Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Allerede i Begyndelsen af det 15tende Aarhundrede fik 📌Skotland sig en Højskole *1410. i 📌St. Andrevs, som det skyldes Stedets vakkre Biskop 👤Henrik Vardlav, der og var Aarsag til 👤Jakob den Førstes Redning. To andre Biskopper 👤Turnbull i 📌Glasgov og den lærde*1453. 👤Villum Elphinston i 📌Aberdeen have stiftet Høiskolerne sammesteds,*1450. og i det Hele er det mærkeligt, at hverken var Pavernes Indflydelse paa 📌Skotland nogensinde betydelig, ei heller blandede Geistligheden 255sig stort i Statssager før det 16tende Aarhundrede. At imidlertid det er nogen Roes for den skotske Geistlighed, kan man ikke saa lige paastaae, da den, saalænge Adelen var i sin Kraft vel nødtes til at holde sig i Stilhed, og forsømde sig ikke, da det blev Tid. Dog synes det virkelig at Geistligheden til henimod 👤Jakob den Tredies Tid, da Regjeringen begyndte at sælge Bispestole og Abbedier, har i det Hele været agtværdig. Den første Niding af en Bisp man finder er den snu 👤Anders Forman under 👤Jakob den Fjerde, Erkebisp i 📌St. Andrevs, og han havde to Eftermænd i 👤Jakob og 👤David Beton, hvis Skudsmaal man ei behøver at skrive; thi de have selv præntet det uudslettelig i Krøniken med christent Blod som de udøste. Den ældre 👤Beton var det som lokkede Evangeliets første navnkundige Prædikant i 📌Skotland, 👤Patrik Hamilton, af engelsk Herkomst, til sig og kastede*1528. ham paa Baalet, der dog alt i Fortiden var indviet ved en Viklefits og en Hussitters Brand. Slige Skuespil gjentoges tit, ei fordi Kong 👤Jakob jo grant indsaae deres Skændighed, men fordi han tænkde nedrig nok til for rede Penge at sælge uskyldigt Blod.