Patriarcherne.
✂
77
(VU9)
24
(GSV2)
►👤Kain pløied rask i Vaar,
Tænkde paa ►det Næste,
👤Abel gik og vogted Faar,
Tænkde paa det Bedste!►
✂
Begge, takkende i Høst
Gud for Vinter-Føde,
►Offrede med Lovsangs-Røst
Hver sin ►første Grøde!►
✂
164👤Kain offrede sin Neg,
👤Abel ►Dægge-Lammet!
👤Kains Tak var ►Tunge-Leg,
👤Abels Hjerte flammed!
✂
►
25
(GSV2)
Herren saae af Himlen ned,
Straalen kyssed Lammet,►
►👤Kain blegned harm og vred,►
Skulde rød sig skammet!
✂
►👤Kain! 👤Kain! sagde Gud,
Hvi den mørke Mine?
Synd i Mørke ruges ud,
►Dages brat til ►Pine!►
✂
Avind banker, vogt dig vel!
Er hun først derinde,
Hun er Dronning, du er Træl,
►Faaer det bedsk at finde!
✂
►👤Abel gik og vogted Faar,
Skued Solen dale,
👤Kain gav ham Bane-Saar,
Under Venne-Tale!►
✂
►👤Kain! 👤Kain! sagde Gud,
Hvor er nu din Broder,►
Du gik med paa Marken ud:
Sønnen af din Moder?
✂
►Skarnet svared: ei veed jeg,
Derpaa tør jeg sværge,
Hvorhen 👤Abel drog sin Vei,
Var ►og ei hans Værge!►
✂
165Løgner! sagde Herren god,
Udaad har du øvet,
►Raaber ei din Broders Blod
►Lydt til mig fra ►Støvet!►
✂
26
(GSV2)
►Bandsat være Jorden nu,
For hun drak det ►Dyre!
Bandsat, frem for Jorden, du,►
►Fuleste Uhyre!
✂
►Hvor du pløier, Klinte ⓘ
►groe
Meer end Byg og Hvede!
Trindt paa Jord om Sjæle-Ro
Du forgjæves lede!►
✂
Huh! det brænder mig som Ild,
Hvinede den ►Fule,
►Fare maa jeg fra dig vild,
Hvor jeg mig kan skjule!►
✂
Uden Anger, uden Bod,
👤Kain ►gik til Grunde,
►Flygtende fra Gud til 📌Nod;►
Han var af den Onde!
✂
78
(VU9)
👤Abel ►slummer sødt i Løn,
►Gud ei glemmer Sine,
Haabets Lund er ►immer-grøn,
►Der er ingen Pine!
✂
Ei uddøer den Godes Æt,
Maa end tit den bløde,
►👤Adam fik af Gud, i 👤Seth,
Broder til den Døde!►
✂
166►Ukrud yngler mest paa Jord,
Modnes først og falder:
27
(GSV2)
👤Kains Slægt blev stærk og stor,
Stakket blev dens Alder!
✂
►👤Kain bygde sig en Stad,►
Stort det skulde være,
Gjorde sig med Stene glad,
Mured paa sin Ære!
✂
►Verdens Børn kan Verden bedst
►Føre sig til Nytte;►
👤Seth, paa Jord en fremmed Gjæst,
Nøi'des med en Hytte!
✂
►👤Lamech var en 👤Kains Søn,►
►Tog sig Koner tvende,
Gav vel ►Fader ►Morder-Løn,
►Sang derom ►behænde►!
✂
►►Dræbte Ord han dødning-bleg
►Læmped efter Klangen,►
79
(VU9)
Sønnen ►læmped Strænge-Leg
Efter Dødning-Sangen!
✂
►►Spille-Manden 👤Jubal hedd,
👤Tubal med sin Hammer
Blev den første Vaaben-Smed,►
Tændte Krigens Flammer!
✂
Broder-Par i ►Herre-Færd,
Nemt at ihukomme!
Om jer sjunge Spyd og Sværd,
Kvæde Lur og Tromme!
✂
167Ikke ►saa om ►Sæd af 👤Seth,
Folk i Fugle-Sale,
28
(GSV2)
Om den stille Hyrde-Æt
Sjunge Nattergale!
✂
Stolte Ting ei den opfandt,
►Stævned efter Evne,
►Ydmyghed dog Æren vandt
►Kvindens Sæd at nævne!
✂
Fremmed for al ►Høiheds-Leg,
Den ►Guds Børne-Stamme,
I sit mindste Skud dog steeg
Did hvor Stjerner ►bramme!
✂
Yngst i Ætten 👤Enoch blev,
►Smagde dog ei Døden,
Livets Lyst ham sødt henrev,
Mindst fik han af ►Møden!
✂
►►Himmelkjær han gik paa Jord,
God for Herrens Øie,
Drog saa op i Fugle-Spor,
Til Ham i det Høie.►
✂
80
(VU9)
Brustne Øine læges brat
I de grønne Sale,
Derfor sødt om Sommer-Nat
Sjunge Nattergale!