkelt Folks Historie uden Hoved og Hale. For at man imidlertid ikke skal tænke eller sige, det er umueligt, ved en kort almindelig Oversigt af ►Universal-Historien, at lægge en forsvarlig Grundvold, vil jeg give min Hjemmegjorte til Priis, kun med det Forord, at man tager den for hvad den er: et Exempel, der viser ikke blot Mueligheden men Letheden af det Forlangte, uden at giøre mindste Krav paa Fuldkommenhed ►i sit Slags.

✂ De ældste Riger i Verden, som vi kiende Noget til, var 📌det Assyriske i 📌Asien, (med Hovedstaden 📌Ninive ved 📌Tigris) og 📌det Ægyptiske i 📌Afrika, (med Hovedstæderne 📌Thebe, 📌Memphis, og 📌Sais ved 📌Nilen) men siden blev der tre temmelig store Riger i 📌Asien: 📌det Mediske (omtrent det nuværende 📌Persien) 📌det Babyloniske (fra 📌Middelhavet til 📌Tigris) og 📌det Lydiske (som indbefattede næsten hele 📌Lille-Asien ►ͻ: 📌Natolien).

✂ Alle disse tre Riger blev indtaget af et lille ►Bjerg-Folk, som kaldtes Perser, og boede i det nuværende 📌Farsistan. Deres Konge, 👤Cyrus, kom da til at raade over alle Landene mellem 📌Indus og 📌Middelhavet, og hans Søn 👤Kambyses gik endnu videre og indtog 📌Ægypten, men derimod vilde det slet ikke lykkes Perserne at indtage det lille 📌Grækenland, (hvis ►fornemste Stæder var 📌Sparta ⓘ ogog] GV, vg A 📌Athenen) og Kong 👤Serxes, som kom derover med en forfærdelig stor Flaade og Krigs-Hær, maatte være glad ved at slippe tilbage til 📌Asien paa en lille Baad.

✂ Siden kom der en Konge i 📌Macedonien (tæt nordenfor 📌Grækenland) som hedd 👤Alexander den Store, og han fik alle Grækerne med sig over til 📌Asien, og sloges der med Perserne, saalænge til han indtog Alt hvad VIIde havde eiet, saa han blev endnu mægtigere end 👤Cyrus! Det varede imidlertid ikke længe, førend 👤Alexander den Store døde, og saa blev Riget efterhaanden splittet ad i mange Dele, men der blev dog strax tre temmelig store Riger: et i hver Verdens-Deel, nemlig 📌det 232 (US) Macedoniske i 📌Europa, 📌det Syriske i 📌Asien, (med Hovedstaden 📌Antiochien ved 📌Orontes) og 📌det Ægyptiske i 📌Afrika (med Hovedstaden 📌Alexandrien ved 📌Middelhavet) og dertil kom siden endnu et Fjerde, nemlig 📌det Parthiske Østen for 📌Euphrat (med Hovedstaden 📌Ctesiphon ved 📌Tigris).

✂ Alle disse Riger, (►saanær som 📌det Parthiske) og desuden mange andre Lande, blev indtaget af Romerne som havde hjemme i Staden 📌Rom, som ligger i den mellemste Deel af 📌Italien, og var ►bygt længe før 👤Cyri Tid, (af ►Romulus omt. 750 f. Ch.) men Romerne blev ikke mægtige paa eengang, som Perser og Græker, ►de krøb, til de lærde at gaae, og sprang ikke før de blev store.

✂ I 📌Roms Barndom var Etruskerne ►Hoved-Folket i den mellemste Deel af ⓘ 📌Italien.Italien.] A, Italien, B Samniterne i den nederste Deel, og Gallerne i den Øverste; men allerede i 👤Alexander den Stores Tid var baade Etrusker og Samniter nær ved ►reent at bukke under for Romerne, og halvtredsindstyve Aar derefter begyndte allerede Romerne at tænke paa Indtagelsen af 📌Sicilien.

✂ Paa 📌Sicilien stødte imidlertid Romerne sammen med et mægtigt ►Sø-Folk, som var kommet fra 📌Phoenicien, men boede nu i 📌Nord-Afrika, i Staden 📌Carthago (omtrent hvor 📌Tunis nu ligger) og kaldtes derfor Carthaginenser, og med dem førde Romerne tre ►mærkværdige Krige, som man kalder de Puniske. Den første puniske Krig opkom da paa 📌Sicilien, og allerede ved den mistede Carthaginenserne hvad de havde VIIIpaa 📌Sicilien, og i det Hele deres Herredømme paa 📌Middelhavet. Nu skyndte Romerne sig da ogsaa at undertvinge Gallerne i 📌Øvre-Italien, og i den anden puniske Krig fik de aldeles Bugt med 📌Carthago. Denne Krig opkom i 📌Spanien, hvor Romerne ikke ►kunde lide, Carthaginenserne gjorde Erobringer, og i den saae det en Tidlang meget farligt ud for 📌Rom; thi Carthaginensernes Anfører, 👤Hannibal, gjorde sig saa dristig at gaae baade over 📌Pyrenæerne (Bjergene imellem 📌Spanien og 📌Frankerig) og over 📌Alperne (mellem 📌Frankerig, 📌Schweits og 📌Italien) og trængde ned forbi 📌Rom, men 📌Rom fik han dog ikke, og mens han var i 📌Italien, tog Romerne ikke alene 📌Spanien, men gik over til 📌Afrika, og satte Skræk i 📌Carthago. 👤Hannibal maatte nu skynde sig hjem at forsvare 📌Carthago, men blev slaaet (af Romeren 👤Scipio) og fik ikke engang Lov til at døe i sit Fædreneland. Den tredie puniske Krig opkom i 📌Afrika selv, fordi Romerne var ikke rolige, førend de fik 📌Carthago ►reent lagt i Gruus, og det lykkedes dem.

✂ 233 (US) Samme Aar (146 f. Ch.). som Romerne ødelagde 📌Carthago, indtog de ogsaa 📌Corinth (i 📌Grækenland) og fuldendte dermed Erobringen af 📌Macedonien og 📌Grækenland, og nu gik det rask med 📌Lille-Asien, 📌Syrien og 📌Ægypten, Alt maatte ►bukke, 📌Gallien (som nu hedder 📌Frankrig) indtog Romerne under 👤Julius Cæsar, og da 👤Augustus blev deres første Keiser, eiede de alle Landene omkring det store 📌Middel-Hav.

✂ ►Rige Folk faaer sjelden Nok, og saaledes gik det med Romerne, de vilde ogsaa undertvinge Partherne i 📌Asien, og Germanerne i 📌Europa, men det kunde de ikke, saa deres Grændse mod Østen blev 📌Euphrat i 📌Asien, og 📌Rhinen i 📌Europa. De vilde ogsaa undertvinge ►den store Øe i 📌Vesterhavet, men fik kun den sydlige IXDeel ikke den nordlige, som hedd 📌Albanien (nu 📌Skotland).

✂ Det var under Keiser 👤August, at 👤Christus blev født i 📌Jødeland, de som troede paa ham kaldtes Christne, og Christendommen udbredte sig stærkt i hele 📌det Romerske Rige; men 👤Nero, det Afskum, og mange af de følgende Keisere, som vilde selv ►holdes for Guder, forfulgde de Christne gruelig med Ild og Sværd, og førde derved Krig med deres bedste Undersaatter, indtil Keiser 👤Constantin den Store selv blev Christen, og bygde sig en ny Hovedstad oppe ved 📌det sorte Hav, som efter ham blev kaldt 📌Konstantinopel. Dette skedte trehundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, og da havde allerede enstund Folk oppe fra 📌det sorte Hav og fra Landene omkring 📌Øster-Søen begyndt at giøre Indfald i 📌det Romerske Rige, men det blev dog først ret Alvor hundrede Aar derefter, da Keiser 👤Theodos den Store havde deelt Riget imellem sine to Sønner: 👤Arcadius og 👤Honorius. 👤Arcadius fik den østlige Deel (📌Donau-Landene, 📌Thracien, 📌Macedonien og 📌Grækenland i 📌Europa, 📌Lille-Asien og 📌Syrien i 📌Asien, og 📌Ægypten i 📌Afrika) med 📌Konstantinopel til Hovedstad, og 👤Honorius fik den vestlige Deel (📌Italien, 📌Gallien, 📌Britannien, 📌Spanien, og 📌Nord-Afrika) med 📌Rom til Hovedstad. I 📌Rom talde man Latin, men i 📌Konstantinopel talde man Græsk, derfor kalder man 📌det øst-romerske Rige 📌det Græske Keiserdom, men man kalder det ogsaa 📌det Byzantinske , fordi 📌Konstantinopel hedd i gamle Dage 📌Byzants.

✂ 📌Det vest-romerske Rige blev lige fra Begyndelsen plaget af raae og krigerske Folkefærd, som Romerne med eet Navn kaldte Barbarer, (især af de asiatiske Hunner under 👤Attila) og førend det endnu havde staaet Xi hundrede Aar, deelde Folk fra Landene omkring 📌Øster-Søen det imellem sig.

✂ 234 (US) Angler, Sachser og Jyder (Angel-Sachser) indtog 📌Britannien (under ►Hengst og ►Hors) og kaldte det 📌England; Vandaler (under 👤Genserik) tog 📌Nord-Afrika, Frankerne (under 👤Klodovig ►ͻ: 👤Ludvig) tog 📌Gallien, og kaldte det 📌Frankerig, og af Gotherne, som var deelt i to Stammer, tog Vest-Gotherne (under 👤Alrik) 📌Spanien, og Øst-Gotherne (under 👤Theodorik ►ͻ: 👤Didrik af 📌Bern) 📌Italien.

✂ 📌Det Øst-Romerske Rige havde bedre Lykke, thi det blev gammelt, og der var en Keiser som hedd 👤Justinian den Første, som havde det Held, at en af hans Generaler (👤Belisar) tog 📌Nord-Afrika fra Vandalerne, og en Anden (👤Narses) tog 📌Italien fra Øst-Gotherne, men det varede dog ikke længe, før ogsaa dette Rige fik sin store Plage og snævre Grændser, især ved et nyt erobrende Folk, som opstod i 📌Asien, og kaldes Araberne.

