“►Tusind Aar stod Christi Kirke”
✂ I ►Danske Høitids-Psalmer 1826, 1. og 2. udgave, var som melodi til salmen anført “►Som den gyldne Soel frembryder”. Melodien til denne salme af 👤Thomas Kingo var 👤Johann Schops komposition fra 1642.
✂ I 1862 komponerede 👤L.M. Lindeman en melodi, som er blevet anvendt til salmen.
✂ Da salmen blev optaget i det autoriserede ►Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt, 1873, blev der henvist til melodien til salmen “►👤Jesus, Frelser, Saliggjører” med melodi af 👤A.P. Berggreen fra 1841.
✂ I ►Den Danske Salmebog 1953 var der henvisning til i alt tre forskellige melodier. Salmen kunne synges som “►Vaj nu, korsets flag, på voven” med melodi af 👤Thomas Laub fra 1916 eller som “►Tag det sorte kors fra graven!”, hvis melodi blev komponeret af 👤Henrik Rung i 1847. Der blev også henvist til “►👤Jesus, dine dybe vunder”, der kunne synges på en melodi trykt i Genève 1551.
✂ I ►Den Danske Salmebog 2002 blev der for det første henvist til melodierne i salmebogen fra 1953 af Laub og Rung – udvidet med en melodi af 👤Lasse Lunderskov fra 1983. For det andet anvistes der til den melodi af 👤Johann Schop fra 1642, som Grundtvigs melodihenvisning oprindeligt pegede på. For uddybning og dokumentation,
* Uddybning og dokumentation af melodier til “►Tusind Aar stod Christi Kirke”-
I ►Danske Høitids-Psalmer 1826, 1. og 2. udgave, havde salmen melodihenvisningen “►Som den gyldne Soel frembryder”. Melodien til denne salme af 👤Thomas Kingo var 👤Johann Schops melodi fra 1642 i ►👤Zincks koralbog fra 1801. Zincks koralbog var den seneste, officielle koralbog. Ifølge koralbogen skulle “►Som den gyldne Soel frembryder” og salmen “►Nu velan! vær glad tilmode” synges på samme melodi (►Zinck 1999 [1801], nr. 88).
”►Som den gyldne Soel frembryder” havde som melodihenvisning ved sit førstetryk i ►Vinter-Parten 1689: “►Nu vel an vær frisk til mode” (►Kingo 1941 [1689], s. 513). I ► 👤Kingos Graduale fra 1699 skulle “►Som dend Gyldne Sool frembryder” synges på samme melodi som “►Nu vel an vær frisk til Mode”, der havde 👤Johann Schops melodi fra 1642 (Thomas Kingos Graduale 1967 [1699], s. 167 og 271).
-
I ►Tillæg til Psalmebog for Kirke- og Huus-Andagt 1873, nr. 696, havde salmen melodihenvisningen “►Tag det sorte Kors fra Graven”. I den koralbog, som melodihenvisningen refererede til (►Berggreen 1873, s. 82), fandtes en henvisning til salmen “►Jesus, Frelser, Saliggjører”. Denne salmes melodi var komponeret af 👤A.P. Berggreen i 1841 (►Berggreen 1853, nr. 41). I 1873 blev selve tillægget til salmebogen autoriseret til sammen med ►Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt at blive brugt ved gudstjenesterne i kongeriget Danmark.
-
I ►Menighedens Melodier 1914, nr. 1084, havde salmen en melodi af 👤L.M. Lindeman fra 1862. Melodien blev komponeret til “►Vil du Kirkens Spir forgylde” (►Sang-Værk 1:3 1837, nr. 94) og udkom i 👤Lindemans samling af melodier til Grundtvigs salmer (►Lindemann 1862, nr. 14).
-
I ►Den Danske Salmebog 1953, nr. 282, havde salmen to melodihenvisninger:
-
”►Vaj nu, korsets flag, på voven” (nr. 220), der kunne synges på en melodi af 👤Thomas Laub fra 1916 (►Den Danske Koralbog 1954, nr. 418) eller som salmen “►Tag det sorte kors fra graven!” (nr. 207), hvis melodi var komponeret af 👤Henrik Rung i 1847 (►Den Danske Koralbog 1954, nr. 397).
-
”►Jesus, dine dybe vunder” (nr. 170), som kunne synges på en melodi trykt i Genève 1551 (►Den Danske Koralbog 1954, nr. 221).
-
-
I ► Den Danske Salmebog 2002, nr. 343, havde salmen to melodihenvisninger:
-
”►Vaj nu, Dannebrog, på voven” (nr. 257), der kunne synges på en melodi af 👤Thomas Laub fra 1916 (►Koralbog 2003, nr. 521) eller som salmen “►Tag det sorte kors fra graven” (Den Danske Salmebog, nr. 241), hvis melodier var komponeret af hhv. 👤Henrik Rung i 1847 (► Koralbog 2003, nr. 495) og af 👤Lasse Lunderskov i 1983 (►Koralbog 2003, nr. 496).
-
”►Nu velan, vær frisk til mode” (nr. 758), der kunne synges på en melodi af 👤Johann Schop fra 1642 (►Koralbog 2003, nr. 401).
-