Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Sigerstæd

Grundtvig, N. F. S. Sigerstæd

Grundtvigs Værker

↩
✂

Anledning

✂ Digtet “Sigerstæd. (Af Axels Drape.)” udkom i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 6. november 1824 og var et brudstykke af et mindedigt om biskop 👤Absalon, som Grundtvig planlagde at skrive (►Nielsen 1962, s. 33). Mindedigtet blev dog aldrig færdiggjort. “Sigerstæd” var inspireret af 👤B.S. Ingemanns episke digt ►Waldemar den Store og hans Mænd, som udkom i juni 1824, og som Grundtvig overvejende beundrede (►Rønning 1911, s. 51). Af et rimbrev fra Grundtvig til 👤Ingemann den 3. juli 1824 fremgik det ganske vist, at Grundtvig ikke var begejstret for 👤 Ingemanns behandling af 👤Saxo, men i et efterfølgende brev, den 9. juli 1824, fremhævede han sin beundring for 👤 Ingemanns evne til at bringe de historiske skikkelser til live: “For Danmarks Skyld, gjør i Guds Navn mange af hendes Børn levende, som 👤Valdemar, 👤Absalon, [...] kort sagt som alle i det velsignede Kvad, undtagen 👤Saxo!” (►Grundtvig og Ingemann 1882, s. 19 f.).

✂

Baggrund

✂ I “Sigerstæd” inddrager Grundtvig brudstykker fra sagnet om ►Hagbard og ►Signe, hvis tidligste samlede version findes i 👤Saxos ►Gesta Danorum, 7. bog, 7,1-9,1. ►Hagbard er en norsk kongesøn, der, som hævn for drabet på sine to brødre, dræber den danske kong ►Sigers sønner ►Alf og ►Alger. På samme tid har han et hemmeligt kærlighedsforhold til deres søster ►Signe. Da han opdages i hendes seng, bliver han hængt af kong ►Sigers folk. ►Signe sætter ild til sit jomfrubur og hænger sig sammen med sine tjenestepiger. Efterfølgende kommer ►Hagbards bror ►Hake til Sigersted for at tage hævn over kong ►Sigers slægt. I det store slag mellem danskere og nordmænd ved Sigersted bliver ►Siger og hans søn ►Sigvald dræbt. Til sidst nedkæmpes nordmændene dog ved skånsk hjælp.

✂ Handlingen udspiller sig ifølge 👤Saxo ved den midtsjællandske landsby Sigersted, vest for Ringsted. 👤Saxo beskriver, hvordan man i landskabet deromkring kan finde spor efter ►Sigers kongsgård og efter slaget ved Sigersted. (►Saxo Grammaticus 2005, bind 1, s. 477).

✂ Grundtvig har været bekendt med sagnstoffet om ►Hagbard og ►Signe fra sin ungdomstid. I hans bogfortegnelse for 1805 findes 👤Anders Sørensen Vedels oversættelse af 👤Saxos ►Gesta Danorum, ►Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff, halfffierde hundrede Aar forleden (1575). Desuden vides det, at han har læst og benyttet 👤Stephanius' kommenterede, latinske version af 👤Saxos Danmarkshistorie, ►Saxonis Grammatici Historiæ Danicæ fra 1644-1645 (jf. ►Lundgreen-Nielsen 2008, s. 59 f.).

✂ I 1815 udkom 👤Oehlenschlägers romantiske tragedie ►Hagbarth og Signe. Samme år forsøgte Grundtvig sig med en nyoversættelse af udvalgte dele af 👤Snorre Sturlusons og 👤Saxos krøniker: ►Prøver af Snorros og Saxos Krøniker, hvor sagnstoffet om ►Hagbard (hos Grundtvig: ►Habor) og ►Signe behandles i kapitlet “►Om den Gullandske Kongelinie i Danmark”. Fra 1818-1823 udsendte Grundtvig en samlet oversættelse af ►Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus i tre bind. Det er denne oversættelse, Grundtvig henviser til i noterne i “Sigerstæd”.

✂

“Sigerstæd”: 👤Saxo og 👤Krantz i ny kontekst

✂ “Sigerstæd” er opbygget som en rammefortælling. De første fire strofer skildrer “Hr. 👤Axel” (den senere biskop 👤Absalon) på et natligt ridt efter blodgildet i Roskilde den 9. august 1157. Han er på vej til Hvideslægtens gård i Fjenneslev, hvor han håber at finde sin ven og fostbroder 👤Valdemar, som med nød og næppe er undsluppet kong 👤Svends mordforsøg. Undervejs gør 👤Absalon holdt i landsbyen Sigersted for at lade sin hest hvile. Her har han en vision (“da seer han Syn, / Der lege som Drømme, og slaae som Lyn!” (str. 4)), som er forbundet med stedets historie.

