↩ Dette er midlertid dog ingenlunde Tilfældet med den ►Brev-Pen, der satte de mange i Bevægelse, eller bestemtere, uden selv at ville det, satte dem i et Øjeblik i Stand til for et Øjeblik at give Blæk; tryllede og tyllede, saa at sige, Tredie-Delen af en maadelig Pens Egenskaber i dem, saa de kunde ►klakke to Ord og skrive det tredie. Det var nemlig 👤Jens Baggesens Pen, som for tungnemme Læsere indstregede i 👤Oehlenschlägers 1535►Reise-Breve, hvad man kunde nøies med af den Slags, og understregede, til endnu mere Lettelse, de Ord, man skulde fæste i Hukommelsen. At nu nogle ►letnemme Ungersvende syndes: deels at Stregerne var ganske unødvendige, da det var ►et Smørrebrød for dem at tage Alting med, deels at Stregerne ►vanhældede Bogen, og kunde umuelig høre til, siden Mesteren ei selv havde tilføiet dem, det kunde være ganske naturligt, og det burde være samme Unger-Svende ►uformeent, paa en ordenlig Maade, om de kunde, at slaae Streg over Stregerne, og sende 👤Baggesen det dem tilskikkede Exemplar tilbage, som Noget han selv havde gjort til Maculatur; men naar de, for at faae 👤B. til at gjøre hvad de kaldte ►Skjel for U-Skjel, vilde nøde ham til at bevise sin Evne og Ret til at slaae Streger med sin egen Pen, ved med deres, som de dog kun havde i Munden, at tegne Figurer eller Krims-Krams efter deres Hoved; da er Sligt naturligviis glemt i Morgen, men ►Dagens Historie maa dog anmærke, at man her af en aldrende Mand forlangde, at han, til Beviis paa, at han kunde og havde Lov til at gjøre en ►Karle-Streg, skulde begaae en aabenbar Drenge-Streg.