Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Bjarkemaalets Efterklang

Grundtvig, N. F. S. Bjarkemaalets Efterklang

Grundtvigs Værker

↩
✂

Anledning

✂ “Bjarkemaalets Efterklang” blev trykt i første hæfte af ►Danne-Virke 3, der udkom den 12. juli 1817. Digtet er blevet betegnet som et af den unge Grundtvigs bedste (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 737). Det tilhører den særlige grundtvigske genre ‘efterklang’ – en type digtning, der opstod i forfatterskabet omkring 1815, og som knytter an til fordanskninger eller gendigtninger af ældre værker (►Toldberg 1945, s. 77). Der findes i alt fem efterklangsdigte i ►Danne-Virke. De øvrige fire er ►“Havfruen og Dane-Dronningen”, ►“Efterklang” (til ►“Thyre Dannebods Vise”), ►“Om Bruneborg-Slaget og et Riim i den Anledning” og ►“Svanelilles Vise”. “Bjarkemaalets Efterklang” står, som undtagelsen i ►Danne-Virke, ikke i forlængelse af inspirationsteksten, der er helt udeladt. 👤Anders Holm har peget på, at hensigten med efterklangsdigtene for Grundtvig er at få en fortidig tekst til at spejle sig i og have betydning for nutiden og fremtiden (►Holm 2001, s. 31). I efterklangen føler og indoptager digteren historien i en nutidig kontekst.

✂ Af kladden (fasc. 387.100) fremgår det, at teksten oprindelig havde titlen “Bjarke-Maalets Efter-Klang til Morten Luthers Minde”. Det kunne tyde på, at Grundtvig i udgangspunket havde tænkt at anvende digtet i forbindelse med reformationsjubilæet (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 737).

✂ Tidsskriftet ►Danne-Virke var Grundtvigs eget, hvortil han egenhændigt forfattede alle bidrag på nær fire sider. Han karakteriserede det som et dansk-historisk tidsskrift (►Grundtvig 1817e, s. IX). 👤Lundgreen-Nielsen har givet en alsidig karakteristik af tidsskriftet indhold (►1980, s. 850-856).

✂

Kilder til Bjarkemål

✂ ►Bjarkemål er et nordisk heltedigt, der kun kendes i en fragmentarisk overlevering. 👤Snorre bringer enkelte strofer i ►Olav den Helliges saga og i sin ►Edda; 👤Saxo digter en lang version på latinske hexametre efter et kortere dansk digt, som mange, noterer han, i samtiden kunne fremsige efter hukommelsen (►Saxo, 2. bog, kap. 7 f., jf. ►Saxo 2000). Både 👤Snorre og 👤Saxos værker indgik (sammen med det angelsaksiske ►kvad om Bjovulf) i Grundtvigs igangværende oversættelsesarbejder. Grundtvigs fordanskning af 👤Saxos latinske ►krønike kom således et år senere i 1818 (►Grundtvig 1818, s. 107-134). Fortællingen om ►Rolf Krake kendes i sin helhed fra ►Rolf Krakes saga.

✂

Handling og efterklang

✂ Det oprindelige ►Bjarkemål handler om den danske konge ►Rolf Krakes endeligt i Lejre. ►Rolfs halvsøster ►Skuld var gift med den svenske ►Hjarvard, hvem ►Rolf med list havde gjort til sin lydkonge. ►Skuld ansporer sin mand til at gå imod den danske konge. En anledning får ►Hjarvard, da han inviteres til Lejre for erlægge skatter og afgifter. Med sig bringer han mænd og våben, der ligger skjult i vognene med skatten. Om aftenen inviteres de til fest, men sørger for at holde sig ædru i modsætning til værterne. Mens ►Rolf og hans mænd ligger og sover, går ►Hjarvard og hans følge til angreb, og ►Rolf bliver slået ihjel. Optrinnet er skildret som en dialog mellem to af ►Rolfs mænd, ►Hjalte og ►Bodvar Bjarke, af hvilke den sidste har givet navn til digtet. Den eneste af ►Rolfs krigere, der overlever angrebet, er ►Vøgg. Mens ►Hjarvard fejrer sejren, formår ►Vøgg at narre og endelig dræbe ham, hvorefter han selv må lade livet.

✂ Hos 👤Saxo finder ►Hjarvards angreb sted ved nattetide. Grundtvig lader derimod med inspiration fra 👤Snorre digtet og kampen udspille sig i morgenstunden (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 736).

✂ Metrisk er Grundtvigs efterklangsdigt også langt fra 👤Saxo; det er holdt i en norrøniserende stil med slagkraftige bogstavrim (“Kæmpe-Riim”) og poetiske omskrivninger (kenninger). Digtet fremstår meget koncentreret. 👤Toldberg noterer, at digtet “udkrystalliserer alt i det knappest mulige udtryk, som vidner om en eminent fortrolighed med emnet, der muliggør avfærdigelsen av et væsentligt moment i een kortlinje” (►Toldberg 1945, s. 80).

✂ Temaet i ►Bjarkemål er ifølge flere fortolkere den troskab, som ►Rolfs mænd udviser over for deres konge. 👤Toldberg har fortolket ild- og guldsymbolerne, der er gennemgående i digtet, på en måde, som senere 👤Lundgreen-Nielsen og 👤Holm tager udgangspunkt i (►Toldberg 1950, s. 74; ►Holm 2001, s. 67-69). 👤Lundgreen-Nielsen peger på den tætte forbindelse mellem de danske krigere og gløderne i strofe 5. Han bemærker, at ild og gløder fra at være negative poetiske elementer (indtil strofe 5) vendes til positive triumferende ild-symboler (strofe 6 og især 7). Samtidig vendes fornemmelsen af nederlag til håb og kampglæde, og derved “er digtet at forstå som en efterklang i digterens sind, skønt det ved første blik mere ligner en regulær gendigtning” (►1980, s. 737).

✂

Efterliv

✂ I samtiden og den nære eftertid fik ►Danne-Virke ikke den store opmærksomhed, som Grundtvig havde håbet på. Blot enkelte sporadiske omtaler blev det til (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 851). Efterklangsdigtningen genoptog Grundtvig kun nu og da i årene efter udgivelsen af ►Danne-Virke, hvorefter genren i poetisk form synes at ebbe ud af hans forfatterskab (►Toldberg 1945, s. 80 f.).

✂ “Bjarkemaalets Efterklang” blev i Grundtvigs levetid genoptrykt flere gange – fra 1840'erne som sang under vekslende titler (jf. tekstredegørelsen). Under titlen “Sol er oppe” blev den i 1894 optaget i første udgave af ►Højskolesangbogen, hvor den stadig findes i seneste udgave fra 2006.

✂

Anvendt litteratur