Grundtvig, N. F. S. Dansk Tedeum




v

Dansk Tedeum.

(Op, al den Ting som Gud har gjort).

1

For al den Deel, som Gud har gjort,
Op Sjæl, Ham at lovsjunge;
Thi Alt hvad Han har skabt er stort,
Og mindst er ei din Tunge!

2

Gik alle Konger end paa Rad,
Med Pral, i Glands og Vælde,
De mægted dog ei mindste Blad
At sætte paa en Nelde;

3

I Tusind-Tal vor Skabers Haand
Dog skjænker, alle Dage,
Hver Blomst saa favert Klædebon,
At Konger har ei Mage!

4

Al Verden ei den Viisdom har,
Fuldklart ikkun at tale
Om mindste Kryb, som Jorden bar,
Paa Bjerge og i Dale;

5

viDog mylrer det, fra Syd til Nord,
Med underfulde Hære,
Som leve af Guds Almagts-Ord,
Og vrimle til Hans Ære!

6

O, lær da, Sjæl, din Skabers Lov
Af Lilje-Blad i Enge,
Af Fugle-Sang i Mark og Skov,
Som tusind Harpe-Strænge!

7

Dit Øie løft saa over Muld,
Til Solens Dronning-Sæde!
See, hvad der adler Sølv og Guld,
Og hør, hvad Himle kvæde!

8

Men glem da ei, Hvis Haand du seer,
Hvor Stjerne-Hæren blinker,
Hvor Aften-Røden til dig leer,
Og englemildt dig vinker!

9

Og kig saa ind i Herrens Bog,
Og hør, hvad Han dig siger,
Som ene paa sig selv er klog,
Og skabde Verdens Riger!

10

vii Og bryd saa ud: o Rigdoms Dyb
Paa Viisdom og paa Naade!
I Aanders Kreds er jeg et Kryb,
Thi er mig Gud en Gaade!

11

Og tak saa Ham, som du kan bedst,
Den Drot i Himmel-Sale,
Der vilde, som en fremmed Gjæst,
Til Jorderig neddale!

12

Guds egen Søn, o glem det ei!
Gik til de Dødes Rige,
Kun for at du, paa Livets Vei,
Til Lysets Hjem kan stige!

13

O priis din Fader, Søn af Muld!
Han skabde Nyt paa Jorden:
Et Himmerig, hvor høitidsfuld
Kun dønner Lovens Torden!

14

O glæd dig, trods al Verdens Spot,
Som Borger i det Rige!
Lovsyng med Fryd dets høie Drot,
Som Guds sin Faders Lige!

15

viiiLovsyng det Navn, Ham Fader gav,
Langt over alle Navne,
Som, over Hav og Bjerg og Dal,
Kom og til danske Havne!

16

Lovsyng det Navn, hvori hvert Knæ
For Sønnen sig skal bøie,
Det Navn, hver Fugl paa Livets Træ
Skal evig-glad ophøie!

17

Lovsyng det Navn, Guds Almagts-Haand
Har straalende forklaret,
Hvis Dyder Kjærlighedens Aand
I Daad har aabenbaret!

18

O, hør, hvor Folk og Tungemaal
Det Frelser-Navn lovsjunge;
Ja, hør dets Priis fra Blok og Baal:
Fra piinte Vidners Tunge!

19

O, hør den Lovsang, der alt naaer
Fra Hav til Hav paa Jorden,
Og toned over tusind Aar
Paa Daners Mark i 📌Norden!

20

ix O, hør, og troe, at i det Navn,
Som Snekken bar saa vide,
Maa tones Flag i hver en Stavn,
Som skal lyksalig skride!

21

Ja, troe det, Sjæl, om hver en Stavn,
Hvor stoltelig den bygges,
Er 👤Jesus glemt, til Himlens Havn
Dens Færd kan aldrig lykkes!

22

Og er dog Himlen ei vort Hjem,
Og er ei Gud vor Fader!
Og gaaer blandt os i Dyder frem
Hvo Fædres Spor forlader!

23

For dem, det vidner Tidens Bog,
Var 👤Jesus Liv og Lykke,
Saa Korsets Tegn i Dannebrog
Var Dane-Hjertets Skygge!

24

Saa være det i tusind Aar,
Om Verden staaer saa længe,
Mens Nattergal i Lunden slaaer,
Kjærminden groer i Enge!

25

xPaa Moders-Maal, i 👤Jesu Navn,
Vemodig sødt vi sjunge,
Til, Fader! hist, i Aandens Favn,
Vi juble med din Tunge!

N. F. S. Grundtvig.