Grundtvig, N. F. S. Henrik Steffens Var Morten Luther en Christen, eller var han en Kjætter? Om den falske Theologie og den Sande Tro

Anledning

I april 1823 udkom Von der falschen Theologie und dem wahren Glauben. Eine Stimme aus der Gemeinde durch Henrich Steffens. Med dette værk trådte 👤Henrich Steffens frem som forsvarer af den lutherske kristendom. Værket skulle få betydning for Grundtvig, som dog først reagerede offentligt på det, da der i april 1824 udbrød en polemik om 👤Steffens forårsaget af et indlæg af dr.jur. 👤Jens Krag Høst i Dagen 17. april 1824. “Henrik Steffens” og “Var Morten Luther en Christen, eller var han en Kjætter?” fra Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 24. april og 4. maj 1824 var Grundtvigs indlæg i denne polemik, hvor også 👤F.C. Sibbern deltog med et forsvar for 👤Steffens i Dagen 26. april 1824. I 1825 blev 👤Steffens' værk oversat til dansk. Grundtvig anmeldte rosende oversættelsen i 3. bind af Theologisk Maanedsskrift 1825, mens hans modstander 👤H.N. Clausen ikke var begejstret for den.