Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Udsigt over Verdens-Krøniken fornemmelig i det Lutherske Tidsrum

At Aanden havde forladt ham, eller var i Færd dermed, viiste sig alt i de spanske Forhandlinger, ved hvilke ogsaa 👤Talleyrand forlod ham, thi hvad der saa end drev ham, befeidede han Døden, forstyrrede et Skygge-Rige, og gjorde derved Sit til at opkalde baade Dødens og sin Banemand: Historien af Graven. Naar 595man end ikke i Graven kan have Fred, da bliver man fortvivlet, det blev 📌Spanien, og havde Døden paa sin Side, det saae 📌Engelland og var strax tilrede med Guld og Redskaber, det fik ydermere 📌Østerrig endnu engang bragt i Harnisk,*1809. og i 📌Vien skildte 👤Napoleon sig høitidelig fra sin Aand: forskjød 👤Josephine, og ægtede, i Haab om Livs-Arvinger, en Keiser-Datter fra 📌Østerrig. Arvingen fik han, men paa Arvens Bekostning, 📌Spanien vedblev at trodse, 📌Tydskland, hvis Sønner han der i Tusindtal begrov, begyndte at knurre, han begyndte paa sin egen Haand Krig med 📌Rusland,*1812. uden at vide til hvad Ende, gik, ikke til 📌Petersborg, hvor Livet, men til 📌Moskov, hvor Døden boede; den brændte sin Bolig, foer med sin iiskolde Haand igjennem hans Hær og over hans Ansigt, Hæren faldt og han flydde for Døden; og da var hans Time kommet. 📌Preusen og 📌Tydskland fik nu Mod, og mærkede de havde kun med en Dødelig at gjøre, forgjæves anstrængede han sine Kræfter, Tallet var ham overlegent, 📌Frankerig, som havde tabt Troen paa ham, var baade troløs og modløs, 👤Ludvig den Attende kom paa den franske Throne, og 👤Napoleon lod sig nøie med 📌Elba.*1814. Aaret efter vovede han vel et Forsøg, der syndes at ville lykkes, men paa Veien fra 📌Paris til 📌Bryssel mødte han Preuserne under 👤Blücher, som, selv da 📌Preusen faldt, havde ved 📌Lübek viist Livskraft, og Engellænderne under 👤Wellington, som i 596📌Spanien havde lært at møde hans Krigskonst; efter et haardnakket Slag maatte han vige, tabde Modet, flydde for Døden, og førdes til 📌St. Helena, hvor han ansees for levende begravet; men faaer han sin Aand igjen, kan Kjød ikke holde ham, og Historien maa lade ham rase, til han forgriber sig paa den, og skeer det, da kommer man atter til, hvad man nu har glemt, at synge med 👤Morten Luther om den underlige Krig, da Livet tog Døden af Dage, og saa at sige, den ene Død tog Brodden fra den anden.