Udgivelsen
Indhold
✂ Bind 1 indeholder 👤Saxos egen fortale og omhandler kongerne fra kong ►Dan til og med ►Frode Fredegod (►Saxo, bog 1-5), bind 2 kongerne fra ►Hjarne Skjald til og med 👤Magnus den Gode (►Saxo, bog 6-10) og bind 3 kongerne fra 👤Svend Estridsøn til og med 👤Knud 6. (►Saxo, bog 11-16. De tre bind udkom henholdsvis 1818, 1819 og 1822 (den sidste med 1823 på titelbladet).
✂ Alle tre bind er forsynet med indledningsdigte, indholdsfortegnelser og rettelseslister. Bind 1 rummer derudover en tilegnelse til kongeparret fra Selskabet for Nordens Oldskrifter, underskrevet af 👤Christen Pram, 👤Willum F. Treschow og Grundtvig selv. Grundtvig har desuden forfattet en fortale, dateret 12. september 1818. I eksemplaret til kongehuset findes yderligere et privat digt til kongen (►Lundgreen-Nielsen 2010, s. 61). Bind 3 indeholder desuden et ikke fuldstændigt person- og stednavneregister med henvisninger til alle tre bind. I øvrigt henvises til de respektive tekstredegørelser til de enkelte bind.
Finansiering og distribuering
✂ Det var tanken, at bøgerne, som skulle udgives efter subskription, hvor aftagerne — for at formulere det anakronistisk — betalte efter evne og nød efter behov.
✂ Efter vor Betænkning skal saavel 👤Saxos som 👤Snorros Krønike udkomme i to Qvartbind trykkes med stor Skrift, omtrent som 👤Peder Klausens ►Snorro, og betales med 1 a 2 Sk. Rbp. [dvs. skilling i rigsbankpenge] Arket, blot for ikke til Unytte at kastes ind i Husene. 👤Saxos Bog vil da udgjøre omtrent 100 og 👤Snorros 170 Ark (►Grundtvig 1815, s. 95).
✂ Der var mulighed for at bidrage, også med større summer, længe inden værket var trykt, og blev det ikke til noget, kunne man få sit bidrag tilbage:
✂ Høieste-Rets-Advocat 👤Treschow [...] modtager indtil Videre saavel Bidrag, som Anmeldelser, hvis Nogen skulde ønske at forsikkre Selskabet om en Understøttelse, det ei var hans Leilighed strax at yde, og for hvert Bidrag af 10 Rbdlr. N. V. [dvs. rigsbankdaler navneværdi] og derover, meddeles en Qvittering, der, hvis de anmeldte Bøger ei udkomme, sikkrer Ihændehaveren sit Bidrags Tilbagelevering (►Grundtvig 1815, s. 93 f.).
✂ Grundtvig havde regnet med selv at få det honorar, der var tiltænkt 👤Arnesen, for sit oversætterarbejde, men måtte leve af andre indtægter. Fra 1818 modtog Grundtvig en slags ‘løn’ fra kongen, 👤Frederik 6., kaldet et oldforskerlegat. Det svarede ca. til ½ professorgage (►Lundgreen-Nielsen 2010, s. 49). Hertil kom rundhåndede supplementer fra den kunst- og kulturinteresserede mæcen 👤Johan Bülow, der understøttede Grundtvig i forbindelse med hans oversættelse af ►Bjowulfs Drape. Fra februar 1821 var Grundtvig desuden præst i Præstø-Skibbinge (indsat 15. april).
✂ Den 13. december 1817 kunne Grundtvig kundgøre, at der nu var økonomisk sikring for trykning af 2.000 eksemplarer (►Lundgreen-Nielsen 2010, s. 60).
✂ De forudbetalte eksemplarer har i København kunnet hentes på Grundtvigs bopæl i Løngangsstræde nr. 168, bind 1 fra 18. december 1818 (►Bibliografien 2, s. 145). Studenter hjalp fra anden halvdel af 1819 med at få bøgerne ud i landet (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 847 f.; se også fasc. 249.14 i listen over anvendt, utrykt materiale).