Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

Er det vist, som det maa være, at ethvert Folks Historie skal forklare sig selv, da er det og følgeligt, at intet Folk begribes fuldelig før det er udlevet, men dog er her en mærkelig For161skjel alt efter Folkenes særegne Vilkaar, og det er naturligviis med Folkefærd som med enkelte Mennesker, at jo mere jævnt og eensformigt deres Liv har været, des nemmere er det at begribe, da deres derimod, som tumlede sig i Verden under mange indviklede Forhold, maae som brusende Vædsker udgjære førend de klare sig, og selv det løseligste Bekjendtskab med 📌Engellands Historie maae da lære Granskeren at den er svar at begribe. Vel turde nu det Tidsrum baade i den og i Menneskets Udvikling være kommet, da Forklaringen baade kan og skal begynde, men naar den skal være mere end enkelte indlysende Glimt, forudsætter den en saa tydelig Kundskab om det Forbigangne, som ikke er muelig saalænge de vidtløftige Krøniker fra Middel-Alderen ei ere anderledes bearbeidede, og de mange Haandskrifter, som ligge begravne i 📌Engellands Bogskabe, ei komne for Lyset. Det bliver da nok Rettest uden videre Forklaring, saa klart som mueligt at fremstille det Gaadefulde i Landets Historie, saa Ingen skal mene han har begrebet den, men Lysten heller vækkes til ved flittig Undersøgelse at bringe Lys i det Enkelte, der da efter Lysets Vilkaar vil efterhaanden og det hastelig udbrede sig.