↩ Vel har jeg havt i Sinde, ei for Hr. 👤Badens, men for bedre Mænds Skyld, ved denne Leilighed 370at ►udvikle min ►grundede Overbeviisning om, at den ►bondelige Stiil i ►Folke-Krøniken er intet Misgreb, men et værdigt ►Konstgreb for, om mueligt, paa nye at lægge Menigmand Fædrenelandets Krønike ►paa Hjerte, og derved atter bringe den i Folke-Munde, ligesom, paa den anden Side, for at de mange Boglærde som behøve det, kan lære at tale paa Bondemodersmaalet om Andet end Mødding og Muldjord. Jeg havde det i Sinde, men jeg ►begav det, thi jeg betænkde, at kunde ►end mit Forsvar bringe ►Skraalere til Taushed, var det dog lige ►vist, at trænger Krønikernes Tungemaal i 📌Dannemark til Forsvar, da er det enten netop ►Tungens Skyld, som skulde tale for dem, eller ogsaa har ►Vedkommende paa deres Hørelse en Skade, det er klart, min Røst kan ei helbrede! Ja, overalt, hvad de boglærde Læsere angaaer, til hvem mit Forsvar jo dog skulde stiles, da er det aabenbart: saalænge 👤Repps og 👤Badens udgjør den hele offenlige Stemme om 📌Nordens fordanskede Krøniker, saa længe maa Historien sige, er enten Værket ikke værd at tale om, eller Dommerne ei værd at tale med.