↩ Ei mindre enig var 👤Jesus med vore ►Fædre om Guds Ord, thi baade vilde han have sine Ord i allerstrængeste Forstand anseete for Guds egne, og erklærede 112disse Guds Ord for Middelet, hvorved ikke blot Kundskaben om Guds ►Raad, men Guds levendegjørende Aand ►meddeeltes dem, der troende annammede Ordet. Han siger nemlig: ►hvo mig foragter, og annammer ikke mine Ord, haver sin Dom, det Ord, som jeg haver talet, skal dømme ham paa den yderste Dag; thi jeg haver ikke talet af mig selv, men Faderen, som mig haver udsendt, haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale, og jeg veed, at hans Befaling er et evigt Liv. ►Jeg er i Faderen og Faderen er i mig, de Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv. ►Jeg aabenbarede dit Navn (Fader!) for de Mennesker, hvilke Du haver givet mig af Verden, de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord. ►De Ord, som Du haver givet mig, haver jeg givet dem, og de annammede dem, og de have sandelig ►kiendt, at jeg ►udkom af Dig, og de have troet, at Du haver udsendt mig. ►Og alt Det som mit er, det er Dit, og alt det som Dit er, det er Mit. ►Mine Ord ere Liv og ere Aand! ►Sandelig, sandelig siger jeg eder, den Time kommer, og er nu, da de Døde skal høre Guds Søns Røst, og de, som den høre, skal leve! (►Joh. 5. ►6. ►12. ►17.)