Første scene
✂ Første scene af “Ragna-Roke” indledes med en dialog i prosa mellem ►Norne-Giæst og ►Holger. De repræsenterer i udgangspunktet hver sit stadie af kristendommen: ►Holger er på vej ud for korporligt at kæmpe for troen, men overbevises af den mildere stemte ►Norne-Giæst om at lade “Naade gaae for Ret!” (s. 313). I stedet forhører ►Norne-Giæst sig hos ►Holger om, hvor denne skal holde jubelfest, dvs. reformationsjubilæet, og overtaler ham til at drage med sig til 👤Luthers grav i Wittenberg. Forinden vil ►Norne-Giæst dog lægge vejen forbi ►Saga på ►Brattingborg (om Grundtvigs udnævnelse af ►Brattingborg som ►Sagas bolig se ►Toldberg 1950, s. 83 f.).
✂ ►Holger vil gerne med, men først skal det afklares, hvordan transporten kan foregå, da ingen af de to har kræfter til at bære hinanden. ►Norne-Giæst tilbyder ►Holger plads i lyskassen i sin harpe, hvis ►Holger henter den ned fra storstuen. Harpen og henvisningen til ►Aslaug (s. 318) er en allusion til ►Vølsungesaga, hvor det berettes, at ►Aslaugs fosterfader ►Heimer skjuler hende i sin harpe under flugten til Norge. ►Holger anfører, at han er for stor til at kunne være der og i øvrigt slet ikke kan løfte den, hvortil ►Norne-Giæst beder ham knæle og ydmyge sig (med allusion til ►Matt 18,1-4): “større end et Barn veed du jo nok, du maa ikke være”, for på den måde “er du stærkere og den lettere, saa gaaer det nok” (s. 318). ►Holger indvilliger i at gøre et forsøg og lover, at han for altid vil binde sig til ►Norne-Giæst, leve og dø med ham, hvis det lykkes. Scenen afsluttes med ►Norne-Giæsts versmonolog, hvor han sluttelig kan konstatere, at ►Holger med sin bøn rent faktisk har formået at blive som barn igen (s. 320). Også himmelkoret viser sin glæde og afsynger tre strofer af den gamle julesalme “►Et Barn er født i Bethlehem” (fra 👤Hans Thomissøns salmebog, ►1569).