📌Sigerstæd.
(Af 👤Axels ►Drape.)
✂
►
Ferunt puellam post fata diu conspectam noctibus ad ignem sedere, cæsariemqve comere, et in hunc usqve diem durare visionem.
✂
Hr. 👤Axel han rider fra 📌Roskild By,
Hvi færdes den Herre saa silde?
I 📌Roskild han fandt ikke Natte-Ly,
Og Gildet ham ►hugede ilde,
Hvor Giæsterne ►skiænked sig selv med Blod,
Og bænked ►i Støvet den Herre god!*►Danmarks Krønike, 3die Deel, S. 186-89.
✂
287
(PS)
Hr. 👤Axel han kommer til 📌Sigerstæd,
I 📌Fjennesløv hviler Fru 👤Inge,
Han sporer sin Ganger, den Helt ►uræd,
Ei mere den mægter at springe,
Han iler saa saare, som sagt det var:
I 📌Fjennesløv finder du 👤Valdemar!
✂
Hr. 👤Axel han meier et ►Skaar med Sværd,
Med ►Skriften sig selv han betvinger.
1410Den Ridder han er ei en Bønne værd,
Som ynkes ei over sin ►Springer,
Han klapper den Raske, af Skum saa hvid:
►Gud unde os begge en bedre Tid!
✂
Det er i den hellige ►Laurents-Nat,
Navnkundig ►af ►Dannemænds Kvide,
►Af ►Dannemænds Trøst: den er ei forladt
Som vover ►paa Himlen at lide
*►Danmarks Krønike, 3die Deel, S. 71-73.;
Det mindes Hr. 👤Axel, da seer han Syn,
Der ►lege som Drømme, og ►slaae som Lyn!
✂
Der ligger en Bjelke paa ►Sigers-Vold,
Den haver kun sørgelig Farve,
Den laae under Mulde, fra Heden-Old,
Den rørde ei Plov eller Harve;
Men Bonden, som pløied den Vold i Fjor,
Han stødte paa Bjelken i ►Borge-Jord
*►Danmarks Krønike, 2den Deel, S. 122..
✂
Han brugde sin ►Plovkiep, han op den ►brød,
Nu kulsort den ligger til Skue,
Er selv ►og et Kul af den gamle Glød,
Som blussed i ►Signelils Stue,
288
(PS)
Den deelde med hende en Dag ►fuldsur,
Thi selv var den Bjelke i ►Signes ►Bur!
✂
1411Der ligger den Bjelke ►med Løndoms-Kaar,
Der sidder saa ►faver en Kvinde,
Med blussende Kinder og gule Haar,
Til Leg for de susende Vinde,
Thi brydes i Stormen ►og ►stærken Eg,
Det klinger dog kun som en Strænge-Leg!
✂
Der sidder den Kvinde ved Midnats-Tid,
For hende slet Ingen er bange,
Som levende Folk er hun rød og hvid,
Og nynner paa deilige Sange;
I ►Spøgelse-Timen hun færdes maa,
Paa ►Signe dog pege med Smil de Smaa!
✂
Der brænder en Lue saa rosenrød,
Hvor ►Signelill ►sidder paa Tofte,
Den stiger som Blus fra ►klaren Glød,
Saa høit, som den slog under Lofte,
Saa høit, som der var i det ►Fruer-Bur,
Hvor ►Signelill ►keeg over ►Gladhjems Mur!
✂
Hvor ikke man veed noget bedre Navn,
Der Nord-Lys man kalder den Lue,
I 📌Sigerstæd hedder den ►Signes ►Bavn,
Som blusser hver Nat over Tue,
Men slaaer ikkun sjelden saa høit i Sky,
At deraf som Nord-Lys gaaer ►viden Ry!
✂
Til Himmelen blusser den ►Bavn i Nat,
Saa klart var den aldrig at skue,
Hvor ►Signelill reder sit Haar saa glat,
Og nynner som kurrende Due;
289
(PS)
Da Stjernerne blegned for ►Signes ►Bavn
Paa Læberne smeltede ►Habors Navn!
✂
Da ►Signelill hørde sin Elskers Navn,
Flux Øinene spilled af Glæde,
Hun kiærlig udbredte mod ham sin Favn,
Og første Gang hørdes hun kvæde;
Hun kvad, som det klinger fra Vaar til Vaar,
Naar ►Sommernats-Fuglen i Lunde ►slaaer!
