↩ 👤Roberts ældste Søn 👤Jon, eller, som hans Kongenavn blev, 👤Robert den Tredie, havde ►alt et halvt Aarhundrede paa Bagen, da han blev*1390. Konge, og var det egenlig kun af Navn; thi hans Broder 👤Robert, der ►alt i Faderens sidste Dage var blevet Rigs-Forstander, og nu kaldte sig Hertug af 📌Albanien ►ͻ: 📌Skotland, en klog, men nedrig og rænkefuld Prinds, havde Kongen i sin Magt, og begik ►paa hans Kappe de skammeligste Gjerninger, blandt hvilke vel den staaer øverst, at han lod Kongens ældste Søn, den viltre og ubesindige, men tappre og ædle 👤David, fængsle som for at tæmme hans Vildskab, og sulte ihjel, for at rane hans Krone. Før endnu denne Udaad øvedes, var 📌Skotland hjemsøgt af den engelske Tronrøver 👤Henrik den Fjerde, Landets farligste Fjende, thi han var klog ►som ►kjæk, forstod at synes hvad han ikke var: andægtig, mild 244og godmodig, stærk var hans Hær og stod ►alt for 📌Edingborg, Mod havde 👤David men ingen Krigshær, den stod under 👤Robert, og feig ►flydde han i dens Spidse, uden at have seet Fjenden. Alt ►syndes tabt, men Nys om 👤Oven Glendours Opstand i 📌Vales, eller man veed ikke hvad, drev 👤Henrik tilbage, og saa ►underlige ere den Høiestes Raad, at han blev den sidste engelske Konge, der med sit Riges Magt gjorde Indfald i 📌Skotland.