Grundtvig, N. F. S. Kong Harald og Ansgar. Rim-Blade af Danmarks Kirke-Bog til Jubel-Aaret

III

Dansk Jubel-Hilsen

til

Kong 👤Frederik den Sjette.

1

Kong 👤Fredrik! Hilsæl!
Paa Tusindaars-Dagen, i Fædres Capel,
Hvor Luerne braged, og Hvælvingen brast,
Men Murene stode, for Grunden var fast;
Hvor Altret Du reiste, som Du kunde bedst,
Til glædelig Fest!

2

Kong 👤Fredrik! Hilsæl!
Velsignelsen hvile paa Drottens Capel!
Fra Konge-Capellet den Kilde udsprang,
Vi skylde hver Blomst, og hver bølgende Vang,
Hvor liflig den sprudled i Vinter og Vaar,
Tihundrede Aar!

3

IV Kong 👤Fredrik! Hilsæl!
Først færdig paa Borgen blev Fædres Capel!
Saa toner fra Thronen, paa Tusindaars-Fest:
Med Gud at begynde giør Bygningen bedst!
Det kiendes paa Krone, saa vel som paa Rod:
Den Viisdom er god!

4

Kong 👤Fredrik! Hilsæl!
Velsignelsen stige fra Drottens Capel!
Omskabe til Glæde for Kongen al Sorg,
Saa trøstet Du throner paa 📌Christians-Borg,
Og smiler fra Svale til Bølgerne blaa,
Hvor Snekkerne gaae!

5

Kong 👤Fredrik! Hilsæl!
Gid immer udspringe fra Borgens Capel
Den hellige Kilde, hvis Værger paa Jord,
Naar høiest de throned, var Konger i 📌Nord,
Den Kilde, hvoraf os oprinder i Bryst,
Den evige Trøst!!