Indhold
- Maa trykkes. I Kjøbenhavns Pol...
- Fortale og Indledning.
- Indhold.
- I. Europa, Asien og Afrika.
- II. Middel-Havet.
- III. Euphrat.
- IV. Nilen.
- V. Den Assyriske Magt.
- VI. Libanon.
- VII. Jerusalem.
- VIII. Troja.
- IX. Kong Krøsus.
- X. Persepolis.
- XI. Perser-Magten.
- XII. Grækenland.
- XIII. Alexander den Store.
- XIV. Græker-Magten.
- XV. Antiochien.
- XVI. Alexandrien.
- XVII. Rom.
- XVIII. Romer-Magten.
- XIX. Keiser August.
- XX. Nero.
- XXI. Vespasian.
- XXII. Constantin den Store.
- XXIII. Konstantinopel.
- XXIV. Øster-Søen.
- XXV. Folke-Vandringen.
- XXVI. Araberne.
- XXVII. Frankerne.
- XXVIII. Karl den Store.
- XXIX. Angel-Sachserne.
- XXX. Knud den Store.
- XXXI. Harald Haardraade.
- XXXII. Normannerne.
- XXXIII. Tydskland.
- XXXIV. Alperne.
- XXXV. Italien.
- XXXVI. Paven i Rom.
- XXXVII. Tyrken.
- XXXVIII. Spanien.
- XXXIX. Portugal.
- XL. Nederlænderne.
- XLI. Det Østerrigske Huus.
- XLII. Gustav Adolph.
- XLIII. Friedrich den Eneste.
- XLIV. Frankerig.
- XLV. Napoleon Bonaparte.
- XLVI. John Bull.
- XLVII. Engeland.
- XLVIII. Skotland.
- XLIX. Rusland.
- L. Sverrig og Norge.
- LI. Danmark.
- LII. Den Christne Tro.
- Anmærkninger.
- Trykfeil.
Alle forekomster
↩ Ved 👤Napoleons Fald fik 📌Europa nogenlunde sin forrige Skikkelse igien, med fire saakaldte store Magter: 📌Engeland og 📌Frankerig i Vesten, 📌Østerrig i Syden, og 📌Rusland i Østen og Norden. 📌Preusen, der under 👤Napoleon var saa godt som opløst, regnes nu sædvanlig igien for den femte store Magt, men er dog ikke at regne mod de Andre.