✂ En bonde er ved pløjningen af sin mark ved Sigersted stødt på en sortbrændt bjælke (str. 5), der opfattes som en rest af ►Sigers kongsgård, mere præcist kongedatteren ►Signes nedbrændte jomfrubur. Dette stemmer overens med skildringen hos Saxo: “ikke langt fra ►Sigers by [kan man] se en vold der hæver sig en smule over jordsmonnet og med sine forhøjninger gengiver et aftryk af en gammel hustomt. Der var også engang en der fortalte 👤Absalon at han havde set en stolpe der var fundet dér på stedet, og som en bonde havde ramt mens han pløjede” (►Saxo Grammaticus 2005, bind 1, s. 477). ►Signe går igen hver nat (str. 7-8), ledsaget af en 'Lue' på himlen: et genskær af den brand, hun omkom i (str. 9-10). Her tager Grundtvig udgangspunkt i den tyske historiker 👤Albert Krantz' (el. 👤Krantzius') krønike om de nordiske kongedømmer, ►Chronica regnorum Aquilonarium (1546), hvor 👤Krantz gengiver 👤Saxos fortælling om ►Hagbard og ►Signe. Citatet, som indleder “Sigerstæd”, er én af 👤Krantz' tilføjelser til 👤Saxos version. Det findes i “►Svetiae Liber Primus” og lyder på dansk: “Man fortæller, at pigen længe efter sin død har siddet synlig ved ilden om natten og redt sit hår, og at dette syn har varet ved indtil i dag.” (►Albert Krantz 1546, kapitel 46, s. 417; overs. GV).

✂ I et tilbageblik skildres ►Signes kærlighedsmøde med den norske kriger og kongesøn ►Habor (►Saxo Grammaticus 2005, bind 1, s. 469-73). Ligheden med 👤Saxos fremstilling ophæves dog, da hendes kærlighedskvad forvandles til et kvad om Danmarks styrke som krigsførende nation (str. 15). Som den danske histories skjald eller digterens talerør synger ►Signe nu om en ►Skjoldungeslægt, som er truet af nederlag og forfald (str. 16-19). Hun skildrer blandt andet i strofe 18, hvordan den norske ►Hake havde held med at overrumple og dræbe kong ►Siger: “Thi Vikinger gjorde med Skoven Pagt, / Og fik saa med Skioldunge-Stammen Magt” (►Saxo Grammaticus 2005, bind 1, s. 477). Dette motiv kendes også fra 👤Shakespeares ►Macbeth (5. akt, 5. scene): “Fear not, till Birnam wood / Do come to Dunsinane”. I stroferne 20-25 inddrages personerne fra Sigerslægtens saga i en skildring af en gammel, kraftesløs ►Skioldunge-Stamme, der med ligegyldighed går sin undergang i møde. Kongesønnen ►Sigvald, der hos 👤Saxo er en ung mand, er her en slumrende olding (str. 20). Den blinde rådgiver ►Bilvis sidder sammensunket i sorg: “Hjertet vil briste nu bradt i Kval, / Ei har det Meer at forlise” (str. 22).

✂ Den mørke scene følges imidlertid af en opvågningsscene (str. 25). ►Sigvald griber luren og blæser til kamp. Blæseinstrumentet fra bronzealderen vækker danskerne, der husker fortidens storhed og kaster sig ud i kamp med fornyet mod (“Alle rinder det sært i Hu: / Bjarke-Maal sjunge de Døde, / Kvinder og Mænd de kappes nu, / Kappes om Æren at bløde” (str. 30)). Den efterfølgende slagscene (str. 30-34 og str. 39) stemmer overens med 👤Saxos skildring af slaget ved Sigersted (►Saxo Grammaticus 2005, bind 1, s. 481). Både danske mænd og danske kvinder går i krig (str. 30). Kongesønnen ►Sigvald kæmper mod den norske kriger ►Hake den Stolte (hos Grundtvig: ►Hakon) i to døgn og dør en heltedød (str. 34). Til sidst kommer ►Borkars skånske krigere danskerne til hjælp og får endegyldigt nedkæmpet den norske fjende (str. 39).

✂ Grundtvigs digt afrundes med et genvakt håb for den danske nation: Sigersteds børn stimler sammen og priser ►Sigers barnebarn og arving, Dronning ►Gyrithe. ►Bilvis røres derved og glædes igen: “Dannemark! hvisker den Ædling graa, / End har du Meer at forlise” (str. 37). Genfødselsbillederne i strofe 40 rummer den fremtidsforventning, som også digtets rammefortælling afsluttes med: “Hr. 👤Axel han stander i ►Signes Vang / Han drømmer om kommende Dage” (str. 41). Den kommende biskop i Roskilde rider efter sit hvil i Sigersted styrket videre til Fjenneslev og slutter sig til sin fostbroder, den kommende kong 👤Valdemar 1. den Store.

✂

Sammenfatning

✂ Grundtvig sammenstykker i “Sigerstæd” brudstykker af 👤Saxos ►Gesta Danorum og 👤Albert Krantz' ►Chronica regnorum Aquilonarium i en vision om en dansk nation, der kan overvinde sine nederlag ved at erindre og genopvække fortidens storhed. “Sigerstæd” afspejler det håb, som Grundtvig udtrykte ved afslutningen af arbejdet med 👤Saxo- og 👤Snorre-oversættelserne i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 63, den 9. august 1823. Her skriver han: “begeistres kan kun et Folk paa Nye, naar der i dets Historie svæver en Helte-Aand over Fæderne-Landet, og Det da, i Kiærlighed til dens Bedrifter, gribes igien og besjæles af den. Og hvem tør nu vel nægte, at saadanne Helte-Aander, i de gamle Krøniker, i Sagn og Viser, svæve over Norden” (►Grundtvig 1823, sp. 997). Med sine oversættelser håber Grundtvig således at bidrage til, “at Norden kan vaagne og virke paa Nye i Fædrenes Aand” (►Grundtvig 1823, sp. 998).

✂

Anvendt litteratur