✂
Da første Gang ►skaaret for Tunge-Baand
Til Sang blev det smeltende Hjerte,
Da ►Signelill kvad, i sin ►Habors Aand,
Om Kiærligheds straalende Kierte;
1412Da fandt mellem Iis, i det høie 📌Nord,
Den varmeste Tone sit ►Løsnings-Ord!
✂
Hvad ►Signelill kvad om den Himmel-Glød,
Som trodsed de Vintere mange,
Som ►avled den Lue saa rosenrød,
Der giæsted de liflige Vange,
Det maa, for de Øren, hun ►under vel,
Den ►Væne gientage en Sommer-Kveld!
✂
Hvad ►Signelill kvad om de Gnister smaa,
Som ulmed i Løn under Aske,
Og 📌Dannemarks Fiender det lod forstaae,
Til Seier-Sang er de for raske,
Det ►høre, hvo Øre har for den Røst,
Som dæmpet gienlyder i Dværge-Bryst!
✂
Som Sand-Høien Synker i ►Time-Glar,
►Saa ►daler paa ►Tofte ►og ►Bavnen,
Det er nu ei længer ►alt som det var
Med Sommernats-Sangen og Favnen,
290
(PS)
Hun synger om Savnet af Lys og Glød,
Om døende Gnister i ►Arne-Skiød!
✂
Hun synger ei længer om ►Gimle-Borg,
Hvor ►Lys-Alfer ►lege Guld-Terning,
Hun synger om Oldingen ►Børne-Sorg,
Om Vikinge-Svig og Misgierning,
Som Havfruen sang over Lig i Havn,
►Der Dannebrog ►strøges paa ►Orlogs-Stavn!
✂
Om ►Skioldunge-Stammen, som har det Kaar,
Den skal ikke visne paa Borgen,
ⓘ
Før maigrønne Skove imod den gaaer,
Lavmælet hun synger med Sorgen;
Thi Vikinger gjorde med Skoven Pagt,
Og ►fik ►saa med ►Skioldunge-Stammen Magt!
✂
Hun synger om Slaget ved 📌Sigerstæd,
Da Maanen det lysted at ►kvelde;
Hun synger om Kampen ved 📌Susaa-Bredd,
Hvor Blomsterne ►brødes med Fjelde,
Hvor Vikinger trodsed, og Kvinder vandt,
Men ►Skioldunge-Heltens ►Glar udrandt!*►Danmarks Krønike, 2den Deel, S. 122-26.
✂
1413►Sigvald sidder i ►Aske-Krog,
Oldingen ►fylker paa ►Tofte,
Vennerne faa fra ►Ungdoms-Tog
►Vove vil end deres Kofte,
Brynien falder ⓘ
dem nu for tung,
Kiærlighed ene er evig ung!
✂
291
(PS)
Stakket kun er det ►Vaaben-Brag,
Vikinger rase paa Valen,
►Ravende staaer, ved det Nederlag,
Thronen i ►Skioldunge-Salen,
Arvingen strækker paa Bænk sig lad,
Snorker ved Klingernes ►Bane-Kvad!
✂
Sukkende sidder i øde Sal
Blindfødt den gamle ►Bilvise,
Hjertet vil briste nu ►bradt i Kval,
Ei har det Meer at ►forlise;
Raabe han vilde, og mumler kun:
►Sigvald! du sover af Hjertens Grund!
✂
Vikinger rase med Ild og Sværd,
Naaden de have ►forsvoret,
Mørk er Natten, og 📌Val-Brønd nær,
📌Dannemarks Skiold giennemboret;
►Skioldungen sover ►alt som en Steen,
Han er en Bul uden Rod og Green!
✂
Alting sover i 📌Sigerstæd,
►Trindt om den gamle ►Bilvise,
Slukket er Lys og Lampe med,
Lykken maae Vikinger prise;
►Blod-Finken ►sjunger ved 📌Valbrønd høit,
📌Fjennesløv By er et Blus ►fulddrøit!
✂
►Siger nedsynker paa Venne-Liig,
Slumrende i deres Midte,
Pludselig vaagner, med Angest-Skrig,
►Konninge-Barnet ►Gyrithe,
Alle det trænger til Marv og Been,
Vækker i Hallen da ►Stok og Steen!
✂
292
(PS)
►Sigvald springer fra Bænken op,
Raaber, saa Væggene ryste:
📌Dannemark! hvor er din ►Kæmpe-Trop!
1414Skal sig nu Vikinger bryste!
►Trolde, som gaae mellem Træ og Bark,
Skal de nu ►raade den gamle ►Mark!
