Grundtvig, N. F. S. Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus. Første Deel

Senere udgaver

I Grundtvigs levetid genoptryktes Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus, bind 1-3, flere gange.

  • 1855: Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig. Anden Udgave. Denne udgave kom i otte hæfter i perioden juli 1854 - august 1855. Et nyt forord, signeret den 1. juli 1855, erstatter det oprindelige. Desuden er der trykt et nyt tilegnelsesdigt under titlen “Saxe Runemester”.
  • 1865: En samlet udgave i to bind af 👤Saxo og 👤Snorre udkom med to titelblade. Det første lød: Høinordens Rigskrøniker fra Middelalderen, fordanskede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. Første Bind. Saxe: Danmarks Krønike. Andet titelblad til 👤Saxo-oversættelsen lød: Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig. Anden Udgave. Det er formentlig en del af oplaget fra andenudgaven, der er benyttet til 👤Saxo-bindet af denne udgivelse.
  • 1873: Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig. Tredje Udgave. Forordet fra andenudgaven er bibeholdt samt tilegnelsesdigtet. Udgaven kom i hæfter i 1871? - 1873 (jf. Bibliografien, bind 1, s. 151).
  • 1873: Samme år som tredjeudgaven blev endnu en samleudgave af 👤Saxo og 👤Snorre udsendt, igen med to titelblade. Det første: Højnordens Rigskrøniker fra Middelalderen, fordanskede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig. Første Bind. Saxe: Danmarks Krønike, 3dje Udgave. Andet titelblad: Danmarks Krønike af Saxe Runemester, fordansket ved N.F.S. Grundtvig. Tredje Udgave. Også i denne udgave er forord og tilegnelsesdigt fra andenudgaven bevaret. Udgaven kom i 24 hæfter i 1872-1873 (jf. Bibliografien, bind 1, s. 153).
  • 1879: 👤Sten Johansen antager, at endnu en samleudgave af 👤Saxo og 👤Snorre blev udsendt i 1879 efter Grundtvigs død med titlen Højnordens Rigskrøniker. Han noterer tillige, at 👤Saxo-bindet ikke har været ham tilgængeligt, men kun 👤Snorre-bindet (Bibliografien, bind 1, s. 151). Muligvis er der blot tale om, at 👤Snorre-udgaven fra 1879 er andet bind af samleudgaven fra 1873.

Efter Grundtvigs død vedblev hans oversættelse af 👤Saxo at blive genoptrykt med mellemrum (jf. Bibliografien, bind 1, s. 151 f.).

Fra oversættelsens bind 1 er følgende digte uddraget og optrykt; flere er lempet til sangbrug (jf. Bibliografien, bind 1, s. 146-148).

  • Tilegnelsesdigtet s. V-XII med førstelinjen “Her steile ei Klipper, her voxer ei Guld” findes i Grundtvigs Nordiske Smaadigte (1838), s. 165-169. Digtet har fået titlen “Til Kong Fredrik den Sjette. (Med Danmarks Krønike.)”. En forkortet version findes også i Grundtvigs Digte (1869), s. 79-82 under titlen “Til Kong Fredrik VI. Med Saxos Krønike. (1818.)”
  • Digtet s. 24 f. med førstelinjen “Det var Kong Gram hin haarde” er trykt i 👤C.J. Brandts Rim og Sange til Fædrelandets Historie (1848), bind 1, s. 5 f.
  • I en forkortet og ændret version findes spådomsdigtet s. 37-40 med førstelinjen “Jeg seer dig gange” som nr. 29 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 55-57. Digtet er trykt under overskriften “Odins kvad til Hadding”.
  • Digtet s. 56 f. med førstelinjen “Hvi skiuler jeg mig her i Vraa” er genoptrykt som nr. 31 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 59 f., under overskriften “Hadding til Ragnhild”.
  • Digtet s. 57 f. med førstelinjen “Her er trygt og luunt og tyst” er genoptrykt som nr. 32 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 60 f., under overskriften “Ragnhilds sang til Hadding”.
  • Digtet s. 80-83 med førstelinjen “Med dette Sværd” er i en forkortet version genoptrykt som nr. 33 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 61-63, under overskriften “Svanhvides sang til Regner”.
  • Digtet s. 107-109 med førstelinjen “Herop! herud, nu ret paa Stand” er i en forkortet version genoptrykt som nr. 52 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 98 f., under overskriften “Hjaltes opråb”.
  • Digtet s. 110-116 med førstelinjen “Dannemand kalder det Lykke og Held” er i en forkortet version genoptrykt som nr. 53 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 99-101, under overskriften “Hjaltes sang”.
  • Digtet s. 118-121 med førstelinjen “Det var Kong Rolv, han slog med Sværd” er i en forkortet version genoptrykt i 👤C.J. Brandts Rim og Sange til Fædrelandets Historie (1848), bind 1, s. 49-51, under overskriften “Kong Rolvs Eftermælde”. Digtet er også optrykt i en forkortet version som nr. 54 i 👤H. Nutzhorns og 👤L. Schrøders Historiske sange (1872), s. 101-103, under overskriften “Hjaltes mindesang om Rolv”.
  • Af digtet s. 284-286 med førstelinjen “Hvad Under, at bleg jeg er vorden om Kind” har Grundtvig selv citeret strofe 2, 3 og 8 i et debatindlæg med titlen “Et lidet Bidrag til Dagens Penne-Historie”, der udkom i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 90, den 10. november 1818, sp. 1521-1525 – altså før udgivelsen af saxooversættelsens første bind. Fra samme digt citerer han strofe 1-6 i anmærkningen til digtet “Nødskrig fra Kæmpehøien” i Nordiske Smaadigte (1838), s. 305 f.