Første Sang.
✂ Kong ►Skiold i 📌Dannemark, hans Vælde, Død og ►Liig-Begjængelse.
✂
Fra ældgamle Dage
Det melder os ►Sage,
Det tone i Sang!
At ►Stol-Konge-Sæder
Beklædtes, med Hæder,
I ►Old-Dane-Vang,
Af høibaarne Helte,
Som Sværdet i Belte
Ei ►bare omsonst!
2►Saa hørde vi melde
Om ►Skefingen ►Skiold:
Han throned i Vælde,
Den Herre saa bold!
En kummerfuld Morgen
Vel for ham oprandt,
Men Nøden og Sorgen
Dog brat han forvandt;
Ja, Voldsmænd den Giæve
Tit lærde at bæve
Og bukke paa Val;
Hvor Mjøden de skjænked,
Som Herre, sig bænked
Den Høvding i Sal!
Man høilig ham ►loved,
Og løfted i Skye,
Ei Naboer voved
Mod Helten at knye;
Men, vidt over Bølge,
Med Hylding i Følge,
Kom Guld til hans Gaard!
✂
Af Alder og ►Møde
Blev ►Ædlingen træt,
Dog ikke uddøde
3Den herlige Æt:
En ►Skioldung nedsendte,
Til ►Høisædes-Arv,
Den Herre, som kjendte
Nok ►Dannemænds Tarv:
Den Trængsel og Møie,
De før maatte døie,
Ved ►Konninge-Savn!
►Ung-Bjowulf, med Ære,
Man ►Spiret saae bære,
Berømt blev hans Navn;
Rodfæstet i Skoven,
Gav Skygge og Læ,
Paa Marken og ►Voven,
Det deilige Træ!
Ei gik ham af Minde,
At Drotten, med Flid,
Skal Venner sig vinde,
I Ungdommens Tid,
Saa ei, naar han ►mattes,
I Alderdoms Aar,
Ham Følge skal fattes,
Med graanende Haar,
Ei Skjold, som vil skiærme,
Naar Fiender sig nærme,
4Ei Mænd, som vil staae!
Ved ►Veldaad at øve,
Sig Velfærd tilkjøbe
Skal Store og Smaae!
✂
Der, bøiet af ►Møde,
Den gamle Kong ►Skiold,
Til Hvilen hin søde,
Gik Herren i Vold,
Ham Venner udbare,
Med Ømhed i Bryst,
I ►sørgelig Skare,
Til 📌Dannemarks Kyst;
De ►saa ham udførde,
Som selv han ►befoel,
Mens Tungen han rørde,
Paa ►Konninge-Stol,
Og styred tillige,
Med Læmpe, sit Rige,
Saa mangen god Dag!
✂
Her toge de Kiække
Hans ►Konninge-Snekke,
Med udskaaret Stavn,
Som, vel gjort tilrette,
5Laae, klar til at ►lette,
Fortøiet i Havn;
Den gjæve, den ►gilde,
Den kiærlige Drot,
Som, aarle og silde,
Kun pønsed paa Godt,
Ved Masten de satte,
►Omgiærdet med Skatte,
I skinnende Kreds.
✂
Ja, ei vil jeg dølge:
Mig aldrig blev sagt,
At Skib kom, paa Bølge,
Med finere Fragt:
Af Klæder, til Gilde
I ►Høielofts-Sal,
Og Kaaber, som ►Hilde
►Mon axle paa Val,
Af Odde og Egge;
►End her laae paa Snekke,
I skinnende Kreds!
✂
De Skatte, saa mange,
De skulde nu ud,
Paa Reisen hin lange,
Med Drotten saa prud,
6For dem at opveie,
Hvormed man, ombord,
Omringed hans Leie,
►Der, ►eenlig, han foer,
Med Skatte i Følge,
Paa Baad, over Bølge,
I Barndoms Aar!
✂
►Der Alt, som ►tilkeiset,
Laa godt nu i Lag,
For Kongen blev heiset
Det deiligste Flag,
Og høit det sig hæved,
Hvor Hovedet laa,
Mens Snekken udsvæved
Paa Bølgerne blaa.
✂
Paa Klinten, med Kvide,
De ►Dannemænd stod,
Saae Snekken bortglide,
Med ►sorrigfuldt Mod,
Og, hvem der, i Hænde,
Fik Skatten tilsidst,
Maae alle bekiende:
Slet Ingen har vidst.