↩ Saa ►kvad jeg i 👤Asmunds Navn, der jeg, styrket ved at skue ►Bøge-Maien i Skjærsommer, og høre Natter-Galens Slag i 📌Sællands Skove, følde mig oplivet til ved Gravens Dør at lytte ►end til Aandernes Tale om 👤Olav Tryggesøn og ►Frode Fredegod! Saa kvad jeg da, og kunde, siger jeg, anvende det paa mig, med mere Føie, end man kunde spørge: hvi jeg blev ikke uophørlig ved at lytte; men jeg gjør det ►ikke uden halvveis, fordi jeg ellers løi mod Sandhed, og ►beskjæmmede den Troe, det er min Pligt at ære: den Troe som tænder Lys i Graven selv, ►beløi den Aand, som vender aldrig Haabets Fakkel, bagtalde ►den Stav, som støtter kraftelig, selv paa den sidste, mørkeste og frygteligste Vandring gjennem Dødens Skygge-Dale!