✂ Halv-Øen 📌Arabien (sydost for 📌Middelhavet og østenfor 📌det røde Hav) var fra Arilds-Tid beboet af ►omvankende og indbyrdes splidagtige Stammer, men sexhundrede Aar efter 👤Christi Fødsel, ►opstod der en stor Mand iblandt dem, ved Navn 👤Mahomed (født i 📌Mekka) som indtog hele 📌Arabien, og lovede alle dem Himmerig, der vilde troe paa ham, og føre Sværdet ►kiækt til hans Riges Udbredelse. Under hans ►Eftermænd (Chaliferne) indtog Araberne ►i mindre end tohundrede Aar hele 📌Syrien og 📌Persien, 📌Ægypten, 📌Nord-Afrika og 📌Spanien, (siden ogsaa 📌Sicilien, 📌Sardinien og 📌Corsika) men da de saa fra 📌Spanien brød ind i 📌Frankerig, blev de slaaede af Frankerne under 👤Carl HamXImer (Martel) og det store Araber-Rige (📌Chalifatet, først med 📌Damask i 📌Syrien, og siden med 📌Bagdad ved 📌Euphrat og 📌Tigris til Hovedstad) sank efterhaanden, saa Tyrkerne blev det ►mærkværdigste Folk i 📌Asien, og Frankerne i 📌Europa.

✂ Den franske General 👤Carl Hammer, som slog Araberne (ved 📌Tours) havde nemlig en Søn som hedd 👤Pipin den Lille, og stødte 👤Klodovigs Slægt (Merovingerne) fra Thronen, saa han blev selv Konge i 📌Frankerig, og hans Søn, 👤Carl, blev berømt over hele Verden under Navn af Keiser 👤Carl den Store (Carl Magnus). Det Rige han stiftede var vel kun lille imod 📌det Romerske, men det var stærke og modige Folk, han overvandt, først Araberne, som han tog et Stykke af 📌Spanien fra, (lige til 📌Ebro) dernæst Longobarderne, et nordisk Folk, som (under 👤Alboin ►ͻ: 👤Ælfvin) havde taget 📌Øvre-Italien fra de ►Græske Keisere, og truede Resten, og endelig var det Sach 235 (US) serne (et nordtydsk Folk), som han maatte drages med i hele tredive Aar. Efter disse Seire, da 👤Carl var Herre over 📌Frankerig, 📌Tydskland og den største Deel af 📌Italien, lod han sig (►lige ottehundrede Aar efter 👤Christi Fødsel) krone til Keiser i 📌Rom. Dette Keiser-Rige varede imidlertid kun stakket, thi 📌Frankerig og 📌Tydskland fik snart hver sin Konge, og Carolingerne duede ikke stort, saa de kunde for det meste ikke engang forsvare sig imod de Nordiske Vikinger (Normannerne), som nu (under 👤Rolf) ►nedsatte sig i det vestlige 📌Frankerig (📌Normandiet) og indtog siden 📌Engeland, (under 👤Vilhelm Erobrer) samt 📌Neapel (den nederste Deel af 📌Italien) og 📌Sicilien (under 👤Robert Guiskard).

✂ I 📌Asien blev Tyrkerne, (som havde hjemme nordenfor 📌det Caspiske Hav,) først ►bekiendte som Leie-XIITropper (Soldater) hos de Arabiske Chalifer i 📌Bagdad, som de efterhaanden ►reent tog Magten fra, og den Tyrkiske Stamme, som først blev navnkundig, hedd ►Seldschukerne. Disse ►seldschukiske Tyrker tog næsten hele 📌Natolien (📌Lille-Asien) fra de ►Græske Keisere, og truede med snart at tage 📌Konstantinopel ogsaa, men paa dem blev Vingerne dog stækkede ved Kors-Togene. Saaledes kalder vi nemlig ►en underlig Herrefærd fra 📌Europa til 📌Asien (omt. fra 1100 til 1200 eft. Ch.) for at udrive 📌Jerusalem, 📌Jødeland, og i det Hele den gamle Christenhed, af de vantroe og grumme ►Mahomedaneres Hænder, og det var Noget man længe havde tænkt paa, men det blev først til Alvor, da en Franskmand, ved Navn 👤Peter Eremit, kom hjem fra 📌Jødeland, reed paa et Asen igiennem 📌Italien, 📌Frankerig og 📌ⓘ TydsklandTydskland] GV, Tydskland A; delvis fremhævet i A, jamrede sig over al den Spot og Plage, de Christne i Østen maatte lide af Tyrkerne, og fortalde en Drøm, han havde havt i Kirken ved 📌den hellige Grav (👤Christi Grav ved 📌Jerusalem), hvor 👤Jomfru Marie var kommet til ham, og havde sagt, han skulde kalde alle Christne til Vaaben mod de Vantroe. Da nu Korsets Tegn var det gamle ►Kiende-Tegn paa de Christne (som den Korsfæstedes Tilbedere) saa havde alle de Krigs-Folk, der ►gik til 📌Asien, for at befrie 📌den hellige Grav, Kors paa Klæderne, og derfor kalder man disse Krige Kors-Tog. Det første Korstog er det ►mærkværdigste, og Hoved-Manden for det var Hertug 👤Gotfred af 📌Bouillon, (i 📌Nederlandene), som indtog 📌Jerusalem, (1099) og paa dette ►Tog udmærkede ellers især Normannerne sig, under 👤Robert Curthos (👤Vilhelm Erobrers Søn) 👤Boemund (👤Robert Guiskards Søn) og hans Frænde 👤Tancred.

✂ 236 (US) Paa samme Tid som Kors-Riget i 📌Jerusalem XIIIgik under, opstod der et hedensk Folk i det nordlige 📌Asien, som kaldes ►Mogolerne, under deres Høvding (eller ►Dsingis-Khan) 👤Temudschin (omt. 1200), som truede med at indtage hele Verden, undertvang Tyrkerne, indtog 📌Rusland, og trængde frem lige til Grændserne af 📌Tydskland, men deres Over-Magt varede ikke længe, og saa ►kom en ny Tyrke-Stamme for Orde, som efter sin første navnkundige Høvding (👤Othman omt. 1300) kalder sit ►Herredom 📌den Ottomanniske Port . Disse ottomanniske Tyrker indtog (under deres Sultan 👤Mahomed den Anden) 📌Konstantinopel (Aar 1453) og bemestrede sig hele 📌det Græske Keiserdom som de omtrent har endnu; men det øvrige 📌Europa, som de ogsaa truede med at indtage, fik de dog ikke, for de fandt stridbare Naboer (ved 📌Donau og 📌Dnister) i Russer, Polakker, Ungarer, og fik en mægtig Modstander i det ►Østerrigske Huus, som nu med mange andre Lande ogsaa fik 📌Ungern under sig.

✂ 📌Østerrig i sig selv er kun et lille ►Hertugdom (ikke engang saa stort som 📌Nørre-Jylland) paa begge Sider af 📌Donau i 📌Syd-Tydskland, men Hertugerne der, havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt 📌Europa med Tyrkerne, og været Keisere i hele 📌det vestlige Romerske Rige, ligesom de Tyrkiske Sultaner i 📌det Østlige. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som 👤Carl den Store havde antaget, thi den havde Kongerne i 📌Tydskland tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige ►Huse, især Sachsiske, (👤Henrik Fuglefænger og 👤Otto den Store) Frankiske (👤Henrik den Fjerde) og ►Schwabiske (👤Frederik Rødskiæg, og 👤Frederik den Anden) kom Kronen til ►det Østerrigske Huus, og af det var 👤Frederik den Tredie, som XIVregierede i 📌Tydskland, da Tyrkerne indtog 📌Konstantinopel. Hans Søn, Keiser 👤Maximilian den Første, blev Herre over alle 📌Nederlandene (Landene ved 📌Nordsøen, 📌Rhin, 📌Maas og 📌Schelde) og 👤Maximilians Sønnesøn, 👤Carl den Femte , blev tillige Herre over hele 📌det Spanske Rige, som da var det mægtigste i hele Christenheden.

✂ Med 📌Spanien var det nemlig gaaet saaledes til, at Vest-Gotherne, som, da Araberne indtog Landet, var flygtet op imellem 📌Asturiens Bjerge, oprettede snart to Smaa-Riger (📌Navarra og 📌Leon) som Araberne ikke kunde undertvinge, og disse Riger udvidede sig efterhaanden til to store (📌Arragonien og 📌Castilien) som næsten indbefattede hele 📌Spanien, og blev, kort efter 237 (US) 📌Konstantinopels Indtagelse af Tyrkerne, forenede ved Giftermaal mellem 👤Ferdinand i 📌Arragon og 👤Isabella i 📌Castilien. Araberne mistede nu ogsaa 📌Granada, som var det Sidste, de eiede i 📌Spanien, og 👤Ferdinand, med Tilnavn den Catholske, blev tillige Herre over 📌Neapel og ⓘ 📌SicilienSicilien] GV, Sieilien A, men hvad der især gjorde den Spanske Magt frygtelig, var 📌Amerikas Opdagelse, som ogsaa skedte under 👤Ferdinand med Spanske Skibe, af den berømte Genueser 👤Christoffer Columbus. I 📌Amerika indtog Spanierne de store Riger 📌Mexiko og 📌Peru, hvor Bjergene var fulde af Guld og Sølv, og da 👤Ferdinand var sønneløs, tilfaldt det store Herredømme hans ►Daatter-Søn, 👤Carl den Femte , der, efter sin Farfader 👤Maximilian, tillige blev Keiser i 📌Tydskland, og Herre over 📌Nederlandene. Havde der ikke paa samme Tid været en tapper Konge i 📌Frankerige, (👤Frands den Første) og havde 👤Carl ikke, ved at sætte sig imod 👤Morten Luther, (som 1517 stod op imod Paven) XVgjort sig mægtige Fiender i 📌Tydskland selv, kunde det seet galt nok ud for 📌Europa, thi 👤Carl havde Lyst nok til at raade ene, var ►kiæk og klog, og havde Ryggen fri for Tyrkerne, da hans Broder 👤Ferdinand var blevet Konge i 📌Ungern og 📌Bøhmen. Nu kom han imidlertid ikke videre end han var, og ►det Østerrigske Huses Magt deeldes derpaa imellem hans Broder 👤Ferdinand, som fik 📌Østerrig og Keiser-Værdigheden, og hans Søn, 👤Philip den Anden , som fik 📌Nederlandene, og 📌det Spanske Rige, med Alt hvad dertil hørde. Vel var man endnu i hele hundrede Aar bange for ►det Østerrigske Huus, og 📌Frankerig fik megen Roes for sin bestandige Strid med det, men den Westphalske Fred havde neppe endt Trediveaars-Krigen, og ►slukket Sorgen, før man maatte grue for 📌Frankerig, der ogsaa virkelig overvældede 📌Europa og vandt (for et Øieblik) en Enevolds-Magt, der ikke havde havt sin Lige siden det gamle 📌Roms Dage.

