↩ Imidlertid var der ►og kommet Daab og Christendom til 📌Norden, men længe varede det før den der blev ►almindelig, thi Christendommen vilde indtage 📌Danmark med ►apostoliske Vaaben, og dem forstod Ingen paa de Tider ret at ►handtere. De egenlige Ordets Tjenere: Præster og Biskopper vare blevne saa ►indviklede i jordiske Sysler og Nydelser, at de som oftest glemde at sørge for Sjælene i deres egne Menigheder, end sige at de skulde bekymre sig om Hedningene i fjerne Lande. En sand Velgjerning mod hele 📌Europa var det 79derfor, at en gudfrygtig Mand, 👤Benedikt fra Nursia,*omt. 450. oprettede ►et Selskab af Mænd, der aldeles ►sloge sig fra Verden og anvendte al deres Tid paa aandeligt og legemligt Arbeide, ►Andagtsøvelser og Næstens Opbyggelse. Disse Mænd kaldtes Munke og deres Boliger Klostre. Vel gik det ►saa, at Lægfolk, som vilde gjengjelde Munkene deres Forbønner, fristede dem ved rige Gaver til at vende deres Hu og Sind fra Himlen til Jorden; men inden saadant skedte var dog meget Godt udrettet, og der fandtes stedse mellem de ►Vanslægtede nogle gudfrygtige Mænd, som ved at ⓘ stifte ny Klostre, igjen for en Tid bragte Munkelivet tilbage til sin oprindelige Bestemmelse. At omvende Hedninger maatte være de rette Munkes kjereste ►Idræt, og de, ►hvis Borgerskab var i Himlene, kunde ikke ræddes for at gaa Pinsel og Død imøde mellem de grumme Vantro. Italienske Munke var det som omvendte Irer, Skotter og Angelsaxer, og mellem disse opblomstrede Munkelivet, medens det henvisnede i sit gamle Fædreland. Videnskaberne dyrkedes her med Iver. 📌Engelland frembragte en Mand, hvis Lærdom i hele Aarhundreder opvakde Beundring, nemlig 👤Beda, med Tilnavn den Ærværdige,*Døde 735. og ved en anden: 👤Alcuin hvem 👤Karl den Store kaldte over til 📌Frankrig, begyndte de paa Fastlandet ►indsovne Videnskaber igjen at opvaagne.