↩ Hvad nu for det Første Alderen angaaer, da er den, ►som man regner til, meget høi, eller meget spæd; thi regner man fra den Tid Kvadet maa være kommet til Verden, da er det ►vist ældre end 👤Methusalem, men regner man efter, ►naar det kom for Dagen hos os, blev fem Aar dets høieste Alder, som det endda kun halvveis kan hjemle sig. I lidt over hundrede Aar har Oldgranskerne i 📌Engeland og 📌Danmark imidlertid dog vidst, at der, mellem de Angel-Sachsiske Haand-Skrifter i det 📌Cottonianske Museum, skulde findes et ypperXXIVligt historisk Digt, fra Oldtiden, om en vis ►Bjowulf; thi det meldte 👤Wanlei i sin Fortegnelse, og gav der til Prøve nogle Linier af den saakaldte Indledning og første Sang*👤Hickesii ►Thesaurus ►T. 3 P. 218 under Mærket: ►Vitellius A. XV. hvor Digtet kaldes: ►Tractatus nobilissimus poetice scriptus.. Vel findes den Indhold han angav: ►Skjoldungen ►Bjowulfs Krige med nogle svenske ►Nisse-Konger, ei i Digtet, saa, ►naar man var ret ►tvivlesyg, kunde man indbilde sig, han enten selv havde gjort Prøverne, eller at de var Alt, hvad der fandtes, indtil siden en tjenstfærdig Aand, en angel-sachsisk 👤Macpherson, gjorde Resten*Anseer man en saa overdreven ►Tvivlesyge for umuelig, da læse man Svenskeren 👤Fants Betragtning over Oprindelsen til 👤Saxos ►Danmarks Krønike, som, i Følge hans Oplysning, er, efter 👤Thomas Gheismers ►Udtog, digtet af 👤Lave Urne og 👤Christen Pedersen i det 16de Aarhundrede., men en saadan Gjætning vilde dog neppe finde Bifald i den lærde Verden, der dog immer maa bruge lidt Forstand med sin Vantro. Dristig tør vi da antage, at Kvadet ei er giort i det attende Aarhundrede, da man, som bekiendt, hverken var synderlig poetisk af sig, eller synderlig stiv i Angel-Sachsisken, og derom er, saavidt jeg veed, dog alle enige, at man ikke skriver godt paa et Sprog man ikke selv ⓘ forstaaer. Spørgsmaalet bliver altsaa her: hvor længe er det siden, man i 📌Engeland forstod saa godt Angel-Sachsisk, at man kunde skrive nærværende Digt? Og dertil svarer ►Krøniken: i det allermindste XXV700 Aar, thi den yngste angel-sachsiske Skrift man kjender, er fra Midten af det tolvte Aar-Hundrede*►Chronicon Saxonicum slutter med 1154., og den er i alle Henseender kun meget maadelig. Men sæt nu ogsaa, den var ret god, eller antag den Urimelighed, at man siden i Kloster-Skolerne, hvor Angel-Sachsisk, til Reformationen, skal have været en ►Lære-Gjenstand *Jeg kjender ei nok til 📌Engelands Middel-Alder, for at vide det ►vist, men troer gjerne 👤Hearnes Vidnesbyrd i Fortalen til ►Textus Roffensis p. XVII., drev det videre, end til at læse maadelig og skrive slet, saa mærke man, at Kvadet er ikke blot ret skrevet paa reent Angel-Sachsisk, men tillige paa det Ordenligste rimet efter gammel Stiil, og udstyret med al den Pragt og Prydelse, som Angel-Sachsernes poetiske Sprog med Rette var berømt for at eie, og det yngste Vers i den Maneer vi kiende, er det som findes i ►Sachse-Krøniken ved Aar 975, og hænger i alle Maader saa fast ved samme Aar, at det neppe kan skilles derfra*Ikke det, Prof. 👤Rask anfører i sin ►Angel-Sachsiske Grammatik S. 116, som er reent i Vilderede, men det større i Texten, om 👤Edgars Død, Cometen, ►Oslacs Landflygtighed &c. ►Ch. Sax. (Ed. Gibs.) 122-23., medens det yngste historiske Kvad i den gamle Smag, vi kjende, er det berømte ved Aar 938 om Kong 👤Adelsteens Seier ved 📌Brunan-Burg. Saaledes nøder da blot Sprog og Stiil os til at indrømme ►Bjowulfs Kvad en Alder XXVIaf omtrent 900 Aar, uden at det dog er rimeligt, man i det 10de Aarhundrede digtede saa store Stykker i en Stiil, der i det tolvte var selv 👤Henrik af Huntingdon uforstaaelig, skjøndt han ►vist var en stor Angel-Sachsisk Sprog-Mester i sin Tid*Han kalder nemlig Kvadet om Kong 👤Adelsteens Seier et Slags Vers, med ►allehaande fremmede Udtryk og Tale-Maader, som han vel indbilder sig at forstaae, og lover en næsten bogstavelig Oversættelse af, men viser, netop ved Forsøget, er ham selv fremmede. ►Ealdor-langne tyr, Geslogon æt sæcce. (Udødelig Ære tilkæmpede de sig i Striden) hedder hos ham: ►longa stirpis serie splendentes percusserunt; ►glad ofer grundas (gleed over Jorden) ►lætificans profunda, ►þær geflemed wearþ, Norþmanna brego (der fordreves Nord-Mænds-Konge) ►Ibi deperiit Normannorum tumor, ►Swilce þær eac se froda, Mid fleame com, On his cydþe norþ, 👤Constantinus (ogsaa den gamle 👤Constantin kom som Flygtning hjem til nordlige Land) ►Simul et Froda ductor Normannus cumqve suis notis Dux 👤Constantinus. ►H. H. Ed. ►Savelii p. 204 hvor der er Nok af det Slags..