✂ Fra det 11te Aarhundrede af, (da Carolingerne uddøde), har 📌Frankerig kun havt een ►Konge-Stamme, nemlig den Capetingiske (efter 👤Hugo Capet); men den sidste Green deraf kaldes den Bourbonske, som arvede Thronen i Slutningen af det 16de Aarhundrede, og En af disse Bourboner, 👤Ludvig den Fjortende , var allerede Naboerne saa overlegen, at de kun ved et ►almindeligt Forbund, som 📌Engeland stod i Spidsen for, kunde holde ham Stangen. Dette var i Slutningen af det Syttende Aarhundrede, men dog var det først i Slutningen af det Attende, og i Begyndelsen af det Nittende, 📌Frankerig med Rette blev en Skræk for hele 📌Europa. Der skedte nemlig 238 (US) (fra 1789) en Grund-Omvæltning, som vi kalde ⓘ Revolutionen:Revolutionen:] GV, Revolutionen: A; delvis fremhævet i A Konge-Magt og Christendom blev afskaffet i et XVI►almindeligt Oprør, Kongen (👤Ludvig den Sextende) blev henrettet, alle fra Fortiden berømte og mægtige ►Slægter blev udryddede eller fordrevne, og ►Ny-Frankerne, som de kaldte sig, opmuntrede alle Folk til at giøre ligesom de, og lovede at hjelpe dem. Det var en farlig Sag, især fordi man længe havde anseet Franskmændene for de klogeste Folk i hele 📌Europa, og hardtad alle Fyrster forenede sig derfor om at undertrykke den franske Revolution. Det blev en lang og blodig Krig, og, skiøndt ►Frankerne paa alle Sider giorde stor Fremgang, havde man dog kanskee ►faaet Magt med dem, dersom der ikke var opstaaet en stor Mand, som giorde Ende paa den umaadelige Forvirring, ►hvor Alle vilde byde og Ingen vilde lyde, og denne Mand hedd 👤Napoleon Bonaparte.

✂ 👤Bonaparte var egenlig en Italiener, født paa 📌Korsika, men 📌Korsika hørde nu til 📌Frankerig, og 👤Bonaparte var en ung fransk Officeer, da Revolutionen begyndte. Han blev imidlertid for sin Tapperhed snart General, indtog til Alles Forundring hele 📌Italien paa een Sommer (1796), og nødte Keiseren i 📌Østerrig, som var 📌Frankerigs haardeste Modstander, til at slutte Fred. Siden seilede han over til 📌Ægypten, og indtog det, men da 📌Østerrig imidlertid brød løs paa ny, og, ved Hjelp af Russerne, indtog 📌Italien, skyndte 👤Bonaparte sig hjem, bemægtigede sig Regieringen (under Navn af ►Første-Consul) gik over 📌Alperne, hvor man troede det var umueligt, og vandt den berømte Seier ved 📌Marengo (Aar 1800), som ►gjorde Sagen klar. Nu sluttede Alle Fred med ham, han gjorde sig (under Navn af 👤Napoleon den Første) til Keiser i 📌Frankerig og Konge i 📌Italien, gjorde siden En af sine Brødre til Konge i 📌Holland, en Anden i 📌Spanien, og en Tredie i XVII📌Westphalen (som var et nyt Kongerige, han oprettede i 📌Nord-Tydskland) og skiøndt især 📌Engeland og 📌ⓘ ØsterrigØsterrig] GV, Østerrrig A var utrættelige Modstandere, gjorde dog længe hver ny Krig ham kun mægtigere, saa tilsidst kom han i Forbund med 📌Østerrig og 📌Rusland og kunde giøre paa ►Fast-Landet Alt hvad han vilde.

✂ Dog, da den Russiske Keiser, 👤Alexander den Første , ikke vilde lade sig beherske, brød 👤Napoleon med en uhyre Krigshær ind i 📌Rusland, lige til 📌Moskau, (1812) og der ►fik hans Magt sin Hælsot. Russerne brændte selv 📌Moskau, saa 👤Napoleon, som allerede havde mistet den halve Krigshær, maatte midt om Vinteren trække sig tilbage til 📌Polen, og mistede paa denne 239 (US) Flugt i ►Ørken hardtad alle sine Folk. ►Endda var han ►kiæk, skyndte sig hjem til 📌Frankerig, fik sig en ny Krigshær, og sloges drabelig, men da nu alle de underkuede Folk gjorde Opstand, maatte han dog give tabt, blev slaaet ved 📌Leipzig (1813) og forfulgt til 📌Paris, saa at sige, af hele 📌Europa. Han afstod nu Alt, (1814) ►saa nær som Keiser-Titelen, og den lille Øe 📌Elba, (vestenfor 📌Italien) og 👤Ludvig den Sextendes Broder blev Konge i 📌Frankerig, men næste Aar (1815) kom 👤Napoleon igien med en Haandfuld Tilhængere, og da Kongen sendte en Krigs-Hær ud imod ham, gik den over til sin gamle Keiser, saa 👤Napoleon, uden en Draabe Blods Udgydelse, holdt sit Indtog i 📌Paris, og satte sig igien paa Keiser-Thronen. Det varede imidlertid kun hundrede Dage, thi da hele 📌Europa rustede sig, hastede 👤Napoleon til 📌Nederlandene, for at slaae Engelskmændene og Preuserne, som var først kommet paa Benene, og Preuserne (under 👤Blücher) fik han vel slaaet, men dog ikke anderledes, end at de, næste Dag, da han havde arbeidet sig træt paa Engellænderne (under 👤Wellington) kom XVIIIbag paa ham, og ødelagde hans Krigshær. Efter dette Slag (ved 📌Waterloo) var det forbi med 👤Napoleon, hans egne ►Redskaber nødte ham til at nedlægge Regieringen, og da han derpaa overgav sig til Engellænderne, satte de ham i Fængsel paa Øen 📌St. Helena (ved 📌Afrika) hvor han (kun lidt over 50 Aar gammel) endte sit æventyrlige Levnets-Løb 1821.

✂ Ved 👤Napoleons Fald fik 📌Europa nogenlunde sin forrige Skikkelse igien, med fire saakaldte store Magter: 📌Engeland og 📌Frankerig i Vesten, 📌Østerrig i Syden, og 📌Rusland i Østen og Norden. 📌Preusen, der under 👤Napoleon var saa godt som opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men er dog ikke at regne mod de Andre.

✂ 📌Engelands Magt er den ►mærkværdigste, thi det er en Sø-Magt, der beroer paa en mageløs Søfart, Handel og Rigdom, som især i det sidste Aarhundrede er saaledes tiltaget, at 📌Engeland nu agtes for at være omtrent enevældig til Søes, og kalder sig gierne selv ►Havets Dronning. Med dette ►Dronningskab er det ellers i Tidens Løb gaaet ►underlig til; thi i Oldtiden havde først 📌Tyrus det, (til 👤Alexander den Stores Tid) og siden Dens Aflægger 📌Carthago (indtil de Puniske Krige) og i Middel-Alderen var Havet ►en Viking-Fælled for Araber og Normanner, indtil, under Kors-Togene, Sømagt og Kiøbmandskab igien blev forenet i de Italienske Sø-Stæder, især 📌Genua, 📌Pisa, og Dronningen ►for dem Alle, 📌Venedig. Dette varede til 240 (US) Slutningen af det femtende Aarhundrede, men da fandt Portugiserne Sø-Veien (sydenom 📌Afrika) til 📌Ost-Indien, og bemægtigede sig Handelen dermed, (som før var gaaet over 📌det røde Hav, 📌Alexandrien og 📌Venedig) og, skiøndt Spanierne blev de Mægtigste i 📌Amerika, ►bar XIXdog Portugiserne Prisen► paa Havet, indtil Spanierne indtog 📌Portugal, (under 👤Philip den Anden); men saa kom Hollænderne, som paa samme Tid rev sig løs fra 📌Spanien, fortrængde Portugiserne i 📌Ost-Indien, og i det Syttende Aarhundrede var 📌Holland Dronning paa Havet. Endelig kom 📌Engeland, i det Attende, og medens Revolutions-Krigen ►forstyrrede hele ►Fast-Landet, blev 📌Engeland enevældig saavel i 📌Ost-Indien som paa Havet.*Betydelig lettes Underviisningen paa begge Sider, naar man tilligemed Land-Kortet, har det historiske Kort (►Tidens Strøm) ⓘ ►forfor] GV, sor A sig, men nødvendigt er det ikke, og desuden vilde det være en smal Sag, naar Folk ønskede det, at tilveiebringe et historisk Kort efter en formindsket Maale-Stok, som kunde blive ►godt Kiøb, og giøre samme Nytte, da de fleste Navne og Aarstal, paa et saadant Kort, er ►tilovers.

✂ Omtrent i dette Omfang bør Historien, efter mine Tanker, først meddeles mundtlig, og, naar det er gjort tilgavns, mener jeg, disse Krønike-Riim, der levere Omridset til en ►Universal-Riimkrønike, kan være til Nytte, deels for deri at ►giemme, hvad man har lært, og deels for derved at føres til nærmere Bekiendtskab med de ►mærkværdigste Mænd og Folke-Færd! Man vil nemlig finde, at Endeel af Rimene er aldeles som Fod i Hose, medens der i Andre med Flid nævnes Endeel, der ei kan forudsættes bekiendt, men skal oplyses ved en Anmærkning, der i Hukommelsen vil følge med det Ord i Rimet, den er bundet til. For nu at lette Brugen af disse Riim ►med Spørgsmaals-Tegn, tilføier jeg en lille Række Anmærkninger i Bogstav-Orden, hvori jeg stræber ►kortelig at give de Oplysninger, de Fleste kunde ønske, og, skiøndt det med slige Giætninger er en ►mislig Sag, bør de dog forsøges, især da alle livlige Børn, som holdes til at læse med Efter-Tanke, derved kan lære sig selv Endeel med lidt Umage. I Øvrigt er det mit Forsæt at udarbeide en proXXsaisk Oversigt af ►Universal-Historien, omtrent af samme Størrelse som 👤Joh. Müllers bekiendte ►fire og tive Bøger i tre Bind, hvor, saavidt mueligt, slet Intet nævnes, uden hvad der tillige fortælles efter Kilderne, saa Børnene veed hvad det er, de læser om. Hermed skulde (►Fædrenelands-Historien uskadt, der bør behandles som en egen Sag) den ►universal-historiske Cyklus sluttes, som jeg vilde fordre giennemvandret af dem, der gaae til ►Høi-Skolen, og jeg tør mene, de kom der da, vel med langt 241 (US) færre Mænds og Byers Navne, ►Slægt-Registere og Aars-Tal, men ogsaa med langt bedre Beskeed om de store Handlinger og ►Giernings-Mænd i Tidens Løb, og med anderledes Deeltagelse i Menneske-Slægtens vidunderlige Levnets-Løb, end det nu sædvanlig skeer.

