Grundtvig, N. F. S. Danne-Virke et Tids-Skrift. Tredie Bind

II
III

Til

👤Morten 👤Luthers Minde.

1

👤Morten Luther! kanst du høre,
Hvad som klinger under Skye,
Da skal og min Røst dig røre,
I et sælsomt Morgen-Grye,
Mens til Højre Lys jeg skuer,
Og til Venstre falske Luer,
Tvivler mellem Smiil og Graad.

2

Elsker end jeg Bøge-Skoven,
Og Kiær-Minden i dens Lye,
Danne-Marken, Danne-Voven,
📌Sællands Konge-Kilde-Bye,
O! saa er dog 📌Danne-Virke,
Mig kun Tant, naar 👤Christi Kirke
Sætter ei derpaa sit Spiir.

3

📌Danmarks Vise-Toner søde
Ligge vel mit Hjerte nær,
IVMine Kinder og maae gløde
Under Kvad om Herrefærd,
Ja, naar Bjarke-Maalet dønner,
Mellem gamle 📌Nordens Sønner,
Lytter jeg med sælsom Lyst;

4

Dog, o 👤Luther! vist jeg priser
Høiere din Kæmpe-Gang,
Og langt meer end alle Viser,
Er mig dine Psalmers Klang:
Choret sang du op af Grave,
Og med lutter Ceder-Stave,
Hegnede du Kirken ind!

5

O! hvis end i 📌Dane-Vangen,
Reddet er en Brand fra Baal,
Hører der man Efter-Klangen
Af Martyrers Bjarke-Maal,
Hvem, næst Gud, paa Hjertets Vegne,
Skal vor Tunge det tilegne,
👤Morten Luther! uden dig!

6

Ja, o 👤Luther! vil i Blinde,
Dine Fodspor trindt man skye,
Altid skal dog en Kiærminde,
For dig groe i Bøge-Lye,
VGroe, til sidste Bøg henvisner,
Sidste Danne-Hjerte isner,
Med Guds Hjelp, til Domme-Dag!

7

Ja, saalænge 📌Danmarks Tunge
Tale kan af Hjertens Grund,
Om din Færd skal Fuglen sjunge,
Sødt paa Kvist i grønne Lund,
📌Danmarks Sang og 📌Danmarks Sage,
Regne skal fra dine Dage,
Kirkens andet Jubel-Aar!

8

Jubel-Aar! her stritter Runen,
Som om Liv og Død det gjaldt,
Over Skoven har Basunen
Os forkyndt, det vendes alt,
Ja, ved Sommer-Soelhverv skrider
Aaret jo til begge Sider,
Endes nu ei dine Aar!

9

Nei, lad Vind og Fløi sig vende,
Dagen stækkes, som den maa!
Dine Aar faae aldrig Ende,
Medens Dagene bestaae,
Med Guds Kirkes Aar de vare,
VIOg det har slet ingen Fare,
Den jo varer Verden ud!

10

Ingen Fare, thi Han raader,
Som er hos Guds høire Haand,
Leer kun ud de lette Gaader,
Som ham byder Verdens Aand,
Løser dem, som Solen Skyer,
Naar den kiæk sit Lys fornyer,
Løser op dem Sig til Glands!

11

Lad kun Maanen sig umage,
For at mørkne Kirkens Dag!
Lad kun Torden-Skyer brage!
Lad kun lyne, Slag i Slag!
Lad kun Baal paa Graven tændes!
👤Luthers Been skal ei opbrændes,
Lynet dem opliver kun.

12

Ja, det Lyn, som Skyen bryder,
Slaaer til Verdens Gru kun ned,
Liv og Lys det mildt indgyder
Herrens kiøbte Menighed,
Midt i et ægyptisk Mørke,
En nedlynet Soel med Styrke,
Straale skal i 📌Gosen-Land.

13

VIIFimbul-Vinter over Jorden,
Strækker ud sit Iistap-Spir,
Tillagt snart er 📌Isse-Fjorden,
Og den himmelblaa Saphir,
Som i Havfru-Kronen funkled,
Blegnet, graanet og fordunklet,
Kan ei favne Solen meer!

14

Vinter-Soelhverv er for Haanden,
Da er Ragna-Roke nær.
Kan ej Sjælen fatte Aanden,
Ingen staaer for Surturs Sværd!
Men i Bibel-Trykkeriet
Saga-Sjælen blev indviet
Til at fatte Sandheds Aand!

15

Lad da Ragna-Roke komme!
Det er kun en Advents-Nat;
Thi naar Mortens-Dag er omme,
Lakker det mod Julen brat,
Paven skal forgaae med Tyrken,
For den høie Røst i Ørken:
Jævner, baner Herrens Vei!

16

Vend dig, 📌Jordan! løb tilbage!
Løft dig op fra 📌Edens Mark!
VIIIAtter komme 👤Josvas Dage,
Plads for Herren og Hans Ark!
Sol! stat stille over Leiren!
See paa 📌Israel og Seiren!
Vær kun skjult for Mørkets Hær!

17

📌Jericho! med dine Mure,
📌Israel giør kort Beskeed,
Guds Basun og Sagas Lure
Blæse dem som Løv-Værk ned!
Seiren følger hver en Dommer,
Og naar da Kong 👤David kommer,
Vinde vi 📌Jerusalem!

18

Dog, hvorhen paa spinkle Vinger,
Vover du dig, spæde Fugl!
Nyn! mens du dig brat nedsvinger,
Mindes Mortens-Dag til Juul!
Stræber! stræber! Guds er Kraften!
Stakket Dag og hellig Aften!
Nadveren er alt beredt!