↩ Her staae vi atter ►for det historiske Spørgsmaal, om ►Mennesket har faaet Livs-Aande i sin Næse, og derved et aandigt Øie, hvormed han kan betragte den evige Sandhed billedlig i sig og Verden, vi veed hvad ►Skriften siger derom, og ►An36nammelsen► lader sig ikke nægte, uden at trodse Erfaringen, saavel den historiske, som den vi daglig kan giøre, ja, som enhver af mine Læsere giør, ►i det han seer, at jeg betragter Mennesket og Verden saaledes, hvilket jeg ►vel lod være, dersom jeg ikke kunde.