✂ Nu kan man vide, fra hvilken Side dette Forsøg skal betragtes, og hvordan det kan benyttes, men jeg er saa vant til, at Alt hvad jeg giør, skal kaldes galt, at jeg maa vente det dobbelt om et første Forsøg, der ikke blot har mange virkelige Mangler, men er vaabenløst mod hvem, der vil betragte det skiævt, enten som en Riim-Krønike, der heel igiennem skulde forstaaes af sig selv, eller som en Række historiske Digte, der skulde kunne fyldestgiøre den æsthetiske Kritik. Alt hvad jeg herom kan sige, er, at det skal være mig omtrent det Samme, hvorledes man bedømmer Bogen, naar man kun vil benytte hvad man finder brugbart; thi da Livlighed var Hoved-Sagen, maatte jeg udelade Adskilligt, der nu ikke vilde flaske sig, og meddele Resten i den Form det vilde blive livligt for mig, enten det saa var den mest eller den mindst skikkede til Hensigten. Oplever Bogen flere Oplag, mens jeg lever, skal jeg giøre mit Bedste med at forbedre den, og jeg veed, den kan egenlig Ingen være i Veien, saalænge den er den eneste i sit Slags.

✂ 📌Christianshavn d. 27de ►Decbr. 1828.

✂ N. F. S. Grundtvig.

✂ XXI

Indhold.

		Side.
I.	📌Europa, 📌Asien og 📌Afrika	1.
II.	📌Middel-Havet	2.
III.	📌Euphrat	3.
IV.	📌Nilen	4.
V.	►Den Assyriske Magt	5.
VI.	📌Libanon	6.
VII.	📌Jerusalem	8.
VIII.	📌Troja	13.
IX.	Kong 👤Krøsus	14.
X.	📌Persepolis	15.
XI.	►Perser-Magten	16.
XII.	📌Grækenland	17.
XIII.	👤Alexander den Store	20.
XIV.	►Græker-Magten	21.
XV.	📌Antiochien	23.
XVI.	📌Alexandrien	25.
XVII.	📌Rom	27.
XVIII.	►Romer-Magten	31.
XIX.	Keiser 👤August	39.
XX.	👤Nero	41.
XXI.	👤Vespasian	42.
XXII.	👤Constantin den Store	44.
XXIII.	📌Konstantinopel	46.
XXIV.	📌Øster-Søen	48.
XXV.	Folke-Vandringen	49.
XXVI.	Araberne	52.
XXII
XXVII.	Frankerne	54.
XXVIII.	👤Karl den Store	56.
XXIX.	Angelsachserne	ⓘ 5858] GV, 53 A.
XXX.	👤Knud den Store	61.
XXXI.	👤Harald Haardraade	64.
XXXII.	Normannerne	68.
XXXIII.	📌Tydskland	71.
XXXIV.	📌Alperne	74.
XXXV.	📌Italien	76.
XXXVI.	Paven i 📌Rom	80.
XXXVII.	Tyrken	83.
XXXVIII.	📌Spanien	84.
XXXIX.	📌Portugal	87.
XL.	Nederlænderne	90.
XLI.	►Det Østerrigske Huus	95.
XLII.	👤Gustav Adolph	97.
XLIII.	👤Friedrich den Eneste	100.
XLIV.	📌Frankerig	101.
XLV.	👤Napoleon Bonaparte	107.
XLVI.	👤John Bull	113.
XLVII.	📌Engeland	115.
XLVIII.	📌Skotland	121.
XLIX.	📌Rusland	125.
L.	📌Sverrig og 📌Norge	127.
LI.	📌Danmark	128.
LII.	Den Christne Tro	131.

✂ 1

I. 📌Europa, 📌Asien og 📌Afrika.

1

✂ ►Den gamle Verden udgiøre vi,
Som 📌Middel-Havet er midt udi,
Og haver i Øst, i Syd og Nord,
De deiligste Lande, Man veed paa Jord,
Med en ►uopregnelig Blomster-Flok,
Med Cedre, med Palmer og Ranker Nok,
Med Figen, Oliven, og store Meloner,
►Ranetter, Citroner, og smukke Personer!

2

✂ Hvor Alting voxer og lever flot,
Naturligviis ikke Alt er godt,
Saa glubende Dyr, ►Forgift, og ►Snoge
Der hardtad findes i alle Kroge,
Og Fuglene, som har de ►favreste Fjer,
Ei synge desbedre, men skrige kun meer!
Trods Slanger, og ►Tigre, og stolte Løver,
Trods Mygg, og mangen en rædsom Røver,
Forgaaet endnu er ei Folk den Lyst,
At boe paa den deilige Middelhavs-Kyst;
Og stort gik det til foruden Mage
Omkring det ►Vand-Sted i gamle Dage!

✂ 2 242 (US)

II. 📌Middel-Havet.

✂ Hvad ►Tryk der vanker paa Alfar-Vei,
Det veed slet Ingen saa godt som jeg!
Vil ei de Sorte, saa vil de Hvide
Fra alle Hjørner til Vands mig ride,
For ►Trilling-Jetten det ►huged bedst,
At have mig til sin ►Mellem-Hest!
Især 📌Europa jeg har paa Nakken,
Thi mens jeg roses af ►Falske-Blakken,
Han dybt mig pløier paa Langs og Tværs;
Saa dyrt jeg kiøber hans ►Ære-Vers,
Paa Græsk og Romersk, paa Fransk og Spansk,
Ja, selv paa Engelsk, paa Tydsk og Dansk!
Dog maae de Viser mig vel behage,
Hvori man priser de gamle Dage,
Da om mig dreied sig Alt paa Jord,
Som skinned i Øst, i Syd og Nord,
Saa hvem der eied ►min Rund-Deel blot,
►Med Skiel sig kaldte al Verdens Drot!
Men hvad jeg kan for min Død ei lide,
Er Æventyret fra Avinds Side:
At Pokker i Vold, og stik i Vest,
Der findes ⓘ hvadhvad] GV, h vad A Folk nu ►huger bedst!
Lad Guld der findes som Gruus i Grav,
Der findes dog aldrig et 📌Middel-Hav,
Hvor Mindes-Mærker staae tykt paa Kyst,
Som høit det vidne, at her var lyst,
Da Mid-Nat ruged saa vinge-breed,
Hvor Guld nu glimrer i 📌Vester-Leed,
3Og blænder dem, som ei agte paa,
Hvad klart sig speiler i Bølgen blaa!

✂

III. 📌Euphrat.

1

✂ ►Mange Bække de giør en Aa,
Mange Floder et Hav ►og saa,
Bølge-Taarne er bygt af Blæst,
►Brall af Vinde er mig en Pest;
Som ved 📌Babylon, ►saa ved 📌Helle,
Seer jeg immer paa det Reelle.

2

✂ ►Vædde-Løber! hvor er din Priis?
Jeg har været i 📌Paradis!
Æltet blev ►og i mig tilforn
Mursteens-Leret til 📌Babels Taarn,
Taarne-Kæmpen i Kreds af Dværge:
Myre-Tuer med Navn af Bjerge!

3

✂ Korn og ►Kæmper ei noget Sted
Voxe kunde som ved min Bredd,
Hvad der voxde ved 📌Middel-Hav,
Var kun Blomster paa 📌Babels Grav,
Var kun Kviste af mine Stubbe,
Poge smaa af den store Gubbe!

4

✂ 📌Middel-Havet ►sig bilder ind,
Verden hænger i Kalve-Skind►,
Gaaer ei længer, end Folk i 📌Rom
Skrive kunde de ►overkom,
►Som i Verden ei var det Hjørne,
Hvor ►til Forkort kom 📌Romas Ørne!

✂ 4

IV. 📌Nilen.

1

✂ Jeg løber igiennem 📌Ægypti Land,
Men Ingen ►veed min Kilde,
Vil Nogen mig ligne ved Hverdags-Vand,
Da gid det gaae ham ilde!

2

✂ Jeg graver og giøder for Folk i Vaar,
Og Regn kan de undvære,
Thi blev i mangfoldige Maane-Aar
Jeg holdt som Gud i Ære!

3

✂ Jeg gider knap ►øinet den dumme Strand,
Som ei er værd at nævne,
Sin Fedme den fik af mit Spilde-Vand,
Vil Æren mig ei levne!

4

✂ De Stæder, som ►prunkede paa min ►Bredd,
De lagdes tidlig øde,
Som 📌Thebe, ►saa 📌Memphis, og 📌Sais med,
Dem kan mig Ingen ►bøde!

5

✂ Dog kneiser endnu i min gamle Dal
De stolte Pyramider:
►Saa bygged af Bjerge man Ridder-Sal
I mine gyldne Tider!

6

✂ Urokkeligt staaer ►og mit Snegle-Huus,
Og spørger om sin Lige,
De Klogeste veed, det er fuldt af Gruus,
Men ei hvad det vil sige!

7

✂ En Gaade som jeg, er den gamle Skrift
Paa ►Isis-Folkets Grave,
Og kun hvem der ret er ►med Vranghed gift,
Sig kan til Gaaden stave!

8

✂ 5Af Perser og Græker min Dal fik Skam
Af Romer-Pak deslige;
Araber og Tyrker, det ►Tyve-Kram,
►End rives om mit Rige!

9

✂ Ad saadanne Tyve dog leer min ►Thot,
Ei stjæle de hans Tanker,
Og Hieroglyphen sig ►hytted godt,
Selv for de fine Franker!

10

✂ Thi bærer jeg ►taalig de trange Kaar,
Jeg ei formaaer at vende,
Og venter mig ►immer et ►Gylden-Aar
Endnu før Verdens Ende!

