Anledning
✂ Digtet “Nærings-Sorgen” blev trykt i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 2. august 1823.
✂ Billedet i “Nærings-Sorgen” med den sultne, trætte fugl, der ikke har kræfter til at flyve op i bøgens trækrone, kommer fra en fortale til en prædiken, som Grundtvig holdt i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, den 13. juni 1823 (7. søndag efter trinitatis). Grundtvig ville udgive sin prædiken og udstyrede den derfor med en fortale. Prædikenen udkom i en omarbejdet udgave i 1827 i 1. bind af ►Christelige Prædikener eller Søndags-Bog under titlen “Brødet i Ørken” (s. 436-454). Fortalen blev ikke udgivet i Grundtvigs levetid.
✂ I fortalen beklager Grundtvig sig over, at menigmand i hovedstaden langt mere lader sig opfylde af bekymringer om verdslig velfærd end at lade sig opfylde af tro og håb. I selve prædikenen snakker Grundtvig ligeledes om “Nærings-Sorger”, der blokerer for troen på Gud (►Grundtvig 1983, s. 330). Grundtvig adresserer i fortalen og prædikenen henholdsvis en læser og en menighed, der i starten af 1820'erne levede i hårde økonomiske tider, hvor statsbankerotten i 1813 havde sat sit tydelige præg.
✂ Den utrykte fortale slutter midt i et ord. Henimod fortalens slutning dukker billedet med fuglen op:
✂ Til den syge, vingeslagne Fugl som fristes til at fæste sig i Ager-Renen, maa det i det Mindste kiærlig hviskes: vogt dig, o vogt dig dog i Herrens Navn! her lurer Fugle-Fængeren, her spændes frygtelige Snarer, og snart kommer Seglen! O flyv dog til Skoven, skiøndt du ei mægter at svinge dig høit over Bøgen (se Fasc. 15 i Grundtvig-arkivet; citeret i ►Begtrup 1901, s. 34.)
✂ Fortalen blev ikke udgivet i Grundtvigs levetid. 👤Holger Begtrup bemærker, at det antageligt skyldes, at billedet “har givet Tanken Vinger”, hvorfor Grundtvig lod fortalen ligge og i stedet koncentrerede sig om at udvikle billedet til et helt digt, nemlig “Nærings-Sorgen” (►Begtrup 1901, s. 34). I strofe 8 og 9 går fortalens ordlyd stort set igen.
Biografisk baggrund
✂ Den 6. juni 1823 døde Grundtvigs mæcen igennem mange år, lensgreve 👤Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe.
✂ 👤Danneskiold-Samsøe var dog mere end blot en mæcen for Grundtvig. Frem til grevens død kom Grundtvig jævnligt på Gisselfeld Gods og fik her i løbet af årerne en tæt forbindelse til greveparret. For eksempel arrangerede de Grundtvigs bryllup i 1818 (►Nielsen 1961, s. 50). Da Grundtvig i 1812 udgav ►Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng, dedikerede han bogen til 👤Danneskiold-Samsøe med et digt. Selvom bogen gjorde Grundtvig til en udskældt person i dansk åndsliv, så vedblev greven ufortrødent med at støtte ham. Imellem 1813 og 1821, hvor Grundtvig stod uden præsteembede og var i gang med oversættelsesarbejder af 👤Saxo og 👤Snorre, fik man et glimt af den betydning, greveparret havde for Grundtvig. Grundtvig sendte flere flotte udgaver af oversættelserne med indlagte digte til greveparret (►Nielsen 1961, s. 52-55).
Sangfuglen
✂ Da 👤Danneskiold-Samsøe døde, stod Grundtvig pludselig uden den støtte der igennem nogle hårde år var tilflydt ham. Sammenligner man “Nærings-Sorgen” med billedet af fuglen fra prædikenens fortale, er fuglen i “Nærings-Sorgen” blevet til en sangfugl, en nattergal, der allerhelst vil bo og synge i bøgens trækrone (strofe 1 og 2), men som nu går hjemløs rundt på marken uden lyst til at synge sin smukke sang (strofe 3).
✂ Som Jens A. Nielsen anfører, kan den eksilerede sangfugl i “Nærings-Sorgen” ses som et billede på digteren selv, skjalden med sin smukke sang, der har mistet sit åndelige og økonomiske helle (►Nielsen 1961, s. 76). At der er en digterisk forbindelse mellem bøgen og Gisselfeld, og at sangfuglen netop føler sig hjemme i bøgen (som digteren på Gisselfeld), påpeger både 👤Begtrup og Nielsen (►Begtrup 1901, s. 32 f., ►Nielsen 1962, s. 33). De sætter desuden lighedstegn mellem fuglen i “Nærings-Sorgen” og den fugl, som er tilstede i starten af Grundtvigs mindedigt over grev 👤Danneskiold-Samsøe, det posthumt udgivne “►Danneskjolds-Drape”, der er skrevet i 1824 (►Grundtvig 1883, s. 318-357). I dette digt er greven netop død, og en sangfugl må nu forlade bøgen, der er gået ud. Udviklingen fra fortalen til “Nærings-Sorgen”, hvor fuglen går fra at være af en ubestemt størrelse til en nattergal, accentueres yderligere da Grundtvig genudgiver digtet i ►Nordiske Smaadigte (1838). Her er digtet omdøbt til “Nattergalen”.
Anvendt litteratur
- Begtrup, Holger (1901) N.F.S. Grundtvigs kirkelige Syn 1825. En historisk Indledning. København
- Grundtvig, N.F.S. (1827) Christelige Prædikener eller Søndags-Bog, bind 1. København
- Grundtvig, N.F.S. (1983) “Syvende Søndag [efter] Trinitatis 1823” i N.F.S. Grundtvigs prædikener. 1822-26 og 1832-39, udg. Christian Thodberg, bind 1, s. 325-331. København
- Grundtvig, N.F.S. (1883) “Danneskiolds-Drape” i N.F.S. Grundtvigs Poetiske Skrifter, bind 5, s. 318-357. København
- Grundtvig, N.F.S. (1838) “Nattergalen” i Nordiske Smaaadigte, s. 285-287. Christiania
- Nielsen, Jens A. (1961-1962) “Grundtvig og Gisselfeld. Hans forhold til sin velynder grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe. I-II” i Grundtvig-Studier 1961, s. 7-78, og Grundtvig-Studier 1962, s. 7-52. København