Grundtvig, N. F. S. Danne-Virke et Tids-Skrift. Tredie Bind

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende to manuskripter, hvoraf det første med sikkerhed knytter sig til digtet “Til 👤Morten Luthers Minde”, de andet kun muligvis til en af fortalerne til Danne-Virke, bind 1-4:

Signatur Type Indhold
Fasc. 387.6 udkast rettet udkast til de 10 første strofer af “Til 👤Morten Luthers Minde” (med talrige afvigelser fra den trykte version) og fire linjer til en ikke fuldført strofe
Fasc. 208.6 udkast brudstykke af en fortale, dog uden overensstemmelse med den trykte
Fasc. 208.11 udkast brudstykke af en anden fortale, dog uden overensstemmelse med den trykte

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 312.

Titelblad, digtet “Til 👤Morten Luthers Minde”, fortale og indholdsfortegnelse til Danne-Virke, bind 3, udkom den 25. november 1817 sammen med fjerde og sidste hæfte af tidsskriftet og blev pagineret [I]-[XVI]. Danne-Virke, bind 3, blev trykt i København hos Schiøtz & Mandra på A. Schmidts Forlag. Udgivelsen blev annonceret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen), nr. 276, samme dag, sp. 5.

Prisen var 1 rigsbankdaler pr. hæfte (jf. annoncen i Adresseavisen; se også Bibliografien, bind 1, s. 125).

Senere udgaver

Digtet “Til 👤Morten Luthers Minde” blev optrykt i Nordiske Smaadigte (1838), s. 138-142, under titlen “👤Morten Luthers Minde”.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Eksemplar fra Grundtvig-Biblioteket, katalognr. 3.1 (ex. 3; beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, katalognr. K, 805 8o (stregkode: 130020619571; beskåret og indbundet).
  • Eksemplar fra Grundtvig Centeret (tidligere Aarhusianer Samfundet; beskåret og indbundet).

Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven.

Danne-Virke

En samlet bibliografisk beskrivelse af tidsskriftet Danne-Virke, bind 1-4 (1816-1819) er under udarbejdelse.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians, hverken af tekstlig eller materiel art, i de kollationerede eksemplarer.

Tekstkritik

Anvendt litteratur