✂

V. ►Den Assyriske Magt.

✂ Det er ►fuldlænge siden,
Mit Bane-Saar jeg fik,
Saa det er glemt med Tiden,
Hvor vidt og bredt jeg gik.
Dog veed man nok for Resten,
Min ►Kreds var 📌Øster-Land,
Og Grændsen imod Vesten
Var 📌Middel-Havets Rand.
►Med 📌Ninive hin store,
Var 📌Babel Hoved-Stad,
Skiøndt det er ►ondt at spore,
Hvor tidt de skildtes ad;
Thi mens jeg var ►i Aande,
Jeg blæste ad hver Pen,
Og da jeg sank i Vaande,
Saa blæste de igien,
6Og ►gav mig ikkun Spidser,
Som en 👤Sardanapal,
Der sad imellem Sidser,
Og spandt, som han var gal,
Til ►Fruer-Buret brændte,
Med ►Tot og Teen og Rok,
Og sandt er det, jeg endte
Kvindagtig, tosset nok!
Thi raader jeg hver Magt,
Som ikke vil fordømmes,
Med Pen at giøre Pagt,
Imens den kan berømmes!

✂

VI. 📌Libanon.

1

✂ Videre end Vind og Vove
Fordum bar min Ceder-Mast,
Ry der gaaer af mine Skove,
Skiøndt som ►Glar min Lykke brast!
Ak, ei meer paa mine Aase
Stævner Cedren rank i Sky,
Og ei meer om ►Snekke-Kaase
Kvæder man i ►Melkarths By!
📌Tyrus, 📌Tyrus! dybt begravet
Ligger du i Tidens Strøm,
►Som en Steen der sank i Havet,
Som en fjantet Barne-Drøm!
►Drotter dine Kiøbmænd vare,
Paa din Kyst den vilde Strand
Sølv og Guld, og Rav hint klare,
Skylled op som Havets Sand!
Dine Sange, dine Stavne
7Over Bølgerne sig svang,
►Vel til alle Verdens Havne,
Som til fjerne 📌Dane-Vang!
Derfor ►Ørkens Skibe strømmed
Til din Kyst med Ladning svar,
Alle Kister sig udtømmed
For hvad dine Snekker bar!
Konger sig med Guld at krone
Lærde af din gyldne Stavn;
Trindt i Landene paa Throne
Med dit Purpur steeg dit Navn!

2

✂ Men ak, see, paa Navnet nær
Som en Drøm er Alt forsvundet,
Du i Hulen tier ►kvær,
Knap dit ►Maal man har udgrundet!
Med sig tager ►Kiøl sit Spor,
Som dit Glas var ►skiør din Lykke;
Derom Speilet trindt paa Jord
Minde ►Kiøbe-Drotter trygge!
Nu af alt ►Phønicisk Stort
Stander ene jeg tilbage,
Hvad sig høit har selv ei gjort,
Daler ei som Røg saa ►fage!
►End maaskee i Drusers Telt,
►Maroniters ►Munke-Bure,
Fostre kan mit Skiød en Helt,
Som opreiser faldne Mure!
Meer end det formaaer den Haand,
Der, med underfulde ►Stave,
Har betegnet 📌Libanon
Som et Giærde for sin Have!

✂ 8

VII. 📌Jerusalem.

1

✂ Som i Bog man vender Blad,
►Vender sig min Lodd og Lykke,
Som ►den store Konges Stad
Staaer jeg dog i Lys og Skygge;
I Hans Haand, som Alt formaaer,
Med Hans ►Minde-Tegn jeg staaer!

2

✂ Fast jeg stod paa hellig Grund,
►Da sin Telt med Snore fæsted
👤Abraham i 📌Mamre-Lund,
Hvor de Himmelske ham gjæsted►;
Dengang ►alt sit Konge-Slot
Havde i mig ►Fredens Drot!

3

✂ 👤Abrahams og 👤Isaks Gud
►Lod sit Folk med 👤Jakob flytte
Did, hvor af de vilde Skud
👤Joseph fletted dem en Hytte►;
📌Zion da, som Fiendens Rov,
Blev en Høi i ►Heden-Skov!

4

✂ 📌Nilen i 📌det røde Hav
Misted ►fage ►Jette-Størken,
►👤Aarons brune Hyrde-Stav
Blomst og Mandler bar i Ørken►,
►►Immer dog de Lamme Ly
Fandt i 👤Melchisedeks By►!

5

✂ ►Floden veeg for Herrens Ark;
►Og for Helligdommens ►Lure
►Kæmper paa 📌den slette Mark
Faldt om Kap med faste Mure►;
9►Guder dog af Steen og Træ
►Immer fandt paa 📌Zion Læ!

6

✂ Men de faldt fra Top og Tind,
►Der han steg, ►►den lille Kæmpe,
Hyrden efter Herrens Sind,
Født til ►►Jette-Skryd at dæmpe►;
Da annammede jeg glad
Øge-Navnet: 📌Davids Stad!

7

✂ Kiendelig blev Herrens Haand
Selv for ►📌Tyri Konges Øie,
►Cedrene fra 📌Libanon
Flokkedes paa mine Høie►,
Stak som Gylden-Spir i Sky
Over Helligdommens By!

8

✂ I ►mit store Bede-Huus,
Med ►Jehovahs Ark og Alter,
Med de gyldne Manna-Kruus►,
Og den himmeldybe Psalter,
Gjennemtrængt af Viisdoms-Aand,
Knælede Kong 👤Salomon!

9

✂ Tider kom, og Tider svandt,
Skifteviis med Sorg og Glæde,
Immer 👤Davids-Ætten fandt
Dog i mig et Konge-Sæde,
Til man loved, falsk i Ord,
Hvad i Hjertet man forsvor!

10

✂ Da for 📌Babels ►Skade-Ild
Sank i Aske Bede-Huset,
Under Flamme-Legen vild
Styrted jeg dermed i Gruset,
10Da kom 📌Zion under Plov,
Blev en Høi i Tjørne-Skov!

11

✂ ►Stammen, i Propheters ►Stiil,
►Før en frugtbar ►Drue-Moder,
Stod nu som ►en Græde-Piil,
Ynkelig ved 📌Babels Floder►,
I dens Grene sælsom klang
Tone-Suk ►for ►📌Zions Sang!

12

✂ Dog vidunderlig var giemt
Frø i Pilen til ►en Palme,
Og i Sukket, harpe-stemt,
Slumred der en Høitids-Psalme,
►Sprængde kiæk sin Klippe-Grav
Og gienlød ►fra Hav til Hav!

13

✂ Aldrig mat, ►Jehovahs Aand
Blæsde mildt paa Tempel-Gruset;
Under 👤Serubabels Haand
Jeg stod op med Bede-Huset,
Og ►fornam: min Ungdoms-►Priis
Klækkede kun spaadomsviis!

14

✂ Skjøndt han tøved, dog han kom,
►Helten af den høie Stamme,
►Født til evigt Herredom,
Smilende ad Fiender gramme:
►Konge-Keiseren i Løn,
Baade Guds og ►👤Davids Søn!

15

✂ Var ►end ►Kors hans Konge-Stol
Og hans Krone Krands af Tjørne►,
Brændemærked som en Soel
Han dog 📌Roms de stolte Ørne,
11Og saa vidt, som Hav er blaat,
Knæle Folk for ►📌Zions Drot!

16

✂ ►Knæle maatte dybt i Gruus,
For den Drot, som raader ene,
Jeg ►og med mit Bede-Huus,
For vi stod som døde Stene►;
Altid dog 📌Jerusalem
Er ►den store Konges Hjem!

17

✂ Derfor mangen ►Orlogs-Stavn
Hisset fra, hvor Konger bøie
Knæ i ►📌Zions Konges Navn,
Stævned efter mine Høie:
Efter Graven, hvor Han laae,
Under hvem nu Skyer gaae!

18

✂ Glad jeg, over Tyrke-Liig,
Saae den Helt i mig indtræde,
Som med Løve-Mod i Krig
Parred Barne-Graad og Glæde,
►Pløied kun det vilde Hav,
For at vogte 📌Herrens Grav!

19

✂ Kronen, som han vraged her,
Stirrende paa Torne-Krandsen,
►Sikkerlig ►ham smykker der,
Hvor ufalmelig er Glandsen►,
👤Gotfred derfor regnes skal
Med i 📌Zions ►Konge-Tal!

20

✂ Vel han sank i Graven brat,
Paa hvis Bredd han vilde bygge,
Tyrken dog, ►hvis Dag er Nat,
Skiælved længe for hans ►Skygge,
12Nys ►end mumled ►Musselmænd
Om at 👤Gotfred gik igien!

21

✂ ►Før staaer han ►forklaret op,
Og, som Lys fordriver Mørke,
Driver dem fra 📌Zions Top,
Som kun Natten laaner ►Størke:
Tyrken, der sig stirred blind
Paa det halve Maane-Skin!

22

✂ Derfor ei, som ►👤Nimrods By,
Blev i Ørken jeg begravet,
Ei, som 📌Tyrus med sit ►Ny,
Jeg nedsank i Verdens-Havet,
Tæller ►end, trods ►bange Kaar,
Paa ►Hegiras Maane-Aar!

23

✂ Han i Dag er, som i Gaar,
►I hvis Haand jeg blev indtegnet,
Komme skal ►mit Gylden-Aar,
Skiøndt ei let det er udregnet,
►Throne skal i 📌Salem ►vist
👤Melchisedek først og sidst!►

24

✂ Penne-Staven underfuld,
Viet ind med Guddoms-Tale,
Fundet har jeg tro som Guld,
►Selv i Dødens Skygge-Dale;
Tøve kan, men komme maa
Alt hvad ►grandt den peger paa!

25

✂ ►►Staven er min Tugt og Trøst,
Er ►og, jordisk talt, min Ære,
Thi hvor toner vel en Røst,
13Som kan Bibel-Ordet bære!
Har, som mit, vel noget Folk,
Nyt og gammelt, slig en Tolk!

✂

VIII. 📌Troja.

1

✂ Knap veed de Lærde, hvor jeg laae,
Paa Blomster-Landets Kyster,
Men godt mig kiende dog de Smaa,
Fra ►Hektors ►Kæmpe-Dyster!

2

✂ Jeg skinned kun i Morgen-Gry,
Med Barne-Øine ►synet,
Før Soel gik op bag Torden-Sky,
Var 📌Ilion ►nedlynet!

3

✂ Dog Skjalden med sin ►Harpe-Leg
►Min Aske Bod har givet:
Jeg i en Lignelse opsteg
Med ►Barne-Heltelivet!

4

✂ ►Saa kæmpe ►end ved ►Priams By,
►Hellener og ►Trojaner,
Om ►Helena, og Helte-Ry,
Paa ►klare Skygge-Baner!

5

✂ Ja ►Agamemnon og ►Akil,
Med ædle Følge-Svende,
I Drømme deres ►Ridder-Spil
Fornye til Verdens Ende!

6

✂ Og mens man kappes om, hvo bedst
Kan Sangen oversætte,
14Tilfods man fører, og tilhest,
Den gamle ►Kæmpe-Trætte!

