↩
For Resten ►Æmte kaldes ogsaa ►Avne,
Og Læseren for mig maa vælge frit,
Det kommer mellem os ei an paa Navne;
►Athene kalder vist det Hele Skit,
Vis-Vas og Kælling-Præk, ►Forgift og Edder,
308Ifald hun ikke glemmer hvad hun hedder.
487
(PS)
Af hende har min Læser sagtens hørt,
Især da man ►ved hendes Byld har rørt,
At jeg blev sløv, da jeg mig slog til Roe,
I Armene paa 👤Morten Luthers Troe,
Og ►lod det kiende i et ►kort Begreeb,
Hvori jeg ►smukke Folk dog ►bandsat kneeb,
Og ydermere, da jeg, Tingen siger: siden,
Begyndte ret at tordne imod Tiden.
Det var da ►fulmen brutum vil man troe,
Men skal dog ikke sige det saa lige,
Thi ►Rosmer Vandmand under Vælling-Broe,
Sig barer nok for Stjernerne at kige,
Mens Tordnen ruller, og naar den er endt,
Og ►Rosmer stikker op sin lange Næse,
Da er hans Vidnesbyrd kun lidt bevendt,
Hver Trold i Solskin tør ►ad Lynild blæse,
Og Lynet har sin meget gode Grund
Til ei at stange Aal paa Havsens Bund.
Dog, dette være sagt i Parenthes
Om Tegnet under Krebsens Vendekreds,
(Thi ►Rosmer Vandmand, som jeg saae forleden,
Han er bestemt en ægte Krebs forneden)
Om ►Circumflexen i ►Athenes ►Tut,
Reflexen af en ►overblæst Acut!
At jeg er sløv, det vil man gierne troe,
309Og nu kan Læseren da sagtens vide,
At jeg ►forgaaer i mine egne Skoe,
Og vil i ►Æmterne ►til Vands ham ride,
Saa, er han klog, han tager sig i Agt,
Og bruger Benene, før jeg faaer Magt,
Og sætter ham midt i den dybe 📌Slie,
Hvor jeg har druknet al min Poesie;
488
(PS)
I 📌Slien, som ei 👤Erik Plovkiep ene,
Men alle ►Valdemarerne har slugt,
Som over Slægter, med samt ►Bauta-Stene
I Tusindtal, sin Bølge har tillukt.