↩
412
(PS)
Til Høibords jeg sad, med Dronning min,
Med Søn og med Høvdinger mange,
Man skiænked for os den klare Viin,
Den voxer i soelskiære Vange!
Af Kager og Suul var meer end nok,
Ei ►Mester, ei Mage, jeg tænker,
Peer Bager vel har, og Gunde Kok,
7Og Otte den store Viin-Skiænker!
Ved Gilde saa flot man seer det ret,
At ►tidigst af Alt er vort Øie;
Thi Ingen sig aad dog meer end mæt,
Med Rusen lod alle sig nøie!
Saa hvisked min Skjald, som hos mig sad,
Og sagde: nu Dannemænd ►huge,
Det mærker jeg nok, vildfremmed Mad,
Trods Skiverne i deres Buge!
►Tie kvær, sagde jeg, du Aaben-Mund,
Naar Keiser vil Dannemænd ære!
Han er ingen ►Trold, for han er ►rund,
Hver ►lade, som Baaden kan bære!