✂

IX. Kong 👤Krøsus.

✂ De kaldte mig længe den rige Mand,
Og 📌Lydien var mit Fædrene-Land,
Og Riget mit, siden 📌Troja faldt,
Paa Halv-Øen skiøn for høiest gjaldt.
I 📌Sardes jeg havde mit høie Slot,
Og drømde, jeg var en lyksalig Drot,
For 📌Paktolus kom med Guld-Støv rød,
Og lagde sit Hoved i mit Skiød!
Dog kom der en Græker til min ►Gaard,
Som sagde: ►Konning! af gode Kaar
Sig rose Ingen saa ►overbrat,
Før Dagen siger: god rolig Nat!
►Han var ingen Gaas, for han var graa,
Det sandede jeg, da lavt jeg laae,
Som styrtet i Hast fra Sky til Muld,
Med Lænker ►i Bod for alt mit Guld!
Da raabte jeg: 👤Solon! ►saa hedd den Mand,
Som Stormene saae over Høiheds-Stand!
Det hørde den Konge, ►mig overvandt,
Og spurgde mig brat, hvad i ►Hug mig randt,
Og ►der han det hørde, da blev han blød,
Gav Herre-Sæde mig til sin Død,
Da saae jeg atter, det ►Ord staaer fast:
►Sig Lykken vender fuldtit i Hast!

✂ 15

X. 📌Persepolis.

1

✂ Jeg var kun som en Myre-Tue,
Mod 📌Ninive og 📌Babylon,
Dog skjalv de for min spændte Bue,
Og faldt for ►Tiger-Skyttens Haand!

2

✂ Ja, for min Helt, for 👤Cyrus, bøied
Sig Mure dybt, og sank i Grav,
Han alle Riger sammenføied
Fra 📌Indus til 📌det store Hav!

3

✂ Til ham, med røden Guld i Favnen,
Om Kap da Floderne udsprang,
Med Sølv til ham sig ►📌Tyrus-Stavnen
Fra 📌Gades over Bølgen svang!

4

✂ For ham ►og bølged 📌Euphrats Vange,
Om 📌Haverne ved Babylon,
Og ►👤Davids-Harpens Takke-Sange
Velsignede hans Konge-Haand!

5

✂ Dog, timeligt er Alt paa Jorden,
Det var hans Glands, og det var min,
Han ramdes af en Piil fra Norden,
Jeg knustes af et ►Vester-Lyn!

6

✂ ►For Huse nu jeg har kun Grave,
Og slukte Brande af mit Baal
Er Tavlerne med ►Rune-Stave
Paa Perser-Folkets glemde ►Maal!

✂ 16

XI. ►Perser-Magten.

✂ Man maa sige hvad man vil,
Blandt de store Magter,
Som kan sige, de var til,
Forrest jeg mig ►agter!
I det lille 📌Farsistan
Ud jeg sprang af Fjelde;
Til det fjerne 📌Grækenland
Strakde sig min Vælde!
Mest Navnkundighed mig gav
Hvad ►mig lagde øde:
►Tungen ved 📌det sorte Hav,
Riget ved 📌det Røde!
Dog, ►for Intet faaes kun Lidt,
►Allerhelst ved 📌Nilen:
Der Flod-Hestene ►fuldtit
►Skiennede, trods ►Milen;
Men ►for den uvane Tyr
Jeg forstod at tæmme,
De guddommeligste Dyr
Maae min Roes istemme!
Fik paa 📌Hellespontens Kyst,
I de græske Stæder,
Jeg en kostbar ►Flyve-Lyst,
Jeg den ei begræder;
Reiste i et Tjørne-Krat
Jeg en Løve-Unge,
Fandt jeg ogsaa der en Skat
I en ►Saga-Tunge!
Alle Magter sove hen
17►Ihvor snildt de dvæle,
Jeg dog først mig skar en Pen
Til mit Efter-Mæle.
►For 👤Kambyses vel mit Navn
Høre maa lidt ilde,
Staaer, med 👤Cyrus i sin Favn,
Dog iblandt de ►Gilde!

✂ 243 (US)

XII. 📌Grækenland.

1

✂ Jeg var et Land saa lysteligt,
I mine unge Dage,
Saa yndefuldt og folkerigt,
At knap der fandtes Mage!

2

✂ ►End gaaer der om al Verden Ry
Af Børnenes Bedrifter,
Af Skjalde-Sang i høien Sky,
Og tankefulde Skrifter!

3

✂ Paa ►Argo ►vist der var ombord
Med ►Jason ingen Kryster,
Da han ►om ►Gylden-Skindet foer
Til 📌Svarte-Havets Kyster!

4

✂ Med ►Agamemnon ►Folke-Drot,
Og med ►Akil hin Snare,
Ved 📌Ilions det høie Slot,
Man saae min Adel-Skare!

5

✂ Høi-Sædet i min ►Kæmpe-Hald
Dog ►Herkules man giver,
👤Homeros var min Hoved-Skjald,
Og 👤Herodot min Skriver!

6

✂ 18Blandt mine mange kloge Mænd,
Som Stjerner To ►mon tindre:
►Vær 👤Sokrates og 👤Platos Ven,
Dog Sandheds ei desmindre!►

7

✂ Blandt mange Stæder, hver og een,
Paa ►Konst og ►Kæmper rige,
Ei vilde 📌Sparta og 📌Athen
Hinanden Rangen vige!

8

✂ Vel op de ►randt af fælles Rod,
Som Dorer og Joner,
Men fremmed før end fælles Blod
Medbeilere forsoner!

9

✂ 244 (US) ►Lykurg og 👤Solon, ►hist og her,
Gav Love, som var fine,
Men 📌Sparta har det ►Lov især,
At godt hun fulgde sine!

10

✂ Med Perserne paa Liv og Død
Som Løver streed de Begge,
Spartaneren dog Æren nød,
At han ►stod bedst for Egge!

11

✂ Med ►Folk som Græs fra Perser-Land
Kom 👤Serxes over Bølge,
Hvem, tænkde han, tør holde Stand,
Mod slig en Flok i Følge?

12

✂ Det saae han i det snevre Pas
Imellem 📌Oetas Bjerge:
Spartaneren 👤Leonidas
Han var ►min Lande-Værge!

13

✂ 19Vist ved den gamle Retter-Gang
📌Athen ei tabde Sagen,
Veltalenhed og Kløgt og Sang
Der spurgde kiækt om Magen;

14

✂ Der overleved 📌Platos Huus
Dog længe sin Indbygger,
Befolket er 📌Athenens Gruus
Nu kun med ►Penne-Skygger!

15

✂ ►Fuldlænge under ►Tyrke-Band
Jeg visnet laae og øde,
Det dønner høit dog ►over Strand,
At jeg staaer op af Døde!

16

✂ ►Mainotten er ►end Tyrkens Gru,
Hvor 📌Spartas ►Grund man søger,
Oplive kan maaskee endnu
Hans Mund 📌Athenens Bøger!

17

✂ Ja, meer end dem: hans Breve med,
Som Alter-Flammen tændte
Paa ►Græker-Aandens Offer-Sted,
For Gud, den Ubekiendte!►

18

✂ 245 (US) Om da ►end Tyrken sprang i Flint;
For Skyggen af hans Maane,
Fra 📌Salonichi til 📌Corinth
Skal Dagen meer ei ►daane!

19

✂ I ►Choret da med Sang og Dands
Skal mine Piger træde,
Og offre hver sin ►Rosen-Krands
Paa Alteret med Glæde!

✂ 20

XIII. 👤Alexander den Store.

1

✂ En ►Nisse-Konge var jeg kun,
Da ►Spir jeg fik at føre,
Men Andet om en liden Stund
Al Verden fik at høre!

2

✂ Hellenerne var studse nok,
Men jeg vil ikke dølge,
Dem lærde godt mit Sværd i Flok
Min ►Kæmpe-Lur at følge!

3

✂ Saa gik jeg over 📌Hellespont,
Den hele Jord at vinde,
Og at mit Sværd forstod sin Dont,
Fik Perserne at finde!

4

✂ Jeg fældte brat i Skjolde-Læ,
De store Perser-Hære,
Saa let som man det hule Træ
Med Sav kan overskiære!

5

✂ Jeg tæmmed Skytherne i Nord,
Jeg Hinduer hjemsøgde,
Og vandt, om ei den hele Jord,
Saa dog det største ►Røgte!

6

✂ Ja, Daaden min gav Stof til fleer
End tusind Helte-Sange,
Kun ►Skade, at ei een 👤Homer
Jeg fandt paa ►Tog fuldmange!

7

✂ Vel fulgde Een mig, hvor jeg foer,
I Fløiel jeg ham klædte,
Men ei om mig han kvad et Ord
Hvor godt jeg ham end ►stædte!

8

✂ 21Han var mod Den saa kold som Iis,
Der vilde ham forgude,
Opvarmedes ei til min ►Priis
Selv af min Hoved-Pude!

9

✂ Thi blev jeg baade leed og kied
Af Skjalden paa det Sidste,
Og putted ham i Graven ned,
Dog i en gylden Kiste!

10

✂ Nu ogsaa kied af Helte-Navn,
Som Alle det kan bære,
Jeg drukken ►tog en Sky i Favn,
Og kræved Guddoms-Ære!

11

✂ Jeg Indtog holdt i 📌Babylon,
►Alt som en Gud i Drømme,
Dog med Guld-Bægeret i Haand,
Jeg fandt, det lod sig tømme!

12

✂ Ja, her udtømde ►overbrat
Jeg Dødeligheds Bæger,
Og fandt, at i den sidste Nat
Ei Drømmen vederkvæger!

13

✂ Min ►Guddom sank med mig i Grav,
Mit ►Herredom tillige,
Dog Ry der gaaer fra Hav til Hav
Af 👤Alexanders Krige!

✂

XIV. ►Græker-Magten.

1

✂ Vestenfra jeg kom, og gik,
Som en ►Sky mod Solen,
Satte i et Øieblik
22Græsk paa Dronning-Stolen!
Men i Græsk er Enighed
Hvad man leder efter,
Derfor brat sig paa hver Leed
Deelde mine Kræfter!
Græsk da vel en Dronning blev
Over brede Vange,
Men med Pen og Spyd man skrev:
Kongerne blev mange!
📌Hellas kom vel under Een,
►Nam dog seent at ►lyde,
Thi i 📌Sparta og 📌Athen
Pleied man at ►byde!
Ved 📌Orontes og ved 📌Nil
Reiste sig med Glimmer
Throner i den græske Stil,
Vaklede dog immer!
Ogsaa mine ►Stamme-Træ'r
Paa det falske Stade,
►Seleucider, ►Ptolomæ'r,
Hyppig skifted Blade!
►Skildte Fingre bøies let,
Det i korte Krige
Ørne-Kloen lærde ►net
📌Alexanders Rige!