✂
►Luren hænger i ►Konge-Hald,
Haver paa Jorden ei Mage,
📌Dannemark haver ei hørt dens ►Gjald,
Siden i ►Frodernes Dage,
Ingen blev fundet i Daners Hjem,
Som kunde blæse den ►Lur ►med Klem!
✂
►Skiørt er blevet det gamle Baand,
►Skiold-Ungen famler i Mørke,
Sætter til Mund hvad ham faldt i Haand,
Støder i ►Luren med ►Størke;
Vikinge-Trolden da vorder ræd,
Brummer: det tordner i 📌Sigerstæd!
✂
Hanen galer i Morgen-Gry,
Ryster med tonende Vinger,
►Luren gjalder ►end høit i Sky,
►Lydt for hvert Øre det ringer:
Kan man af Flinten ►slaae Ild med Staal,
Sagtens af Daner med ►Bjarke-Maal!
✂
Alle ►rinder det sært i Hu:
►Bjarke-Maal ►sjunge de Døde,
Kvinder og Mænd de kappes nu,
Kappes om Æren at bløde;
►Sjunge maa Fuglen i ►Fruer-Bur
Aldrig om Nid mod ►Frodes ►Lur!
✂
293
(PS)
Vikinge-Drotten er flygtet ræd,
Det giør ei stolte Bærsærker,
Trodsig de ►fylke ved 📌Susaa-Bredd,
Bredt under ►pralende ►Mærker,
Skiære i Skoven sig hver en Stok,
Mør vil de prygle den Bonde-Flok!
✂
►Sigvald drager i Marken ud,
Sær er hans ►Fylking at skue:
Hist en Pjaltet, og her en Prud,
Fork mellem Slynge og Bue;
Bonde-Mand! er ei til Rør og ►Flæg,
Som de nu voxe, din Segl for ►væg!
✂
1415Stakket er ikke det ►Vaaben-Brag,
Alle vil døe eller vinde,
Blod gaaer i Strømme den lange Dag,
Dog er der Meer, som vil rinde.
Sværdene tyssed i Dage to,
►Kæmperne alle da kom til Ro!
✂
Silde det bliver den anden Dag,
Ei er om ►Fylking at tale,
►Sigvald ►skifter med ►Hakon Slag,
Ei kan af Seiren de prale,
Begge de slaae med ►døve Sværd
Sidste-Manden af Uvens-Hær!
✂
Solen synker i 📌Store-Belt,
Sukkende sidder ►Bilvise,
►Skioldungen sank som ►Skiold, som Helt,
Ham skal ►og Skjaldene prise,
Ak, men hvo skyder nu Skjold for ►Dan!
Hvad skal der blive af ►Frodes Land!
✂
294
(PS)
📌Sigerstæd-Drenge og Piger smaa,
Stimlende tæt om ►Gyrithe,
►Sjunge: vor Dronning! her skal du staae,
Deilig paa Høi i vor Midte,
Tjene Dig vil vi, saa godt vi kan,
►Skjoldunge-Dronning i 📌Dane-Land!
✂
►Sjungende dandse i Ring de Smaa,
Lyttende sidder ►Bilvise,
📌Dannemark! hvisker den ►Ædling graa,
►End har du Meer at ►forlise!
Hænderne folder han, rørt i Sind,
Taarerne strømme paa Gubbe-Kind!
✂
►Nornerne ►raade for Skib paa Strand,
►Raade for Guder og Helte,
Styre, til Bedste for ►Frodes Land,
Strømmen paa Kind, som i ►Belte;
Gamle ►Bilvise det mærker glad,
Seende blev han i Taare-Bad!
✂
Solen synker i 📌Store-Belt,
(Bølgerne rødme og blaane)
Stiger af 📌Sundet igjen som Helt,
1416Rytterne komme fra 📌Skaane,
Vikinge-Snekken da flygter ræd,
Tryg er ►Gyrithe i 📌Sigerstæd!
✂
Lue! du synker i Jordens Skiød,
Dig maa jeg blegnende følge,
Atter dog stiger du rosenrød
Nyfødt som Solen af Bølge,
Og naar du stiger til Hvælving blaa,
Deilig af Sund ►mon Soel opstaae!
✂
295
(PS)
Hr. 👤Axel han stander i ►Signes Vang
Han drømmer om kommende Dage,
Da vækker ham Fuglenes Morgen-Sang,
Sin Ganger han sporer saa ►fage,
Saa svøber han sig i en Sky af Støv,
Og banker paa Porten i 📌Fjennesløv!
✂ N. F. S. Grundtvig.