►Herrens Ord.
✂
►Hører mig, Alle som ►bygge paa Jord,
Og som har Lyst til Guds Rige!
►Hver, som har Øre for Sandhedens Ord,
►Mærke hvad jeg har at sige►!
►Ei er mit Ord, som de Skriftkloges, dødt,
Skjøndt jeg er skriftklog ►tilvisse►,
►Liv er mit Ord, ►meer end Honningen sødt,
►Aanden jeg bær paa min Isse!
►Gammel jeg er, dog jeg vorder ei graa:
👤Moses og 👤Aaron jeg kjendte,
►👤Abraham aarle i Svøbet jeg saae►,
►Stjernerne alle jeg tændte;
►Ja, førend Bjergene bleve, er jeg,
►Ogsaa naar Himlene brage,
►Gaaer gjennem mig dog den evige Vei
Ind til den Gamle af Dage►:
Ind til min Fader, hin ►Gudernes Gud,
VI►Som har ei Aar eller Alder,
Fra Hvem jeg kommer, et frivilligt Bud,
Til Hvem jeg Alle hjemkalder!
►Fra Ham jeg kommer, som Straale fra Soel,
159
(GSV)
►Eet er i Grunden vi Begge:
68
(VU)
►Sammen Vi sidde paa Herligheds Stol,
Fælles Vi ►Spiret udstrække►;
Deilig dog ►Spiret udstrækker sig selv,
Villig som Finger paa Haanden,
Og som af Kilden udspringer en Elv,
►Udspring af ►Os haver ►Aanden!►
►Høiheden ikke jeg søger paa Jord,
►Mig tjene ►Himlenes Hære►;
►Men som den evige Kjærligheds Ord
Kom jeg►, ►min Fader at ære!
►Komme til mig, baade Gammel og Ung!
►Jeg lærer Gubber at smile.
►►Komme til mig, hvem hans Byrde er tung!
Jeg giver Sjælene Hvile►.
►Veien til Lys og til Livet er jeg,
Gaaer gjennem vildsomme ►Ørke;
Ak! de som finde og følge mig ei,
VII►Gaae til det yderste Mørke!
Arme, forvildede Synder, saa hør!
Evig mit Ord skal du sande:
►Aldrig jeg knuser det knækkede Rør,
Slukker den rygende Tande►;
Nei, ►jeg forbinder hvert Brudd og hvert Saar,
►►Edder og Gift jeg udsuger►,
Gnisterne selv jeg af Flinte-Steen slaaer,
Naade er kun hvad mig ►huger!
►Jeg for at røre et Steen-Hjerte haardt,
Gjerne mit Blod lader rinde;
Alt hvad jeg haver, det giver jeg bort,
For mine Fjender at vinde.
►►Hører, I Døde, den Levendes Røst!
►Opstaaer dog af eders Grave►!
Kommen er jeg til de ►Jordedes Trøst,
Byder mit Liv dem til Gave;
Ja, for de Døde jeg lader mit Liv,
160
(GSV)
►Saaer det i Graven til ►Grøde►,
Kun under Mulde ved Kjærligheds ►Bliv
Levende skabes af Døde!
69
(VU)
Ak! er da nogen saa ►kjær ad sin Død,
VIIIAt ei med mig han vil bytte!
Er det for lidt jeg dig, Synder, tilbød:
Himmerigs Sal for din Hytte!
Er det for meget jeg kræver i Løn,
Dødning! for Livet jeg skjænker!
►Træl! vil du ei, for at vorde Guds Søn,
Offre ham rørt dine Lænker?►
►Est du saa rasende ►kjær ad dig selv,
Dog du er selv kun en Synder,
Vær da selvstændig, du Usling, men skjælv!
Tomhed dig ►Pinen forkynder.
►Jeg i mig selv haver Livet til Lodd,
Da er Selvstændighed ægte,
Dog for at fratage ►Døden sin ►Brodd►,
Lysted mig den at fornægte.
►Daare! saa lær dog nu Viisdom af mig!
►Selver ►jeg, ydmyg af Hjerte,
►Fattig mig gjorde, og var dog ►fuldriig►,
Ombytted Glæden med Smerte;
Du har kun Armod, og Brøde, og Kval,
Dog du dig krymper ►saa saare
For at opoffre Selvstændigheds Pral,
IXArme, forblindede Daare!
►Tung er din Byrde, og ►pinlig dit Aag►,
Dog har paa mig jeg dem taget;
►Let er min Byrde, og gavnlig mit Aag,
Hvem blev ved Byttet bedraget?
Spørg dem kun ad, mine Sendebud troe!
Hør mine ►Vidner ►fuldmange!
ⓘ
For mig i Ilden de ►ginge saa froe,
Hvad kan du mere forlange?
►Ei har til ►Støvhytte-Vidner jeg Trang►,
161
(GSV)
►Gud er mit Vidne, det Store,
Og ved Hans Finger, i Tidernes Gang,
Klar er min Guddom at spore;
►Menneske-Vidner dog vækker ►min Aand►,
Lægger dem Ordet paa Tunge,
70
(VU)
Ringer til Høitid med Kjærligheds Haand,
Kimer, naar ►Vidnerne sjunge!
Op, mine ►Vidner, da alle nu ►bradt,
Reiste af ►Støvet i Aanden!
►Tindrer som Stjerner i ►Tidernes Nat!
►Vinker som Engle med Haanden!
►Vidner, med Kjærligheds levende Røst,
XOm mine Tjeneres Glæde!
Ordene aande den evige Trøst,
Trøsten for Gubber og Spæde,
►Trøsten, jeg skjænked ved 👤Lazari Grav►,
Dyrt jeg paa Korset den kjøbde:
►Døden har ei paa de Levende Krav,
Som til mit Samfund jeg døbde►!
►Vidner, at hos mig der slumres ►fuldsødt,
(Drømmes om Skiærs-Ild slet ikke)
Indtil Det vaagner, som ►end ligger dødt,
►Saligheds-Kalken at drikke!