Grundtvig, N. F. S. Blaa-Lysene

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende manuskript:

Signatur Type Indhold
Fasc. 388.118 Renskrift Rettet renskrift med afsluttende strofe, der ikke er medtaget i trykket

Den afsluttende 8. strofe er skrevet med andet blæk end de øvrige og lyder efter Grundtvigs egne tilføjede rettelser: “Den ene Store, som har i Vold, / Med Hjelm og Skjold, / Med Sølv og Guld, / Alt hvad der findes i Leer og Muld; / Han skabe Held / I Gry og Kveld! / Som Blaalys-Blinket mod høilys Dag / Da er den bedste Formodning svag / Mod Danmarks Dronning-Lykke!”

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 472.

“Blaa-Lysene” udkom den 8. november 1828 i Kjøbenhavns kongelig alene priviligerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen), nr. 266, sp. 1 f. Avisen var redigeret af 👤Jens Jetsmark og blev trykt i København på Adressecomptoirets Bogtrykkeri.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, Aarhus, eks. 1
  • Grundtvig Centerets indbundne eksemplar (tidligere Det Kongelige Bibliotek, København)

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimile til udgaven.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians i de kollationerede eksemplarer.

Tekstkritik

Anvendt litteratur