Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hvad kommer der ud af al den Vind med Saxo og Snorro?

Dette Spørgsmaal har udentvivl mangen En gjort baade sig selv og Andre, naar Talen var om at bidrage til Krønikernes Udgivelse, eller naar han læste, f. Ex. min sidste Betænkning om, hvordan det gaaer med den Sag, men til mig er Spørgsmaalet dog ikke, undtagen maaskee giennem en Drenge-Pibe, gjort, førend nys i Skilderiet, og det endda paa saa skikkelig en Maade, at jeg ikke blot kan være bekiendt, men føler mig forpligtet til at svare.