X. 👤Isak.
✂ 👤Isak var Sønnen, den længe ►forventede, som Gud havde givet 👤Abraham, og hans Hustru 👤Sara, men det skedte, mens 👤Isak var i sin Opvext, at Herren vilde prøve sin Ven 17👤Abraham, og sagde til ham: tag nu 👤Isak, din eenbaarne Søn, som du elsker, og ►gak til Høi-Landet, og ►fremfør mig ham der til et Brænd-Offer paa et af Bjergene, som Jeg ►tilsiger Dig! Og 👤Abraham troede paa Guds Kjerlighed, og frygtede ham over alle Ting, og gjorde som Herren ►befoel ham, og det skedte da han var ene med Sønnen i Bjerg-Egnen, da sagde 👤Isak til ham: Fader! see, her er Ilden og Vedden, men hvor er Lammet til Brænd-Offeret? 👤Abraham svarede: for Offer-Lammet, min Søn! vil Herren sørge; og saa gik de tause med hinanden til Offer-Stedet, og 👤Abraham reiste et Alter, og lagde Vedden ►i Lave, og bandt sin Søn, og lagde ham paa Alteret, og løftede sin Haand med Offer-Kniven over 👤Isak; men da raabde Herren fra Himlen: 👤Abraham! 👤Abraham! læg ikke Haand paa Drengen, og gjør ham ingen Skade, thi nu seer Jeg, at Du frygtede Gud, og sparede ikke din Eenbaarne for mig, og fordi Du adlød mit Ord, derfor skal i din ►Sæd alle Folk paa Jorden velsignes! Og 👤Abraham saae sig omkring, og blev en Væder vaer, som hængte fast i en Busk ved sine Horn, og 👤Abraham gik hen og tog Væderen, og slagtede den, ►for sin Søn til et Brænd-Offer!
✂ 👤Isak var alle sine Dage en stille Fyr18ste, som Lammet, der gaaer til Slagter-Bænken, men Herrens Velsignelse var ►kiendelig over ham, saa Alle søgde hans Venskab, og han var gift med sin ►Frændke, 👤Rebekke, og havde to Sønner: 👤Esau og 👤Jakob, og saae en talrig ►Afkom, og han henslumrede omsider hundrede og firsindstyve Aar gammel, og lagdes i 👤Abrahams Grav! ►1. Moseb. 22 ►og 35.