2

✂ Dog det kiendes paa min Færd:
Støvets Drot er Aanden,
Som i Munden har sit Sværd,
Vinge-Spyd i Haanden!
Støvet ei, der sank i Grav,
Aand var Rigets Stifter,
23Selv naar mat den gaaer ved Stav,
Øver den Bedrifter!
Staven er mit ►Spir og Spyd,
Som til Rygtet svarer,
Saa mig hylde ►end med Fryd
►Skyther og Barbarer!

✂

XV. 📌Antiochien.

1

✂ Af ►Seleuciderne paa Jord
Jeg ene er tilbage,
Og har i Navnet kun et Spor
Af mine Glimmer-Dage;
Men det Udødelighed vandt,
Da ►inden mine Volde
Det store ►Folke-Navn oprandt,
Som Skyer fik til Skjolde!
Det bredtes vidt i Verden ud,
Herfra ved ►Kæmper stærke,
Som stolede paa ►Guders Gud,
Og fulgde Korsets Mærke!
I Spidsen gik en Helt saa from,
►Fuldblodig var hans Bane,
Da bold i 📌Grækenland og 📌Rom
Han planted ►Korsets Fane,
Men Blodet, som i Strømme flød,
Hvor han lod Sværdet sjunge,
Det var hans eget, han udgiød,
Med Naadens Ord paa Tunge!

2

✂ Saa bredtes ud fra Øst til Vest
Det store Navn paa Jorden,
Hvis Glands er som en Jule-Fest,
24►Indskudt med Advents-Torden!
Men da fra Vesten Navnet kom
Igien til mine Mure,
Det kom fra 📌Grækenland og 📌Rom,
Med andre Sværd og ►Lure,
Som Aanden var af Kiød og Been,
Og Korset var af Klude,
Og Kirken var af ►Kalk og Steen,
Og Glandsen var en Rude!
Dog, sagtens var den Synet værd,
Den stolte ►Kæmpe-Skare
Af alle 📌Vestens Folke-Færd,
Som trodsed Fald og Fare,
For i den underfulde Egn,
Hvor Navnet var oprundet,
At ►frede ►kiækt om Korsets Tegn,
Som tykdes overvundet!
De Tyrker slog i Tusind-Tal,
Men Ingen de omvendte,
Saa æret mest ved deres Fald
Blev Navnet, de bekiendte!
Ja, at ei 👤Tankred, 👤Boemund,
Med ►Jævninger ►fuldmange,
Et Rige vandt paa tyrkisk Grund,
Som kunde staae og prange,
Forherliger det store Navn,
Der ►vrager Staal til Værge,
Kun ►for det bærer i sin Favn
►Den Tro, Som flytter Bjerge!
Thi priser høit jeg ►👤Pauli Sværd;
Ei Trang har hvo det svinger,
25For Christendom i ►Herrefærd,
Til ►Damascener-Klinger!

✂

XVI. 📌Alexandrien.

1

✂ Vinket op ved 📌Middel-Hav,
Med den store Konges Finger,
Over 👤Alexanders Grav
Breder ►end jeg Marmor-Vinger,
Og ei fattes Roes paa Blad
►Ptolomæers Hoved-Stad!

2

✂ Her man saae, i fordum Tid,
Graven for den Græske Tunge,
►Hvor som Pennen med stor Flid
Vilde lært sig til at sjunge,
Hvad dog lykkedes kun slet,
Er ►end Fjer af Fugle-Æt!

3

✂ Intet hændes dog omsonst,
Mindre da det ►sære Møde,
Da hos mig i ►Skrive-Konst
Græker kappedes med Jøde,
Bøgerne, som til en Fest,
Flokkedes fra Øst og Vest!

4

✂ Her de gamle Skjalde fandt
►Aaben Grav og Marmor-Kiste,
Hvor de Døden halv forvandt►,
►Der de maatte Livet miste;
Kvidre ►end paa visne Blad
Om hvad de for ►Maien kvad!

5

✂ Her ►og Mesteren i Løn
Skabde sig en ►Blandings-Tunge,
26Til at tale om Hans Søn,
Dybere end Skjalde sjunge,
Før i 📌Hellas-Stemmens Klang
Smelter 📌Zions Morgen-Sang!

6

✂ Dog, skiøndt ogsaa paa mit Bord
Pennene laae immer skaarne,
Ei jeg veed, ►naar ►Livets Ord
Kom til mig om ►den Eenbaarne,
Veed kun, ►naar med Pral og Pragt
Det hos mig blev ►kistelagt!

7

✂ Prøve ►Konster nu igjen
►Vilde Fjer af Fugle-Vinge,
Som en Hexemester-Pen
Over Ordet sig opsvinge,
Præked nu, som før den sang,
Hvæsende med ►Hades-Klang!

8

✂ Pennen i en Mester-Haand,
Som for Livets Feil sig hytted,
Dødt og magtesløst om Aand,
Prækede, ►som Stene lytted:
Penne-Fjer af mange Gjæs
Prise ►end 👤Origines!

9

✂ ►Af Nødvendighed en Dyd
Alle Dage giør► de Døde,
Naar hos dem faaer Øren-Lyd
Christen, Hedning, Tyrk, og Jøde;
Thi giør ►end paa Dyden Krav
Drotten i min Tunge-Grav!

10

✂ 👤Moham-Ali som en Tyrk
Troløs slagted ►Mamelukker,
27For de støied i hans ►Ørk;
Men han slaaer kun hvem der mukker,
Undte gierne al Forstand
Marmor-Grave i sit Land!

11

✂ Saa hos mig ►fra Heden-Høs
Aanden sig et Grav-Sted søger;
Immer død og magtesløs
Stod jeg mellem Kraftens Bøger,
Selv at ligne ved en Bog
Paa et uforstaaet Sprog!

12

✂ Skal maaskee nu brat igjen,
Naar ►Storherrens Throne falder,
►Frankernes ►omskaarne Pen
Skabe mig en Gravskrift-Alder,
Giøre snildt, som Gaase-Fjer,
Fugl af ►Frankernes 👤Homer!

✂

XVII. 📌Rom.

1

✂ Ene jeg blandt alle Stæder,
Som det gierne være gad,
Blev, mit Navn til evig Hæder,
Hele Verdens Hoved-Stad,
Det ►og ►kiendes end paa Haanden:
Mig troloved Verdens-Aanden!

2

✂ Mellem mange Fiender gramme,
Fulgde jeg det gode Raad,
►Romulus fik af sin Amme,
►Der han pattede med Graad:
►For det Lave maa man lude,
►Mellem Ulve skal man tude!

3

✂ 28Derved har jeg ►Livet fristet
Femogtyve Hundred-Aar,
Og beholdt, hvad end jeg misted,
Immer taalelige Kaar,
Saa, kan Verden stedse vare,
Har med mig det ingen Fare!

4

✂ Avind siger, jeg mig nærer
Kun af Lig som Ulv og Ørn,
Og i Trang ►paa Stene tærer,
Eller ►og paa mine Børn;
Undes bedst mig burde Føden,
Hvis jeg spiser kun fra Døden!

5

✂ Sandt det er, men til min Ære,
At ►af Steen jeg lever nu,
Maatte Verdens Skiændsel bære,
Hvis man ei det kom ihu,
Hvilke prude Bauta-Stene
Kraft og ►Konst i mig forene!

6

✂ Er det Kiærlighed, som stræber
At forbinde Alt i Glands,
For mit 📌Pantheon jeg kræver
Rettelig en ►Rosen-Krands,
Thi det Unge med det Gamle
Bedre kan ei Haand forsamle!

7

✂ I 👤Augusti gyldne Dage
Ingen søgde her omsonst
Sine Guder, som neddrage
Lode sig fra Sky med ►Konst,
Saa der mangled kun den Ene,
For ►han vraged hugne Stene!

8

✂ 29►Siden, da med Ræve-Bælgen
Øgedes min Løve-Hud,►
►Lettelig fandt hver sin Helgen,
Og en Moder til sin Gud,
Kunde hvad ham lysted tænke
Paa de gamle Gude-Bænke!

9

✂ Naar alt Himmelsk gaaer af Mode,
Haandens Kraft og Haandens ►Konst,
Komme de ►end ei paa Fode,
Vise sig dog ei ►omsonst,
Men forgudes, tør jeg mene,
Helst i deres Bauta-Stene!

10

✂ Derfor 📌Peters-Kirken vrimler,
Skiøndt man leer ad ►👤Peders Stol,
Og i Kuppelen ►man himler,
Hævet over 📌Capitol,
Vidt paa Jord man veed at sige
Af det ►Konstens Himmerige!

11

✂ Faa vel kun i 📌Vatikanet
Spørge om den gamle Tro,
Mange troe dog, de har ahnet
👤Rafael og 👤Angelo,
Søge til Madonna Magen,
Finde deilig Domme-Dagen!

12

✂ Mellem stolte Mindes-Mærker
Af den gamle Verdens-Aand,
►End i Greb paa Mester-Værker
Øver sig den snilde Haand;
Øger Fjer, naar det ►gelinger,
Til mit Rygtes Ørne-Vinger!

13

✂ 30Dog, hvo Andet hos mig søger,
Finder ►og sin gode Deel,
Thi med 📌Vatikanets Bøger
Kirken jeg afbilder heel,
Som en ►steentrykt ►Kirke-Sage,
Lige fra 👤Sanct Peders Dage!

14

✂ Ingen ►end mig ret har giæstet,
For at ►kiende, det var her,
👤Sancte Peder blev korsfæstet,
Og 👤Sanct Povel sank for Sværd,
Saa ►tilvisse er min Pave
Ormen i Apostel-Grave►;

15

✂ Her, hvor 👤Neros Fakler brændte,
I en Strøm af Martyr-Blod,
Hedning-Templerne, omvendte
►Under Kors til ►Kirke-Bod,
Tale høiere end Torden
Om det Stærkeste paa Jorden!

16

✂ Det er derfor kun i Blinde,
►Galilæerne i Nord
Ønske deres ►Troes Veninde
Femten Mile under Jord;
Heller skulde de mig giæste,
Giøre Bøn til fælles Bedste!

17

✂ Naar sig vilde saa forene
Troens Bøn med ►Verdens Lyst,
►Taalde sagtens, tør jeg mene,
►End med Tiden jeg en Dyst,
Naaed, ►som man kan herneden,
Hvad jeg kalder Evigheden!

✂ 31

XVIII. ►Romer-Magten.

1

✂ Verdens-Klogskab er mit Navn,
Derfor stræber jeg at knytte
Hele Verdens sande Gavn
Til hver Enkelts Egen-Nytte;
Glipper det, som let kan skee,
Er det dog en stor Idee!

2

✂ Tosser det kan ei forstaae,
At, vil Verden ►ret man styre,
Man den først indtage maa,
Om end ►gode Raad er dyre;
Over Tossens Ak og Vee
Stolt mig hæver min Idee!

3

✂ Naar en Mand, for han er stærk,
Hele Verden vil indtage,
Det er ikkun ►Børne-Værk,
Praleri og spildt Umage,
Blinde kun det ikke see,
Dybere laae min Idee!

4

✂ Jeg gav Ly og Borger-Ret
Til en dygtig Røver-Bande,
Haabede med deres Æt
At indtage alle Lande,
Og paa deres ►klare Sprog
Giøre hele Verden klog!

5

✂ ►Krybe skal man, før man gaaer,
Vil man ei paa Næsen dratte:
Først i et Par Hundred-Aar
►Lærde 📌Rom sig selv at fatte;
32►Til at smække Stort af Hest
Haand paa Smaat sig øver bedst►!

6

✂ Hvad der ei er vant til Tugt,
Naar det skubbes, gierne stritter,
Saa kun langsomt jeg fik Bugt
Med Etrusker og Samniter,
Var i 👤Alexanders Tid
►End dermed kun godt ►paa Glid!

7

✂ ►Kostbart er det første Skridt,
Farligt var for mig det Andet,
Thi jeg kommet var saa vidt,
At jeg maatte over Vandet,
Og i Veien laae en Blok,
Som var uforskammet nok!

8

✂ Det var en ►forgiftig Ting,
📌Middel-Havets store Drage,
Glat som Aalen, snu i Spring,
Kort og godt, det var 📌Karthage,
Som med punisk Kræmmer-Aand
►Fristede min ►Kæmpe-Haand!

9

✂ Dog, skiøndt 👤Hannibal mig ►faldt
Plump med Døren ind i Huset►,
Jeg tilsidst dog strøed Salt
Hvor 📌Karthago laae i Gruset,
Snildt ►jeg fanged Ræv med Ræv,
Edderkop i Spindelvæv!

10

✂ Da den rette Lige-Vægt
Grækerne ei kunde ramme,
Tog jeg i min Vare-Tægt
33Deres Stæder med det Samme;
Fik, for Ømhed velbekiendt,
Riger ►og ved Testament!

11

✂ Endelig den Dag oprandt,
Som taalmodig var udregnet,
Da sig 📌Middel-Havet fandt
Af mit Rige vel-indhegnet;
Men Dets lykkelige Kaar
Kosted mig syvhundred Aar!

12

✂ Nu af Verden Alt var mit,
Som jeg agted værdt at nævne,
Til det store Kæmpe-Skridt,
Fandt hos Røverne jeg Evne;
Saa nu gjaldt det kun derom,
At forvandle Alt til 📌Rom!

13

✂ Skal til hele Verdens Gavn
Virke Alles Egen-Nytte,
Maa sig i en Keiser-Favn
Alles Skæbne sammenknytte;
Saa mig ret forstode just
👤Sylla, 👤Cæsar og 👤August!

14

✂ ►Skade kun, at hvo ei har
Nogen ►Jævning ►over Mulde,
Vorder let en ►Himmel-Nar,
Som det 👤Nero blev tilfulde;
Retter Alt sig efter Krumt,
Selv det Kloge synes dumt!

15

✂ Dog, min store Verdens-Plan
Ingen 👤Nero kan forrykke,
Hæver kun 👤Vespasian,
34Som er Lyset til hans Skygge;
Vei til Kiærlighed og Had
Bedst i Høiden skilles ad!

16

✂ Men hvad mig i Hjertet skar,
Var den Forskiel, jeg opdaged
Mellem ►Skythe og Barbar,
Som til Krig mig ►end nødsaged,
Da til Skole-Gang og Lov
Høit jeg havde Fred behov!

17

✂ De forvovne ►Skythe-Børn
Ikke blot afbrød min Hvile,
Men de vingeskiød min Ørn,
I en Sky af skarpe Pile,
►Saa ved 📌Euphrat og ved 📌Rhin,
Brat ►han glemde sit Latin!

18

✂ Nys ►og fik jeg om en ►Sø,
Lønlig under 📌Nørre-Lide,
Brusende om 📌Herthas Øe,
Mylrende af ►Kæmper stride,
Siden jeg, desværre, fandt,
Rygtet var kun alt for sandt!

19

✂ Dog min Plan sit Bane-Saar
Gav en Tro, som har ei Mage,
Thi ►den fløi som Ild i Blaar
Trindt om Land i kolde Dage,
Trodsed Ild og Sværd og Kløgt,
Og ►henveired Dødens Frygt!

20

✂ Til min store Hjerte-Sorg
Den fordømde Egen-Nytte,
Hvormed jeg paa 📌Roma-Borg
35Alting vilde sammenknytte,
Og Dens Skjalde helst besang
📌Roms og Verdens Undergang!

21

✂ Hvad jeg agted mindst paa Jord,
Fandt jeg nu dog, var det Store;
Thi jeg saae et ►Troens Ord,
Intet Sværd kan giennembore,
Lagt paa Baal, det gløder kun
Farende fra Mund til Mund!

22

✂ Skulde ei jeg reent forgaae,
Med den Tro jeg maatte thinge,
Prøve, om den ei, paa Skraa,
I min Plan sig lod indbringe,
Saa den, til sit eget Gavn,
Lod mig raade i sit Navn!

23

✂ ►Forbund er en farlig Sag
Med hvem stærkest er i Grunden►,
Derfor ►end et ►Hoved-Slag
Vovede min Haand med Munden,
Men opgav med 👤Julian
Mat sin gamle Verdens-Plan!

24

✂ ►Spiret uden Lov og Dom
Tog nu ►Skyther og Barbarer,
Og til ►Kæmper, selv i 📌Rom,
Jeg beholdt kun Præste-Skarer;
Hvor der messedes Latin,
Immer dog var Æren min!

25

✂ Snildt jeg nu i 📌Vatikan,
Af en ►Franke-Drot husvalet,
Omarbeidede min Plan,
36Efter ►Kirke-Ritualet,
Saa bogstavelig i Pagt
►Haand og Mund gav Pave-Magt!

26

✂ Verdens-Klogskab er mit Navn,
Derfor stræber jeg at knytte
Hele Verdens sande Gavn
Til hver Enkelts Egen-Nytte;
Glipper det, som let kan skee,
Er det dog en stor Idee.

27

✂ Altid var det Prøven værd,
Om af Præster skabes kunde,
En almægtig Romer-Hær,
Som gik aldrig meer tilgrunde,
Og som gav, for billig Priis,
Verden ►Pas til 📌Paradis!

28

✂ Tosser det kun ei forstaae:
Vil en Stærk man overvinde,
Maa man der ham overgaae,
Hvor hans ►Størke er at finde,
Og at kun af Over-Tro
Lod sig Troen overgroe!

29

✂ Maa man Verden giøre dum,
For den grundig at oplyse,
Vorder Veien lang og krum,
Saa Kortsynede maae gyse,
Men Ideen selv sin Vei
Baner sig, og gyser ei!

30

✂ Classisk er, med 📌Romas Sprog,
Skriften fra 👤Augusti Dage,
Den skal giøre Verden klog,
37Men ei uden stor Umage,
Faaer man Verden ret i Stil
Efter 👤Flaccus og 👤Virgil!

31

✂ Sammenflyde maa, engang,
Magten i en ►Keiser-Pave,
Som med Sværd og Gude-Rang
Holder Pøbelen i Ave,
Mens for alle kloge Folk
Han kun er Fornuftens Tolk!

32

✂ ►For det store Maal at naae,
Som jeg øiner, vel tilmode,
Er mig, naar de kun forslaae,
Alle Midler lige gode►:
►Alle Veie gaae til 📌Rom,
Og ►kun een gaaer oven om!

33

✂ Længe har den Vei mig brudt,
Som mit Hoved, ►saa ►min Bane,
Trods min Sværte og mit Krudt,
►Bedst dog beed den gamle Vane,
Knap er ►end saavidt det bragt,
At den Vei blev ►ret aflagt!

34

✂ Dog er Verden nu saa klog
Blevet paa sin egen Nytte,
At vel kun et ►fyndigt Sprog
Fattes, for at Alle knytte
Hvad de kalde Christendom
Kiønt til Enighed med 📌Rom!

35

✂ Mellem Paverne til Stads
►Trilling-Kronen bar de Fleste,
👤Innocens og 👤Bonifas
38Ahned af min Plan det Meste,
👤Hildebrand mig ei forstod,
Var mig dog en ►Kæmpe god!

36

✂ 👤Morten Luther var mig haard,
Men han tænkde, til min Lykke,
►Jeg var født i Pavens Gaard,
Lod mig ►classisk undertrykke;
Og 👤Calvins de værste Nap
Var i Grunden Venne-Klap!

37

✂ Jesuiterne mig har
Fremmet meer end mange Paver,
Til at giøre Sagen klar
De forened sjeldne Gaver,
►Feiled, efter Munke-Skik,
Kun det høie ►Ørne-Blik!

38

✂ Nys en romersk Keiser-Haand
Hævede mit Ørne-Banner,
Og imod 👤Napoleon
Kalder smaa jeg Stor-Britanner;
Men mit ►Pave-Keiserdom
Han paa Fransk kun drømde om!

39

✂ Tiden skrider, Banen med,
Noget dog tilsidst maa vinde,
Verdens-Fred maa finde Sted,
►Hvor end ►Fredegod er inde;
►Hvad om han til Verden kom
Dog med ►Konningen af 📌Rom!

40

✂ Jeg, med Kraft og Kløgt og ►Konst,
►Under Korset, ►som paa Thronen,
Ei to tusind Aar omsonst
39Beilet har til ►Trilling-Kronen,
I det Mindste dog paa Een
Funkle maa dens Ædelsteen!

41

✂ Klart er Ordet, jeg har ført,
Stor er Planen, jeg har ►fattet,
Fiin er Farven, jeg har rørt,
Deilig Stenen, jeg har glattet;
Alt er hans, som Gaaden veed,
Troer paa mig, og falder ned!